I dag er det 8 år siden jeg skrev mit allerførste blogindlæg.
Jeg havde aldrig forestillet mig at det ville være noget jeg ville gøre i så lang tid, eller blive så glad for. Dengang var der ikke særligt mange blogs, og jeg havde ikke engang hørt om det, før min søster anbefalede mig at læse Marens blog, med ordene:”hun lyder fuldstændigt ligesom dig!”
Jeg var på barsel med mit fjerde barn. I mine første tre barsler havde jeg haft større projekter at sysle med når baby sov: bogskrivning, butiksopstart, fællesprojekter med spændende mennesker – men baby fire sov så korte lure, at jeg ikke kunne overskue at sidde og skrive på noget kompliceret. Jeg savnede dog at have et eller andet at bruge hovedet til.
En dag skrev Maren (som jeg ikke kendte i virkeligheden) på sin blog at man kunne købe nogle af hendes gamle bøger, og jeg tænkte at jeg gerne ville læse noget mere, og skrev til hende. Hun arbejdede hjemme, jeg gik hjemme, vi kedede os begge lidt og kunne lide at skrive lange, fjollede mails, og det udviklede sig til at vi skrev til hinanden mange gange om dagen, hver dag.
En måneds tid efter var hun længe om at svare, og jeg surfede blogs mens mit barn sov (fandt fx Sneglcille og Karolines blog og læste alt de havde skrevet), og besluttede mig for at prøve om jeg kunne finde ud af at lave en blog selv. Bare sådan for sjov, og ikke fordi jeg rigtigt kunne forestille mig at få læsere – men måske kunne jeg få skrevet nogle af de totalt sjove ting ned, som min børneflok på 8, 5 og 3 år hele tiden fyrede af. (Babyen sagde ikke så meget, hun var 4 måneder).
Her fotoet fra et af de allerførste indlæg: et opstillet et, af superbaby.
Jeg tænkte at jeg ikke ville bruge pigernes (sjældne og genkendelige) navne, og spurgte om de selv havde forslag til dæknavne. Da lillesøster havde flere bodystockings med superheltelogo på, valgte de superheltenavne: den store ville gerne hedde Krea-Girl (hun syntes det lød som en der kunne lave kreative ting hurtigt), nummer to valgte Frk Fantastisk (hun er god med sin krop, og syntes selv hun var lidt fantastisk til vejrmøller), og nummer tre kaldte vi ofte Hulk, fordi hendes temperament som tre årig var ret meget noget med at smække døre og smide ting når hun blev sur eller skulle rydde op – hun valgte selv at det var et sejt blognavn.
Og derfor kaldte jeg min blog, uden at have tænkt mange sekunder over det, for “Superheltemor”. Det var jo ikke fordi det var noget jeg skulle gøre sådan længe, bare et eksperiment, ikke?
Det var Jer læsere der gjorde mig hooked på at blogge. Det er fantastisk at skrive noget, der bliver udgivet og taget imod med det samme, med hyggelige kommentarer og folk man lærer at “kende” gennem kommentarfeltet. Har virkeligt grinet højt af kommentarfeltet mange gange, men også fået gode råd, støtte og været rørt over hvad I har skrevet, når noget har været svært. Det har også gjort, at det har været naturligt at dele de grimme ting, for hvis jeg kan få noget personligt ud af kommentarerne, sidder der måske andre derude der har brug for at kunne finde indlæg om det der er svært.
Tak for Jer. For alle de gode mails, råd, anbefalinger og kommentarer, der gør at jeg ikke kan forestille mig at stoppe bloggeriet igen. Heller ikke selv om jeg blogger meget anderledes end jeg gjorde engang: mine børn er store og mere blufærdige med hvad jeg må skrive om dem, og jeg arbejder mange flere timer nu end jeg gjorde de første 4 år jeg havde bloggen , så indimellem er det svært at finde tid og inspiration til at skrive – men jeg kan stadig lide det.
Bloggens navn derimod – det har jeg været flov over næsten fra starten! “Du tror du er en superheltemor, men du lyder bare som en rodet, sjusket kælling, der ikke burde have børn!” var den første hadekommentar jeg fik, efter få ugers blogging. Hadekommentarer får jeg heldigvis sjældent mere, men de første år var der mange. Jeg blev ked af dem alle og slettede dem med det samme, men denne første sad fast: tænk hvis nogen troede at jeg selv syntes jeg var en helt?
For et halvt år siden prøvede jeg at skifte blognavn, til Hverdagsord. (Ingen anden grund, end at mit Instagramnavn er @hverdag). Jeg kan se på min statistik at ingen rigtigt bruger det: sidste måned kom 102.332 herind ved at skrive “superheltemor”, men kun 412 ved at skrive “hverdagsord”. Hvad tænker I: er det kun mig der synes superheltemor er et “pinligt” navn? Skal jeg bare skifte tilbage – eller skifte til noget andet?
Wow, det blev langt! Og ret navlepillende?
I virkeligheden har jeg totalt lyst til at høre mere om Jer. N
Fortæl mig noget! Hvem er I, Jer der læser med? Hvor bor I, hvad laver I, har I børn, hvor gamle er I, hvorfor læser I med? Hvad kan I bedst lide på bloggen? Jeg elsker at I findes, så fortæl mig lidt:)
Jeg forstår godt, at du har betænkeligheder ved navnet (altså Superheltemor). På den anden side, så er det (for mig) så indgroet, at det er din blogs navn, at det ville være underligt at skifte. Ikke umuligt, men så regn med en lang tilvænningsperiode… Jeg har selv prøvet at skifte blognavn uden større problemer, men driver heller ikke så stor en blog som dig.
Kh. Birgitte (43 år fra Brøndby, ansat i Kommunen, mor til to drenge på 17 og 13 år)
Du er også en af dem jeg føler jeg “kender”;)
Jeg HAR jo faktisk skiftet navnet, men ingen har rigtigt lagt mærke til det, så måske skulle jeg bare stoppe med selv at være flov over det, og bare acceptere at det hedder den nu engang;)
Selvfølgelig skal du hedde superheltemor! Alle mødre er superhelte – også dig. Og hvis dine døtre også er superhelte, er det perfekt.
