Jeg har før lavet lister med random ting om mig selv, men formår ikke at skrive de elegante lister som modebloggerne skriver, med små kære særheder – mine særheder er altid mere sådan… sære.
Jeg har før skrevet en om at sidde fast i ting og en om hvor klodset jer er. Denne gang havde jeg, igen, tænkt kig at forsøge med bare at skrive en random liste, men er endt i noget tema: “mærkelige ting jeg tager billeder af”. Normalt hvis folk viser fotos på deres mobil, vil de ikke have man bladrer videre – måske fordi der ligger pinlige selfies, nøgenbilleder eller andet inkriminerende. På min mobil ligger der bare overraskende mange underlige fotos, der peger hen mod at jeg har lidt af en sær fotofetish.
Topliste over mærkelige fotos jeg tager:
1. Mine børn påstår hårdnakket at en af de mest fremtrædende træk ved mig er hvor pinlig jeg er. Selv tænker jeg det ikke som decideret pinlighed, men mere som et udtryk for at jeg har et afslappet forhold til egen værdighed. Har fx ikke den der blufærdighedsstopklods, der forhindrer mig i at sende tisse-selfies til folk. Skræmte kollega med dette toilet-fie, og fik enslydende:”stop dig selv!” sms’er fra alle fire børn, da jeg fra Sverige sendte dem et undrende “hvorfor-spejle-i-loftet-tisseselfie”.
2. Jeg ser ansigter i ting hele tiden. Biler med sure øjne, søvnige huse, overraskede stikkontakter. Tager også fotos af dem hele tiden – som jeg efter noget tid sletter igen, for hvem kan jeg egentlig nogensinde vise dem til? På en eller anden måde ikke den fedeste icebreaker til en fest at sige:”nå, vil du se en masse fotos jeg har taget af stikkontakter der ligner ansigter?”
Det her tog jeg i går:
Venlig type, ikke?
3. Resten af familien tager et ton af fotos af hunden når han ser nuttet ud. Der falder jeg mere i mobbe-fælden, og kan se på min telefon at jeg primært har fotos af ham hvor han ligger virkeligt dumt og sover, eller som dokumentation for de mange vanvittige stillinger han finder det nødvendigt at indtage når han skider. Her er således et flot billede af hvordan han vælger at tømme tarmen i en slags yogastilling, hvor han står på forpoter.
Altså: selve udførelsen er flot og elegant, men hvorvidt det er den mest praktiske måde at udføre den slags på vil jeg gerne stille spørgsmålstegn ved. Umiddelbart er det ikke en stilling jeg kan anbefale til lignende aktiviteter.
4.Bøger, der kan lyde sjofle. Der er mange børnebøger der kan læses ganske forkert fx. 
5. Slåfejl og autocorrect. Er selv ofte lidt på hurtig på sms, og dår enten sendt dem til de forkerte, eller overser min kække autocorrect.
Sidst sendte jeg denne til min mand:
Har skrevet om flere sms-fejl her.
6. Skilte. Dem med stavefejl eller mystiske meninger.
Som jeg skrev om for nyligt, kan jeg snildt underholde mig selv en hel dag med den slags.
Nå, er neg den eneste? Hvad tager i fotos af?
Brønddæksler. De kan faktisk være vældig interessante/sjove/smukke. Jeg har lige læst at det er blevet en turistting i Japan, der laver fantastiske dæksler.
Ai en god ide’! Jeg tager også altid foto af graffiti i udlandet.
Vidunderligt at se, at jeg ikke er det eneste menneske der tager billeder af nuttede stikkontakter, træer med søvnige gab osv. Din stikkontakt er vel nok nuttet!
Åh ja jeg kommer lige i tanker om graffiti på vejskilte! Det er en hel sport i Italien.
Lyder som god vejunderholdning
Årh velkommen i klubbeN,
Det at se ansigter i ting, er ligefrem så kendt at det har sit eget navn; pareidolia. Oplysning fra en af mine store sønner, da jeg viste ham din nuttede stikkontakt. 🙂
Så sejt!
Jeg er med på både skilte og autocorrect. Min yndlings af sidstnævnte er en sms fra min mand, der sendte billede af dengang femårigt ældstebarn ledsaget af teksten “McD og boogie med får. Så bliver lørdagen ikke meget bedre.”
Han mente “biotur med far”??
Det andet lyder SÅ meget sjovere!
Det med ansigterne “lider” jeg også af, det hedder pareidolia 😉
En gang skulle jeg have en læge på afdelingen til at kigge på et bestemt billede af en patients hjerte, men jeg kunne ikke huske hvad det præcist hed, så jeg bad ham kigge på det billede der ligner en eskimo der vinker – han fattede det overhovedet ikke…
Haha den ville jeg godt kunne have set! Fed sammenligning
Jeg er sikker på, at man kan udgive en ret sej tablebook (Øh, hvad er det der fancy navn for store fotobøger, der ligger og slænger sig på sofabordet?) med søvnige huse, nuttede stikkontakter og andet sjovt. Lige umiddelbart vil jeg tro, at tisseselfies og yogaskidehund er i en genre for sig, der kræver sin egen tablebook, selvom det er ret sjovt.
Jeg har desværre næsten altid brugt al hukommelsen på min telefon til diverse snapshots og alt for mange sms’er, så jeg får slet ikke taget alle de sære billede, jeg vil, da jeg må økonomisere med den sidste rest plads.
Hahaha – det er da det jeg skal med mit liv? Udgive fancy tablebook med yogaskidning og tisse-selfies. Tak!
Mette,
Det hedder Coffeebooks, og jeg ville købe den ! 🙂
Ja, det er da det de gør. Tak ?? Jeg vil også have er eksemplar.
Jeg bor i et område, hvor folk desværre er sygt dårlige til at rydde op efter deres hunde. Jeg har ofte undret mig over, hvordan hundelort også kan ligge nogle ret mærkelige steder, men Winstons yoga-skide-stilling har lige gjort mig klogere 🙂
Haha! Ja han går altid efter at skide ret højt oppe i en hæk eller på et stakit. Tror ikke han har forstået tyngdekraften?
Jeg ser også ansigter over alt! Jeg er ret tosset med #iseefaces på Instagram…