Da vores ældste barn var 7, startede vi en tradition med at hvert barn fik en aleneferie med en af os voksne når de blev 7-8 år.
Jeg var fire dage i London med den ældste og fire dage i Paris med den næstyngste, og Ninjaman var så heldig at rejse med den næstældste, hvis højeste ønske var at opleve eksotiske Billund.
Mindstebarnet er 8 nu, og skal på alenerejsen i påsken. Hendes far har ikke så meget overskud for tiden, så det bliver mig der tager med hende – hvilket jeg glæder mig vildt til.
Problemet er hvor vi skal tage hen. Hun drømmer ikke om de gængse storbyer, som jeg ellers føler mig hjemme i (London, Paris, Berlin), men vil gerne hen et sted der er pænt, gerne varmt og med bademuligheder. Hun gider hverken museer eller tøjshopping, men sætter reel pris på pæne udsigter. (I mange år planlagde hun at vi skulle til det fiktive sted Eldorado)
Det er ca 4 overnatninger og budgettet er max 5000 for transport og ophold.
Vi hørte om en italiensk by der hedder Manarola fra et barn der havde været der, og billederne derfra ser fantastiske ud:
Prismæssigt er det ikke urealistisk, men jeg blev pludselig lidt nervøs over turen: der er 48 km fra lufthavnen, og jeg kan ikke spor italiensk. Normalt kaster jeg mig gerne ud i at tale fremmedsprog jeg ikke kan, og jeg kan klare mig på hjemmelavede versioner af fransk og spansk, men italiensk går helt galt. Jeg tænker at en taxa vil overskride budget, og jeg ved ikke om jeg tør offentligt transport uden at kunne sproget.
Så… mit spørgsmål til Jer er: kender I et hyggeligt, lunt rejsemål, der ikke er storby; som ikke er for dyrt, og hvor der er lidt natur og byliv at kigge på? Hvor ville I tage hen med en 8 årig? Så stik mig endelig jeres råd, vi er lidt på bar bund her.
Selvom Barcelona er en storby, så har den altså alt det, I søger. Der er lunt og pænt, og man kan bade. Derudover serverer de virkelig lækker mad, man kan tale med dem OG La Sagrada Familia er et absolut must see for alle – både store og små. BUM! God tur 😉
Kroatien. Man kan tage et fly til Split og enten blive i den lille by, med flotte udsiger til vand og klipper, eller tage en båd ud til en af de nærliggende øer. Det er nemt og billigt. Og ingen forventer at man kan kroatisk, så det går strålende på engelsk 🙂
Fedt! Det lyder overkommeligt med pris også, tak!
Jeg foreslår Alicante i Spanien. Man skal bo inde i selve Alicante by. Den er simpelthen så hyggelig med små gader og stræder, små finurlige butikker og små fortovscafeer. Nu er vi ikke strandmennesker så jeg husker det ikke så godt, men jeg mener, der også er strand i selve byen, – ellers er der i hvert fald *lige* udenfor, – tror de har 10-15 strande i Alicante-området. Der er en gammel borg som man kan gå op til, eller tage elevatoren, og der kan man se laaaangt ud over Middelhavet og langt væk i øvrigt. Byen ligger 5-6 km. fra lufthavnen og der kører selvfølgelig busser og en taxa kan klares for 20-25 euro.
Vi skal derned til sommer (for 2. gang).
Det var lige netop Alicante jeg ville nævne! Det er en bedste by, jeg har været 1 gang om året de sidste 3 år 🙂 Og stranden ligger I (!!) byen og er super fin og lækker 🙂 Der er 2 fæstninger (den officielle og en lidt mindre mere uofficel) med flotte, flotte udsigter….generelt i byen er der bare flot og pæne udsigter fordi byen varierer i niveau OG ligger ud til vandet. Det kan virkelig anbefales og der er SÅ mange lækre små spisesteder og flotte gader og som sagt en kæmpe strand og havn og promenade midt i det hele 🙂
Fedt! Tak! Den er også en af de øverste på listen nu, efter jeres anbefalinger. Ved du noget om temperaturen i april?