Jeg er 34 år. Mor til tre. På barsel med den yngste. Blogger på http://www.krøllerier.dk. Og har noget tid overvejet at skrive til dig, for at høre om du ville skrive et gæsteindlæg til min blog. Har bare ikke turde ? Det kunne handle om at være (superhelte) mor og/eller være (superhelte) kone til en syg mand.
Jeg synes du er sej! Elsker det du skriver. Den måde ud behandler ønkonomi, sygdom og en ‘bortrejst’ teenager.
Keep on
Gæsteindlæg skriver jeg altid gerne. Forvent dog noget skrivetid, for jeg har ikke altid meget tid i overskud – men vil gerne. Bare send mig en mail om hvad du havde tænkt.
Og tak fordi du kommenterer, det er dejligt!
Ih, stort tillykke med fødselsdagen, jubilæet eller hvad man nu skal kalde det.
Jeg tænker lige som Birgitte, at Superheltemor nu bare er *dig* Det kan man ligesom ikke rigtig pille ved 🙂 Men jeg kan sagtens forstå dine betænkeligheder. Har det på samme måde med mit navn, for det kan også nemt misforstås og vendes til, om jeg nu tror, at jeg har en kandidatgrad i moderskabet. Det.har.jeg.ikke! 😀
Kh. Marina (30 år, forsker og underviser fra Aarhus og to børn på hhv. 3 og 6 år)
Ai det har jeg ALDRIG tænkt om dit navn! Vidste jo også godt hvad du mente;)
Kan rigtigt godt lide din blog også
Du hedder superheltemor, fordi deres far hedder Ninjaman og fordi dine børn har (havde) superheltenavne. Jeg synes det er sjovt at læse om andres liv, når nu mit eget forandrer sig så meget.
Jeg er 50. Alene igen på Nørrebro. Datteren er flyttet til sin mor. Har en længerevarende videregående uddannelse, som jeg bruger når jeg skriver – hvad jeg heldigvis lever af.
Tak for din kommentar! Er rigtigt glad for at du læser med!
Det er da den fedeste historie! Jeg har ikke før fanget, at det faktisk var dine børn, der var superheltene. Jeg tænte nærmere, at det var en ironisk kommentar til at have sådan en stor familie – fordi du så skal redde kriser alle steder konstant. Jeg har altid syntes, det var et fedt navn!
Jeg forstår ikke folk, der skriver hademails. Hvad får man ud af det? Move along, hvis du er mere til slagterens bacon end bagerbrød (for lige at prøve at lave det der gamle ordsprog lidt om… you get it.)
Jeg er sådan set ligeglad med, hvad du kalder dig, jeg følger dig no matter what. Men synes din humor skinner mere igennem ved “Superheltemor” ? Og ved du hvad, ligegyldigt hvor lidt pis du har på styret, så er man altså en superhelt, når man er kommet bare nogenlunde godt igennem SÅ mange år med små børn. Like… Jeg synes det er rockerhårdt med to styks!
Bare du lige husker at sige til, hvis du skifter igen, så jeg kan ændre indstillingerne i min Feedly ?
Jeg tror nok, du ved, hvem jeg er, men ellers får du den da lige hurtigt: Charlotte, 33 år, bor sammen med tre røvhuller (en stor og to små) på en mark lige midt i Jylland. Hvor jeg sidder og råber op om mine meninger og håber på, nogle gider at sende røgsignaler tilbage. Jeg tror faktisk, jeg faldt over din blog gennem en anbefaling fra Maren. Og så varder ingen vej tilbage ?❤️
Hahaha! Tak for dine skøre ord. Og for at du læser med!
Superheltemor er et fantastisk navn. Det skal du ikke lave om . Jeg opfatter der som lidt ironisk og det var derfor jeg begyndte at læse sin blog.
Hverdagsord lyder derimod mega kedeligt
Haha, tal for ærlighed! Kan godt mærke det. Skal have fundet et nyt banner og skifte tilbage så;)
Du er en superhelt, der skriver hverdagsord – en skør, sjov, sød og menneskelig superhelt, der er mor til de dejligste mini-superhelte (og Ninjaen er faktisk også så cool, at han vel også er en form for helt.)
Faktisk Kim, er du nok mest en hverdagssuperhelt, når man tænker over det.
Det er hvertfald altid så dejligt, at læse med, som vi jo har gjort siden starten. Tillykke med blog-fødselsdagen – krydser fingre for mange år endnu (:
– A
Hverdagssuperhelt! Det havde da været bedre! Tak fordi du/i læser med. Jeres kommentarer gør mig glad hver eneste gang!
Du ér da en superhelt! En hverdags-superhelt. ?
Jeg synes bestemt ikke, bloggens navn er pinligt, men selvfølgelig skal du skifte hvis du selv har lyst. ☺ Der kommer måske til at være en tilvænningsperiode for nogen læsere. Selv finder jeg herinde via bloglovin-appen, så i princippet kunne du skifte navn til hvad som helst, det ville ikke betyde det store for mig. ? Dine indlæg ville jo alligevel dukke op i min app.
Jeg er 27 år, mor til to og gift med ungernes far. ? Vi har lige købt hus på sydfyn, og til daglig går jeg hjemme med ungerne.
Jeg er vild med din blog. Den er en skøn blanding af virkelig fjollet, hverdags-agtig og meget alvorlig. Du favner ligesom ret bredt.
Tillykke med jubilæum. ?
Mange tak for søde ord! Og sjovt at få sat ord på hvem I er derude, det er underholdende at læse!
Jeg synes, dit Superheltemor navn er helt perfekt! Udover at jeg godt forstår det sjove i det, så synes jeg, du er en totalt superhelt som mor med alt det, du tænker, overskuer og rummer. Og jeg har en god baggrund at udtale mig på – har vist læst med siden 2011 eller 2012.
