Ugen før påske, havde mine tre yngste pigers skole tema-uger, i anledning af skolens 40 års jubilæum. Børnene kunne vælge sig på forskellige emner, på tværs af klasser, hvor de arbejdede med de fem årtier skolen har eksisteret.
Næstyngstebarnet, der er usædvanligt god i et køkken, meldte sig på mad-tema, og kreerede 70’er frikadeller, 80’er forårsruller, 90’er pastasalat, 00’er sushi og 10’er vegetarversioner af ovenstående, samt malede billeder af mad.
Hun havde en forrygende uge, men ingen kan blive så begejstret over ting som mindstebarnet, der er kommet hoppende af glæde hjem fra skole hver dag, mens hun begejstret udbredte sig om sit musikværksted, hvor de så musikvideoer og lærte at spille fem numre helt selv.
Hun har altid været glad for musik – hendes første sætning var således titlen på en sang, på engelsk – og hun er lykkelig for at gå på en skole med gode musiklærere, og mulighed for at vælge musikvalgfag ofte.
Jeg må indrømme at man godt kan blive lidt træt i ørerne af at høre de samme takter fra “hands up” (70’er sangen) og “hvor skal vi sove i nat”(80’er sangen) blive øvet på hendes lille keyboard herhjemme, men det blev ganske opvejet af hendes konsekvente ombytning af ordene “kokasse” og “koklokke”, som hun skulle spille i 90’er Spice Girls nummeret.
”Jeg er SÅ god til at spille kokasse! Helt rytmisk! Og ved du hvad? Måske skal jeg endda have en kokasse-solo! Er det ikke sejt?”
Hendes søstre og jeg – og heldigvis også hende selv – har skreget af grin hver gang hun har brugt ordet forkert, men alligevel er hun kommet til at bytte rundt på det dagligt. Dagens bedste underholdning, hver gang.
Der er noget virkeligt fascinerende, ved tanken om et barn der trommer en hård solo, i en kokasse med en pind. Den koncert ville jeg faktisk gerne se!
Os’ mig!! ❤️
Hvis det er en våd kokasse, ville jeg holde afstand, når hun indleder sin solo….
Haha,præcis!
Så cute et indlæg 😀
Jeg havde også (som mellemste barn) valgt madtemaet, som jeg ville ELSKE, storesøster K havde helt sikkert valgt noget med kunst/kreativitet da hun var (og stadig er) fantastisk dygtig på den front (hele familien strikker i hendes hjemmefarvede garn og flere venner/familie medlemmer har hendes billeder oppe) og lillesøster E, havde som mindstebarn herhjemme, klart hoppet på skuespil og musik (havde drama på B i gymnasiet, og spillede hovedrollen i skolekomedien) 😀
– A
I lyder bare som om i har været de sødeste og mest kreative små piger❤️
Åh hvor jeg dog savner børns skønne engagement og deres ombytning af ord og deres nyopfundne ord og logik.
Var FDFleder for 7 år for børn fra børnehaveklasse – 4. klasse, var der forinden gymnastikleder for børn fra 3 – 5 år i 3 år.
Jeg havde helt klart hoppet på musikdelen, og jeg er vild med hvordan skoler understøtter det enklte barns interesse samtidig med at de får en del af historien af de seneste årtier.
Nu må vi se om jeg får lov at kommentere, jeg har det med at ryge i spamposten ved selvstændige blogdomæner.
Tal for din kommentar! Lyder som en dejlig alder. Er du ikke spejderleder mere? Skal nok holde bedre øje med spamfilter, undskyld!