Vi var i Alicante i sidste uge, med 3 små unger og skulle bestemt have haft solcreme med.. fra kl 10 ish til 17 ish var der dejligt varmt til T-shirt og soppe i vandkant. Lækker strand i byen og SÅ smuk havnfront. Deres 18-19 grader føltes bestemt varmere end herhjemme ! Vi tog taxa fra lufthavn 21 euro og det tager fra centrum kun ca 20 min. Vi landede mandag aften og retur til dk med fly fredag eftermiddag- det var så fint med 4 overnatninger og god tid til at gå rundt og se byen ?
Tak for svar!
Jeg har været i Manarola for år tilbage og det ER en fantastisk oplevelse med de farvede huse, klipper og vand. Byen en jo en del af “Cinque Terre”, hvor der går tog imellem. Der er også skønne gåstrækninger – jeg gik i hvert fald en flot tur langs klippen/kysten fra en by til en anden. Vi boede dog i La Spezia og fløj fra Piza (tog et tog direkte – det var let). Mon Firenze også er tæt på. Åh jeg får helt lyst til at tage tilbage dertil.
Dog er Barcelona også er rigtig godt bud (der har jeg aldrig selv været, men kender mange der har).
God tur, hvorend I ender.
Ps. Jeg har måske en kontakt i Manarola (en sød italiensk lærerinde som kan engelsk), hvis det bliver aktuelt
Bologna er svaret! Det er forholdsvist billigt at flyve dertil og at bo der og lufthavnen ligger rigtig tæt på byen, så en taxa koster omkring 25-30 euro. Og så er der bare skønt og lækker, lækker mad!
Jeg har iøvrigt et par indlæg om vores 10-årsture på bloggen 🙂
Det foreslog min svoger også. Tak for forslag!
Lissabon!
Tak
Jeg var i Nice/Monaco med min søn sidste år (da han var knap 19), det var også en suveræn tur!
Og med 19 mener jeg 9 ??
Elsker også det område! Mine bedsteforældre boede der da jeg var barn
Sevilla
Ih det har jeg altid gerne villet hen. Undersøger det. Tak
I skal da bare tage til Manarola. Det med den offentlige transport kan du google hjemmefra.
Rigtig god tur!
Tak søde Tomas! Du har nok ret – blev bare i tvivl om det var uoverskueligt og dyrt at komme rundt
Jeg ville tage til Ravenna. Italien er verdens herligste land at rejse til især med børn, og I Ravenna er der mange imponerende og flotte ting at se på. Man skal ikke være bange for ikke at kunne kommunikere, Italiensk er suverænt det letteste af de romanske sprog og viljen og evnerne til at forstå selv de værste brokker er formidable. Tog til stedet og busser til stranden i nærheden.
Tak! Det undersøger jeg
Jeg er lige kommet hjem fra Malaga, og det kan klart anbefales. Malaga har både strand, udsigt og god mad, og så er den rigtig hyggelig med masser af solskin. Fly og fire overnatninger i lejlighed kostede i alt 3300 kr. for to personer.
Og jeg har lige lavet en mini-guide til en kollega, der også skal til Malaga, så den kommer også lige med 🙂
Hvis man kan lide madmarkeder, er Mercado Central de Atarazanas super. Og lige henne på siden af markedet ligger der et meget populært morgenmadssted/cafeteria, Casa Aranda, Calle Herrería del Rey 3, som laver churros i lange baner, som alle spaniolerne så sidder og dypper i deres meget tykke varme chokolade – sjovt at prøve.
Hvis I er der om søndagen og kan lide markeder med kunsthåndværk, så er der et fint lille et på Plaza de la Merced – som også er der, hvor Picasso blev født.