Jeg selv er humanist, arbejder i Politiet, går på barsel på torsdag med mit første biologiske barn, men er heldig at have to skønne bonusdrenge, som nu altså får en lillebror. De har alle tre en far, som er verdens sødeste og flotteste mand (IMO), og så er familien i øvrigt suppleret af en 16 år gammel kat Kaj og en skøn og skør mops med allergi over for katten.
Ih hvor spændende med barsel om lidt! Mange tak for din gode kommentar! Er glad for du læser med!
I min verden kan du da ikke hedde andet end Superheltemor, fordi det er så sejt et navn, der passer helt perfekt til dig <3
Jeg har læst med i mange år, og jeg elsker din blog <3
Ih det er dejligt at høre! Tak!
Jeg synes slet ikke superheltemor skal ændres. Det er jo dig. Måske du kan få maren eller dine børn til at tegne en ny tegning med lidt ældre børn?
Jeg stødte på dig første gang for maaange år siden i et tvprogram. Handlede det om boligmarkedet i København måske? Det må have været i 2004/2005 eller noget i den stil. Du havde i hvert fald startet en webshop og det havde jeg også 🙂 og vi var ikke mange dengang, så du gjorde indtryk. Jeg faldt så over dig på babyklar/Bx på et tidspunkt og kunne regne ud, at du var hende jeg havde set i fjernsynet. Og så, da Bloglovin kom til begyndte jeg at følge dig her. Jeg kan godt lide din humor og den måde du skriver på. Og din tilgang til det at være mor, så jeg følger dig uanset hvad du hedder 🙂 Jeg selv er bosiddende i Jylland, har tvillinger på 12 og arbejder som selvstændig.
Sjovt;) godt forslag at få ungerne til at tegne nyt banner! Tal fordi du læser med
Ha. Jeg havde slet ikke opdagt, at bloggen har skiftet navn. Jeg går troligt ind på superheltemor.dk. Har altid tænkt, at alle derhar mødre må være superhelte – uanset om de roder eller ser stort på det med spelt. Jeg læser fordi, du er ærlig og pissesjov, og om din blog hedder det ene eller det andet betyder ikke noget. Men måske betyder det noget for nye læsere. Det er nu ikke mit indtryk, at du skriver for decideret at få nye læsere, men at du gør det for din egen skyld.
Mødre der har fire børn, skulle der have stået …
Jeg forstod;)
Næ, jeg tjekker ikke læsertal normalt, og skriver bare for jer der sy es det er hyggeligt;)
Vent, vent, vent liiige lidt – der er synapser der knager og brager i mit hoved – det må næsten have været dig og superheltefar (behold bare navnet – det passer som fod i hose) der engang var i et-eller-andet økonomi-økonomiserings-styr-din-hverdag-program på TV? Hvor webshoppen fyldte hele huset og soveværelset blev flyttet i et andet rum og grunden til at økonomien var lidt stram var fordi “så synes vi det er så synd for os at vi hellere må bestille sushi”. (Faktisk en god grund til at bestille sushi). Passer det ikke?
Jo. Det var virkeligt et pinligt program – ærgeligt nogen husker det;). Meget af det var klipningen (sushien var fra 3 gange i sommerferien, hvor jeg pga graviditetskvalme ikke havde orket noget med madlavning til mand og unge, men ud fra klipningen lignede det at vi først fik at vide hvor få penge vi reelt havde, og bagefter løb ud og shoppede sushi, så ud fra det lignede vi lidt nogle fjolser;))
Bare rolig, jeg synes nu I virkede både charmerende og meget menneskelige – det er ihvertfald det der står tilbage her mange år efter. Og det er ærlig talt også lidt mærkeligt overhovedet at kunne huske det – det sagde bare lige pludselig *pliiiing*…Jeg har ellers ikke skænket det program mange tanker siden jeg så det.
Hey, du er da Superheltemor – det står selv i din blogadresse. Og hver gang jeg kører i S-tog og ser en af de der tag-hensyn-reklamer med “også super(helte)forældre kan blive trætte” (eller noget i den dur – i hvert fald en træt superhelt med barnevogn og kappe) – så sender jeg en kærlig tanke til dig, superbørnene og Ninjamand. Du behøver slet slet ikke at skifte blognavn, Tak.
Kærlig hilsen en Uglemor til 6 i det nordlige Sjælland, der elsker at lave ting af genbrug og dyrke sin have og lege med Ugleungerne og brokke sig.
Med seks unger må du da være mindst 50% mere super end mig så;) Hvor lyder det hyggeligt med dine projekter. Tak fordi du læser med
Nej, jeg er ikke særlig super, for mine unger er jo ikke superhelte, vel? De er Ugleunger (og alt muligt andet dejligt, Pirater, Spiriller, osv) derfor er jeg altså en Uglemor. Og nu er den mindste 12 år, så Skribenten (Uglefar) og jeg skal ikke våge over de dejlige dunede små hele tiden 😉
Tak for din herlige og ærlige blog og tillykke med jubilæet.
Jeg har fulgt med i lidt over 7 år (da jeg gik på barsel med min førstefødte) hvor jeg startede med at sluge alt du havde skrevet. Jeg er sjældent aktiv i kommentarfeltet, men elsker at følge med alligevel.
Jeg synes du er en superhelt. Det er de fleste forældre faktisk. Især dem som ikke har travlt med at alt skal være så skide perfekt og opstillet – det er faktisk befriende at dit hjem ligner mit ?
Du og Maren har været med til at puste til ønsket om en større børneflok herhjemme; I skildrer fordele og ulemper på så fin en måde ?
Det blev rodet, men i hvert fald tak for dig! ❤️
Og tak for dig;) Håber du får den store børneflok – det er overvejende sjovt
For mig har du ikke altid været Superheltemor, for jeg “kendte” dig inden, fra et andet forum. Men i blog-verdenen kan du KUN hede Superheltemor i mit hoved. Det er jo ikke dig det henviser til, men derimod at du er mor til en flok superhelte! Det er sgu da så fint! Og samtidig synes jeg det er lidt sjovt, at dit nye navn ligger så tæt op af mit bloggernavn… Jeg kendte ikke din insta før du skiftede navn, men den følger jeg selvfølgelig nu. Og også Hverdagsmand!
Pudsigt;)
Og tak for din kommentar!
Jeg fandt jeg også via Maren (som jeg havde fundet via Anne-Mette Fuhrman, som jeg havde fundet via Thure Kjær som kørte Adventurerace om havde en anmeldelse af rygsække til Adventurerace…) Jeg var studerende og gik IKKE op i børn, men ville gerne kunne cykle stærkt i lang tid og finde vej selv og den slags. Og kedede mig tit foran min computer. Så da jeg opdagede blog-land var det en ny verden der åbnede sig og jeg synes det var sjovt at følge med, fordi både du og Maren (og Thure, så længe han blev ved) var sjove og velformulerede og gode overspringshandlinger.
Og så var der også noget fascinerende over at få lov til at følge med i hverdagen hos nogle der levede et helt anderledes liv end mig, men et liv som måske eventuelt også kunne blive mit på et tidspunkt. Og det er begyndt at nærme sig nu, jeg er blevet færdiguddannet, har fået et fast job, har boet med min kæreste i godt et år nu og er blevet gravid og skal have en lille (superhelte)baby til foråret. Håber den bliver lige så sej som alle dine og Marens børn, for de lyder bare fantastisk skønne.
Og synes ligesom mange af de andre at du jo bare er superheltemor. I min verden har det aldrig været pral, bare en konstatering af at du jo er mor til nogle superhelte og derfor jo nødvendigvis også må være lidt en superhelt til at være mor, for ellers ville børnene jo ikke været blevet det.
-Og jeg synes også hverdagskost lyder lidt kedelig og er lidt at undersøge dig selv…
Tusind tak for din lange og spændende besked! Sjovt at læse!
Tillykke med bebs, er sikker på den bliver sej!
Du er da superheltemor. Det er altid dejligt at læse om jeres hverdag. Jeg ved ikke, hvor mange år, jeg har fulgt dig og din familie, men jeg har læst det hele med stor fornøjelse. Jeg er nok alderspræsidenten blandt dine følgere, for jeg er en gammel kone på 67 med 2 voksne piger, 5 børnebørn og et oldebarn på 2 år.
Venlig hilsen
Anni H. Bach
Du kommenterer så dejligt ofte, at jeg næsten føler jeg kender dig også❤️Tak for det
Jeg er altså også vild med Superheltemor. Måske fordi jeg kender historien, for nok har jeg ikke læst med fra starten, men jeg formåede alligevel over nogle måneder (for et par år siden, efter hånden) at finde tilbage til dine første skriv, på en anden platform, så vidt jeg husker, og læse hele din blog igennem.
Jeg er 27, bor i Aalborg, ingen børn og sygeplejerske under videreuddannelse. Jeg læser med fordi jeg synes din blog både er sjov, uhøjtidelig og så lærer jeg også noget. Jeg kan bedst lide, at du også skriver om alt det sjove ved at have børn, de mere personlige skriv og boganmeldelser
Tak for feedback og for at du læser med!❤️
At holde fire små mennesker i live hver dag, det er da i den grad noget, der kvalificerer dig som superhelt! Jeg er ofte ved at brænde sammen over min ENE, så jeg er fuldstændig på røven over, hvordan du formår at deale med FIRE. Synes du lever op til navnet i alle henseender! (Og: Man skal ikke kende din skrivestil ret godt for at fornemme den ironiske undertone i øvrigt. Så ingen grund til at skamme sig på nogen måde!)
Det klapper jeg også mig selv på skulderen iver ofte: tænk at man har kunnet holde dem i live så længe! Tak fordi du læser med
Jeg er 31, har en søn på 2 og bor sammen med hans far i hus i en forstad til KBH. Jeg er ansat i det private.
Jeg har fulgt med næsten fra starten, og jeg var hooked fra første indlæg. Jeg griner jævnligt højt af dine indlæg, så min mand kigger underligt på mig. Jeg var mega trist, da du “lukkede” bloggen. Jeg bliver ved med at følge med, fordi du er sjov og relaterbar. Dine tungere indlæg synes jeg også er fantastiske, fordi du generelt bare skriver godt.
Men skæg historie med Maren – den synes jeg ikke jeg har hørt før.
Hyggelig kommentar tak! Er glad for du læser med
For mig vil du altid være Superheltemor ? Men jeg læser med, uanset hvad du kalder dig. Du skriver fantastisk sjovt og noget mere, som jeg ikke kan sætte ord på. Men jeg elsker din evne til at se det humoristiske i virkelige situationer og læser alt, hvad du udgiver.
Jeg er 43 år, bor i Hillerød med mand og børn, er mor til to drenge på henholdsvis 13 og 15 år og arbejder som jurist.
Tusind tak for din kommentar og for at du læser med! 1975 er en god årgang, ikke?
Fantastisk årgang ?
Du er Superheltemor. Bom! Har opfattet navnet ironisk. Du skal ikke ændre det, synes jeg. Og hul i de dumme kommentarer. Nogle fatter bare ikke humor og ironi. Jeg fandt din blog via Maren Uthaugs blog og blev fanget ind af din rørende historie om din mands sygdom og følger troligt med i jeres liv og jeres skønne tøser. Jeg selv er 55 år (gisp virkelig?! ?) barn flyttet hjemmefra for længst, og bor på 10 år sammen med manden i mit liv. Fortsæt endelig skriveriet. Du er jo en slags veninde. Høhøhø ?