Artsenal i hjørnet på Muelle 1 (havneområdet/molen) bød på sjov kunst og bar/cafe med mulighed for at slappe af og/eller lege i solen.
Hvis man går lidt ned ad sidegaderne, er der et godt udbud af lokale restauranter, fx Las Marchenas, som er meget lokal og sjov med diverse religiøse ting: https://devourmalagafoodtours.com/historic-bars-in-malaga/
Restaurante Apolo, Paseo Marítimo Pablo Ruiz Picasso 13, er et godt bud på en restaurant tæt på stranden, hvor de lokale kom og spiste især fiskeretter (da vi var der, sad der spanske bedstemødre, der blev ”luftet” af familien, på begge sider af os).
Lige om hjørnet ligger der et stort supermarked, Mercadona, Calle Gutenberg 1, hvis man godt kan li’ at tjekke den slags ud i andre lande – det kan vi :-).
Og stranden selv er også rigtig fin, vi soppede og sad i sandet og nød solen.
På den anden side af ”floden” kommer der ikke særlig mange turister, så hvis man godt kan li’ bare at gå omkring og se på mennesker og lokale butikker, så er det et godt bud.
Mht. seværdigheder, så er Gibralfaro-fæstningen rigtig spændende og med fantastisk udsigt (og hvis man ikke orker at gå den stejle vej derop, kan man tage bus nr. 35 fra Paseo del Parque tæt på katedralen – det koster den formidable sum af 1,30 EURO). En tur i katedralen kan også anbefales (der er dansk audioguide), og her kan man komme op i tårnet og se ud over byen og vandet.
Den botaniske have er ret stor og virkelig fin, man kan tage bus 2 derop fra Av. Rosaleda ved ”floden” og så gå en kilometer ad en ret kedelig vej, men man kan til samme pris (1,30 EURO) også tage en hop on/hop off bus – den går ikke så tit, men holder lige uden for indgangen. Også her er der en rigitg god udsigt.
Og så er det nemt at komme fra lufthavnen ind til byen: det tager 15 minutter med toget og koster 1,80 EURO per person til Centro Alameda, som ligger på kanten til den gamle by.
Ai hvor er det fedt!!! Malaga skal klart undersøges nu. Malaga og Alicante er pt øverst på listen
Lissabon er også pænt lækkert! Og lufthavnen ligger kun 8(ish) kilometer fra byen, så det er nemt at komme til og fra.
Der skal jeg klart hen en anden gang! I er mange der har anbefalet. Men det er lidt dyrt for os denne gang
Hvad med Nice? Smuk by med både strand, stemningsfuld gammel bydel ( prøv at google Nice old town), smukke parker og fantastiske muligheder for bare at hænge ud og kigge på franskmænd m/k.
Min fars forældre boede i Nice hele min barndom, så jeg kender det ret godt – men tænker umiddelbart at det er dyrt?
Lissabon. Der er virkelig rent! Det er ret nemt at komme fra lufthavnen til city.
Book hotel helt inde i centrum og tag sporvogn til den gamle borg eller nyd udsigten, mens man kører ud til stranden. Man kan sejle over på den anden side af floden og se Lissabon fra den vinkel. God tur 🙂
Lyder skønt, men tror det er for dyrt
Min ældste datter var i Lissabon i marts sidste år, de havde det dejligste vejr og hun var ret begejstret. Det havde været så smukt.
Har jeg også hørt. Men lidt for dyrt
Hvis man tager børn med til Lissabon så skal man tage toget til Unesco sitet Sintra oppe i bjergene med den vildeste have med tunneler og eventyr og grotter og… vores søn på 7 dengang græd da vi skulle hjem efter at have gået 12-14 km. Han var slet ikke færdig med at udforske.