Hilsen
Birgitte
Årh hvor dejligt du har det sådan! Det er hyggeligt! Tak
Du kan ikke hedde andet end Superheltemor. Både pga. historien bagved pigernes sjove navne og fordi du er en superheltemor! Mor til fire piger, pædagog og alt det du gør som mor sammen med din familie. Jeg synes det er fedt at læse om alt det I gør for og med pigerne. Det er mega inspirerende at læse om alle de udflugter, kreating og bagning I laver sammen istedet for at rydde op og gå op i at der er pænt og Bo Bedre agtigt omkring jer. Jeg ELSKER det!
Jeg synes det er spændende at læse om din hverdag og hvordan I gør og lever. Så synes jeg det er lærerigt og fantastisk at få lov til at læse med når det er svært fordi det jo også er en del af livet og det er lærerigt at kunne spejle sig i andres udfordringer. Det er det blogs kan! Det kan være en kæmpe hjælp at læse om andres problemer fordi det kan sætte ens egne problemer i perspektiv. Specielt når du skriver om at du tænker meget, bekymrer dig meget. Det kan jeg genkende. Og så er det en inspiration at læse hvordan du klarer det for det gør du jo altid 🙂
Jeg har læst med fra starten af. Jeg er 33 år og har to børn. En dreng på 5 og en pige på 8. Jeg er nyuddannet pædagog men er også uddannet sygeplejerske men arbejder nu i en 0. klasse og elsker det!
Håber aldrig du stopper med at blogge. jeg er dårlig til at kommentere herinde men har læst alle dine indlæg. Jeg har endda læst dem flere gange fordi jeg nogle gange når jeg havde nattevagt læste dem fordi det er så hyggeligt at følge med i din hverdag 🙂
Jeg er rigtigt glad for at du kommenterer nu! Jeg bliver virkeligt glad hver eneste gang nogen skriver en kommentar (fratrukket hadekommentarerne selvfølgelig;)), og det gør mig glad at du skriver nu, og at du synes vores, relativt almindelige, liv inspirerer 😉
Tillykke med dit nye job. Det er en dejlig alder!
Jeg er 27 og kommunikationskonsulent. Synes det er hyggeligt at følge jeres liv på sidelinjen og dine pigers skægge betragtninger af forskellige ting 🙂 Elskede jeres indlæg med “gode råd” (har glemt hvad de indlæg hed, men ønsker mig at de kommer igen) som jeg desuden altid læste højt for min kæreste.
Mon det er mandagstips du mener http://superheltemor.dk/category/mandagstip/page/2/ ? Pigerne er ved at være så store at de kun kan give seriøse råd. Det var skæggere da de var små og rablede – forhåbentligt kan jeg interviewe mine små nevøer, når de lærer at tale;)
Tak for dine dejlige ord:)
Jeg har fulgt med på din blog i et par år efterhånden men har aldrig kommenteret før. Jeg er lidt…genert i kommentarfeltet, kan man vel godt kalde det. Sidder længe og tænker over om andre overhovedet ville synes det er interessant det jeg skriver. Men altså, man skal huske at rose sine medmennesker? og jeg nyder at følge din blog! Fordi jeg ofte bliver mindet om alt det sjove der jo faktisk sker i en helt almindelig hverdag med børn. Nogle gange kan jeg genkende en hverdagssituation du har beskrevet herinde og pludselig komme til at grine, både af dit indlæg men også af mine egne piger. Giver det mening? Jeg har nok en tendens til at huske alt det hårde, alle konflikterne og raserianfaldene, både mens jeg står midt i hverdagen og om aftenen når man smider sig træt på sofaen. Jeg beundrer din humor, din fornemmelse for at se alle de små sjove hverdagsting og din fantastiske skrivestil. Jeg er vild med dine pigers superhelte aliasser (hedder det det?!??), det varmer mit feminist hjerte!!! Det vidner om en fantastisk tiltro til dine pigers evner (og guderne skal vide vores piger får brug for den tiltro i denne perfekte instagram verden) Så selvfølgelig er du superheltemor!
Jeg selv er 36 år, mor til to piger på 5 og 7, gift med pigernes far, bor i Odense og arbejder som læge
Jeg synes bestemt ikke du er kedelig, det er dejligt at høre lidt! Og hver eneste kommentar gør mig glad, altid! Det er virkeligt sjovt, for mig, at få lidt at vide om jer derude. Jeg er ret overrasket
Jeg er 34 år, mor til en enkelt på 2,5 år og lærer in spe. Jeg holder af den oprigtighed jeg finder herinde, du virker så ægte og sand. Desuden synes jeg du og din familie er virkelig morsomme, så dine skriv bringer grin og godt humør herhjemme. Jeg havde slet ikke opdaget at du har skiftet navn… hvor tåget er jeg?? Jeg synes Superheltemor er et dejligt navn, og jeg synes faktisk I lyder lidt som nogle superhelte:-)
Tak for kommentar ig hyggeligt at høre om dig!
Jeg elsker din blog! Og navnet, det passer så fint til dig… Jeg elsker at i har masser af kaotiske unger, at det roder i jeres hus og at i ikke har nogen penge, og at i bare virker så mega lykkelige med hinanden. Jeg synes, det er sådan en fin måde at prioritere i livet og i hverdagen.
(Mor til tre små bæster, på barsel og så bor vi i en gammel vandmølle midt i Jylland – og her roder altid)
Hvor er du sød. Mange tak for gode ord og for at du læser med
I min verden er du en Superheltemor og ikke andet. Jeg faldt over sin blog, da jeg gik hjemme på barsel med nummer fire, der heller ikke tog de lange lure som de tre første havde gjort…
Jeg læser bla bloggen fordi jeg til tider bruger den som moralsk opbaking til fire til tider umulige og skønne unger.
Jeg læser med fra Støvring, mor til tre drenge på hhv 11, 9 og 6 og pigebarnet på 4.
Haha moralsk opbakning er den bedste grund!
Nå, men så var det at jeg havde skrevet en meeega lang kommentar, liggende på sofaen, hvorefter jeg tabte min telefon ned i hovedet på mig selv, kom til at ramme “tilbage”-knappen og dermed slettede det hele.
Jeg havde aldrig opfattet navnet superheltemor som “se mig, jeg er en helt”, men ganske enkelt som “jeg er mor til fire superhelte”. Jeg havde godt lagt mærke til at du havde skiftet blognavn, men det undrede mig nu ikke eftersom pigerne for længe siden også skiftede deres superheltenavne med “nummer i rækken”-betegnelser. Det har i hvert fald virket naturligt med navneskift, måske er det sådan et voksen-tegn, ligesom når man begynder at have en pensionsopsparing og tegne forsikringer. Bruger dog stadig superheltemor.dk når jeg skal tjekke bloggen 😉
Synes det er enormt skønt at man også kan være en god blogger uden at være realitykendis eller jetsetter, men “bare” helt almindelig med børn og fuldtidsjob!
Jeg har læst med de sidste 5-6 år tror jeg, siden jeg var på barsel med min søn som bliver 6 år i december. Siden er en lillesøster også kommet til. Vi bor i Vestjylland i et hus hvor der også lige kunne blive plads til min mand (børnenes far) og en hund. Jeg er altid glad for at læse med, både når der er sjove indlæg, alvorlige indlæg og indlæg der får mig til at stole på at det er okay at ens hjem ikke bliver gjort hovedrent hvis der kommer gæster, at økonomien ikke rækker til charterferie hverken hvert eller hvert andet år og den slags ( i hvert fald er det rart at vide at der er minimum én mere end mig der har det på den måde… ).
Jeg skal tit huske mig selv på at det kun er mig der læser brudstykker af dit liv og ikke omvendt, for nogle gange læser eller ser jeg noget på nettet som jeg tænker at jeg lige burde videresende, indtil jeg kommer i tanke om at jeg jo ikke kender dig sådan rigtigt og at det måske er lidt for underligt at modtage random ting fra en fremmed 😉 🙂
Årh det med at slette kommentar kunne jeg også have gjort❤️. Tak for din gode lange besked! Jeg elsker når folk sender mig ting på mail, det er sjovt, så gør endelig det!:)
Og hvor er jeg glad for du kan spejle dig i vores liv
Kære Kim
Jeg har vist aldrig før kommenteret, men vil bare sige, at jeg har været med hos dig i årevis og for mig er du, som for andre i kommentarfeltet, en vaskeægte hverdagssuperhelt. Hvad du/I har klaret jer igennem med kærlighed og humor i behold! RESPEKT! Jeg elsker begge dine navne og bruger dem begge for at finde dig, omend min browser stadig er mest til superheltemor. For min skyld må du da gerne bare beholde både superheltemor og hverdag. Så kan det ene navn bare være din hemmelige identitet :-). TAK for din humor, din ærlighed, din fantastiske familie og rodet! Du minder mig om, at hverdagen er skør og sjov, at man skal huske at lægge mærke til de små ting, tegne ansigter på kartoflerne og at det er ok, at man aldrig kan finde to sokker, der passer sammen (eller er det nu i Marens hus? Hende elsker jeg også.)
Kh. fra en gymnasielærer og mor til to (drenge, 10 og 8), der egentlig er for gammel til at være så umoden, som hun er 😉
Hvor gør det mig glad at du kommenterer nu, tak! Kommentarer og det at mærke i er der, er hele min drivkraft bag at blogge.
Og jo – det er mig med sokker. (Og sikkert også Maren. Hun er den eneste jeg kender der bor lige så klamt som os)
Tak fordi du læser med!
Måske havde du stress engang? Fandt dig via Maren. Genkendte noget… måske stress? Forstod dit navn ironisk – rod, børn, nærvær om natten, matchede alt sammen ironisk distance til random krav til speltmoderen.
Ægte liv beskrevet ærligt, humoristisk og kvalificeret nedfældet er altid interessant, synes jeg, som 39-årig gift med faderen til mine to små på 6 og 0.
Tak for din kommentar og for at du læser med! Jo jeg gik ned med stress i 2013. Det var en hård omgang
Du ER Superheltemor! Vi refererer til dig som Superheltemor. Så sådan er det.
Da jeg startede med at blogge, boede jeg på tredje sal og kaldte mig – ubetænksomt, men genialt på det tidspunkt – Grevinden på tredje. Det er både en førstesal og et rækkehus siden, men jeg fastholder navnet, for det jo blevet et brand! Mit brand.
Hold fast i dit brand.
Hahaha! Fantastisk pointe!:)
Jeg har ofte tænkt, hvorfor jeg egentlig følger med her, men det har jeg altså gjort siden bloggens start. Jeg er nu 29 år, single og bosat i Kbh og lever altså et liv meget forskelligt fra dit. Jeres familie minder mig meget om min barndomsvenindes familie, som var ligeså kreativ og sjov som din, så jeg tænker, at der noget genkendeligt ved jeres familie, som er hyggeligt at holde fast ved og grine med af. Min søster var i mange år meget syg – fra jeg var 8-18 år – og da jeg kommer fra en familie, som ikke taler om de triste ting, har jeg haft stor gavn af at læse din og din mands beskrivelse af, hvad sygdom gør ved voksne mennesker. Jeg har fået større forståelse for, hvorfor mine forældre agerede som de gjorde og at den form for sygdom gør, at det hele bare ramler – også for de voksne. Så ja, jeg hygger mig med de sjove indlæg og bliver klogere af de mere alvorlige indlæg. Tak
Hvor gør det mig rørt hvis du har kunnet bruge det til noget❤️. Det er det der gør det værd st dele… jeg er rigtigt glad for at du læser med
Jeg har vist næsten læst med fra starten, – dengang der næsten kun fandtes dig, Dines, Maren, Stinestregen og Amarorama. Synes dit navn er så fint. Ingen der læser hvad du skriver, tror du er særlig selvfed.