Ellers ved jeg ikke om jeg synes lissabon er den mest spændende by… 🙂 lige nu er jeg med børnene alene i Tirana, hovedstaden i Albanien og her er saftsuseme også spændende, så hvis man er god til at regne den ud og søge info er alle steder jo et eventyr. Hvis I helst vil til italien så tag da endelig dertil! Alt kan jo planlægges hjemmefra mht at komme frem og tilbage 🙂 Der er altid en venlig sjæl til at hjælpe og I er nok ikke de første turister der ikke taler italiensk.
Følg hjertet. Og hvis det brænder for denne spændende by, go go go 🙂
Lissabon er lidt for dyrt. Albanien lyder spændende! Det vil jeg også undersøge
Lissabon; bum. Har værte der mange gange med barn(og mand). Akvarium, borge, sporvogne, flotte huse, floden, katedraler, kager.
Lyder vildt fedt – men det er faktisk relativt dyrt, kan jeg se. De 5000 dækker kun vandrehjem med delebadeværelse for unge mennesker
Kan også klart anbefale Bristol men der er ikke lunt. Flot beliggende og så er det Banksys hjemmeby.
Fedt! Det ville jeg faktisk gerne. Lidt i tvivl om barnet dog
Hov glemt at sige at TAP air flyver
Malaga er genial og der er også mange dejlige smukke byer i området – vi skal til en mindre by i halvanden uge op til påske. Sevilla er også skøn. Dog skal I vide, at de går MEGET op i påske i Andalusien, og det kan være en kæmpe oplevelse at se påskeoptog mv., men man kan også risikere, at restauranter holder lukket eller modsat, at der er vildt mange mennesker i byen. Jeg har været i Sevilla i påsken, og det var vildt, vi kunne stort set ikke komme tilbage til vores hotel om aftenen, med et barn kan det måske blive lidt overvældende. Hvis I vil til Spanien, kan jeg klart også anbefale Valencia, det er virkelig en dejlig by, der har det hele.
Gode forslag! Tak! Vi overvejer faktisk om vi skal udskyde turen til først i sommerferien, for at få varmen med. Hun vil så gerne bade
Hvis i har mulighed for at udskyde til starten af juni og holde lidt fri fra skole, er der masser af gode tilbud. Rejser i fra fredag eftermiddag til tirsdag morgen er det to dage hun misser, det må man da godt. Italien og Spanien, pyt med du ikke taler sproget, man kommer langt på velvilje. Starten af sommerferien i DK koster en formue.
Tror vi venter til start juli, hvor ferien lige er startet. Jeg underviser også, og har svært ved at tage ferier imellem skoleferier
München! Det er nemt og billigt at komme derned og man kan være heldig at der er dejligt varmt. Der er simpelthen så meget at se med museer, Englischer garten, Viktualienmarkt og kirker. Der er et super velfungerende U og S-bahn og det er nemt at komme rundt + til og fra lufthavnen. Og hvis man har lyst, så kan man tage toget til Garmisch Partenkirchen, som er en lille by med et berømt skihop og som ligger smukt i starten af Alperne. Jeg har selv boet der og havde mand og børn med derned i sommer og de var også begejstrede for byen.
Ja München er virkelig skøn, jeg har også boet der. Hvis man vil bade kan man tage til søer i området, men det er måske lidt koldt i påsken (:
Det er et ret godt forslag! Måske vi skulle overveje at udskyde turen til juni istedet?
Juni er også en rigtig dejlig måned i München og som Marie skriver, så kan man tage S-bahn til Starnberger See, som er en fin sø at bade i. Evt. kan man også bade direkte i Isar-floden, der løber igennem München – det er bare liiidt koldt…
Hvis badning er højt på listen, så er det lidt for koldt i påsken 🙂
Endnu en bonus ved München er at der er mange forskellige Biergartens… Det fantastiske ved dem er at det er tilladt at tage sin egen mad med – man skal bare købe drikkevarene på stedet. Det betyder at man kan proviantere i en af Münchens mange bagerier og hos slagteren/i supermarkedet og så bare tage det med i Biergarten, købe en øl og slå sig ned i så lang tid, man har lyst til 🙂