Selv er jeg 34, mor til én, skolelærer, bor i Kbh, læser blogs hver aften inden jeg skal sove. Elsker det.
Vildt med en der har været der fra starten! Tak for det!
Jeg har læst med altid på trods af få kommentarer! I 2010 gik jeg i 1.g og syntes, at det var lidt pinligt, at jeg læste en blog, der mest handlede om mange børn, men din blog er den eneste jeg har læst så længe (på trods af den triste pausetid), og jeg har bare grinet så mange gange! Husker og elsker især indlægget med akavede fotos, hvor der både varet gammelt klassebillede af dig og et billede af et ældre familiemedlem – hold op, jeg havde det grineren over det indlæg ? tak for god underholdning både til mig som teenager og semivoksen.
Sjovt! Vidste slet ikke jeg havde så unge læsere:). Det indlæg må jeg lede efter . Tusind tak fordi du læser med!
I min verden er du så meget en helt! Og hvem siger helte skal have styr på tingene hele tiden? Har du set hvor mange gange Avengers har smadret en storby!? Omvendt, synes jeg du skal hedde lige det din mave føler passer til dig ??
Jeg blev anbefalet din blog af min søster, og tror jeg har været lidt en lurker i næsten hele din “levetid”. Jeg synes du skriver sjovt og om ting man kan forholde sig til. Jeg har somme tider forsøgt at følge med i andre blogs, men ikke fundet en som din, som jeg gang på gang vender tilbage til. Og jeg er måske ikke helt den “traditionelle læser”. Jeg er 26 år. Har ingen børn. Bor midt i det jyske og er uddannet butiksslagter med speciale i delikatesse, og arbejder til daglig som delikatesseassistent ?
Pyh, det blev lidt længere end hvad var forventet ??♀️
Fedt med et dejligt langt svar! Det er virkeligt underholdende at læse! Og er vild med din avengers sammenligning 😉
Jeg synes Superheltemor er et fantastisk navn. Det passer så fint til bloggen. Jeg havde faktisk ikke lagt mærke til det var skiftet ?.
Det er netop det rodede, ærlige og oftest en sjov vinkel, der gør din blok helt fantastisk.
Du er god til at finde den sjove vinkel i en travl børnefamilie.
En af de første blogge jeg begyndte at læse faktisk.
Så krydder du det indimellem med boganbefalinger og kjoler.
For mig er det perfekt.
Denne trofaste læser er 43 år, har mand og 3 drengebørn. Arbejder som sygeplejerske og elsker det. Fraset i dag hvor der skal fyres sindssygt mange sygeplejersker, læger og sekretærer ?.
Årh, lyder ubehageligt med fyrerunde… håber du går fri, men stadig trist.
Tak for din fine kommentar. Dejligt at se hvem der gemmer sig bag skærmen
Jeg har simpelthen ikke registreret du har ændret bloggens navn – måske fordi det for mig på ingen måde er vigtigt hvad den hedder men kun hvad du skriver.
Jeg hænger ved og læser med fordi jeg godt kan lide dit skæve, men ofte velovervejede syn på de ting der sker omkring dig. Både når det er sjov og spas og når det er alvor. Og så inspirerer du mig både med bøger og din kreative side. Det kan jeg godt lide du deler ud af!
Jeg er 33, mor til Villads på 3 år. Jeg går hjemme – oprindeligt læste jeg pædagogisk psykologi men en bindevævssygdom har sat en stopper for mit arbejdsliv. Jeg ved ikke hvor mange år jeg har fulgt med herinde – ikke fra starten men alligevel så længe at jeg har den der lidt skøre fornemmelse af at kende dig og din familie. En sommer så jeg jer i Århus og var tæt på at gå over og juble fordi i oven på sygdom kunne den slags igen. Men så synes jeg alligevel det blev for underligt når nu jeg i virkeligheden er fremmed ?
Hvor er du dejlig;) Tak fordi du læser med! Er ked af at høre om din sygdom… kram til dig.
sig endelig hej, en anden gang i Århus! Vil gerne hilse
Jeg begyndte at læse danske blogs under min barsel med min nu toårige datter. Jeg kedede mig lidt, fordi hun var/er ret nem og så huskede jeg, hvor meget jeg nød min tid i Danmark, der jeg var udvekslingsstuderende i 2006/7. Dengang var jeg ret god til dansk og jeg lagde mærke til at det smuldrede lidt (meget) og så var blogs noget mod mit ammehjerne.. og så blev jeg ved med at læse her og et par andre steder, fordi jeg holder af det. Det er spændende at læse, hvad der er vigtigt for nogen åbenbart seje kvinder i Danmark, jeg glæder mig over nye vendinger, at følge lidt med i andres liv og kultur. Jeg nyder det stadig meget, selv om jeg har virkelig få pauser i min hverdag med fuldtidstilling som gymnasielærer (og vi underviser 25,5 timer/uge uanset fag her i Tyskland) og barn i autonomifase og ti timers bilkørsel hver uge.
Så tusind tak for disse pauser! Inke (34, Flensborg/Tyskland)
Wow, det er en god grund! Vildt med 25,5 timers undervisning ?.Det er endda mere end jeg har, og jeg underviser kun grundskole. Og Sp ti timers kørsel oveni? Damn, du er sej! Flot dansk også, hvis det ikke er dit førstesprog?
For mig er du Superheltemor. Både af navn og i handling. Jeg følger dig på det navn og læser flittigt din (og nu også din mands) blog. Hvorfor skulle du skamme sig over at være supermor til superhelte? Jeg har ofte tænkt, at I virker som en rigtig dejlig og nærværende familie. Jeg ved godt at I, som vi andre, møder op- og nedture og alting ikke altid er så rosenrødt, tjekket og cool. Men det er det, der gør jer menneskelige og interessante at følge. At grine og græde til sjove og eftertænksomme indlæg. Også selvom vi læsere ikke får alt at vide. Vi skal ikke vide alt.
Jeg “mødte” dig på en debatside om småbørnsliv. Der kommer jeg ikke mere, men du blev i mit liv. Jeg har mødt dig et par gange “live”; sidst tilfældigt for flere år siden foran ørkenlossen i Zoo.
Om mig: Jeg er 46, oprindelige jyde men bosat i provinsen nordvest for København. Jeg er gift og har to piger på hhv. 14 og 13 år og en dreng på 8 år.
P.S Jeg følger også Maren, og jeg er lidt misundelig over, at I to damer har hinanden. Jeg tror, at I to sammen kommer vidt omkring det alvorlige, det sjove og det gakkede.
Nå ja… og så taler jeg for meget og for højt om alt muligt virkelig uinteressant, hvilket mange må lægge øre til. Jeg prøver at lade være, men munden tager magten og løber løbsk. Måske er det et værn, fordi jeg i virkeligheden er ret genert.
Lyder fuldstændigt som kig! Jeg er også ret genert, men dækker over det ved at speedsnakke og lade som om jeg er ekstrovert. I virkeligheden har jeg altid lidt lyst til at gemme mig.;)
Hov, det med zoo kan jeg svagt huske? Hvor er det sjovt! Tak fordi du skriver og læser med?
Tillykke med jubilæet fra den jyske præst og mor til tre, der jævnligt kigger forbi. Jeg har faktisk opdaget,at du har skiftet navn på bloggen, men for mig er “Hverdagsord” både for ydmygt og for farveløst til dine på en gang billedskabende, sjove og tankevækkende skriblerier. Jeg har altid opfattet “Superheltemor” som en selvironisk kommentar til jeres hjem og familie. Og det er en kvalitet i sig selv, at du tør se på jer selv udefra med humoristiske briller og ikke sætter sig op på en designrigtig piedestal med polerede krummelurer. Alt det bedste til jer.
Hvor er du dejlig – tak for de ord☺️
Jeg er bare glad for din blog – uanset hvad den hedder. Den giver mig en følelse af at det er ok ikke at have styr på det hele altid, at det er ok ikke at have råd til alting og at man ikke behøver at udrette store vigtige ting hver weekend, men at man godt kan ligge på sofaen og læse gode bøger og se gode serier med sin elskede.
Jeg misunder dig de mange børn, jeg fik kun 1 (pige på nu 23), men er heldigvis beriget med den sødeste bonuspige på knap 13 – så ja, jeg tager lige hele teenagetiden én gang til 🙂 Jeg er gift med en fotograf og bor i Nordsjælland.
Sikken en dejlig besked. Mange tak! Dejligt du læser med
hi, hi det er lidt sjovt med dit blognavn – det går først op for mig nu, at jeg ikke har opfattet dig (moren) som superhelt, men mere dine børn… du ved ligesom “tvillingemor” eller “drengemor” – moren er ikke selv tvilling eller dreng (!), men mor til tvillinger eller drenge – og i mit hoved er du jo bare mor til superhelte 😀 😀 😀 Jeg læser med her (og på andre blogs), fordi jeg lærer noget. Jeg lærer noget om den måde andre mennesker tænker på, hvad der fylder i deres hoved og i deres hverdag, hvilke valg de tager i livet og hvorfor. Det er det fede ved blogs. Jeg føler, at jeg får et nyt perspektiv på tingene og det er sjovest gennem mennesker, som ikke typisk ligner mig selv. Det er jo der, jeg virkelig lærer noget! Og så bliver jeg selvfølgelig underholdt med sjove historier og plat humor – love it!!!!
Det var også sådan jeg tænkte det skulle opfattes – men har oplevet mange gange at det bliver opfattet anderledes, og det var jeg bange for om virkede forkert. Tak fordi du læser med og svarer:)
Navnet rører mig overhovedet ikke – det er bare et blognavn for mig, ligesom så mange andre. 🙂 Jeg kan sagtens forstå, at du måske efterhånden selv er ærgerlig over navnet (har også selv et helt håbløst navn til min blog), men vi er efterhånden en god flok, der har fulgt med meget længe, og jeg tror slet ikke de fleste tænker over det.
Jeg har ikke været med helt fra den spæde start, men nok fra 2011, tror jeg – og der er noget helt specielt over at følge en familie på sidelinjen i så mange år – selvom jeg selvfølgelig er meget bevidst om, at det kun er glimt, vi får at se. 🙂 Du skriver så levende og ærligt, at jeg har følt mig meget velkommen – også selvom jeg ikke har børn, og aldrig har haft intentioner om at få børn. Men på din blog er dine børn hele mennesker, med egne, særlige drømme og behov, og jeg har altid følt, at du har skrevet mere om livet generelt frem for at være en mommyblog (hvilket selvfølgelig også ville være helt fint – der falder jeg bare uden for målgruppen). Ej, det lyder måske helt mærkeligt – jeg ville bare sige, at jeg er glad for at følge med, og I virker som en ualmindelig sympatisk flok. 🙂
Mvh. Tine, 33 år, dyrepasserelev fra København. 0 børn, 1 mand, 1 kat. 🙂
Tusind tsk for dine virkeligt søde ord, som gjorde mig glad!
Uh, jeg kan mærke, jeg kommer lidt i undertal her. Jeg kan godt forstå, at du har skiftet navn, da jeg også synes, at det gamle navn kan misforstås og lyde lidt selvfedt – og det er jo det sidste, du er. Din blog er en af de få, jeg trofast læser. Du skriver brandgodt, og jeg elsker, at du ikke er bange for at vise det almindelige kaotiske og uperfekte familieliv. Jeg bliver hurtigt træt af de blogs, der flyder over med positive adjektiver, og hvor der aldrig er noget, der er rodet, eller gør lidt ondt. Så tak for at dele ud af dine glæder og sorger.
Jeg ved så heller ikke, om jeg synes, det nye navn er spot on, da det lyder lidt kedeligt og slet ikke viser, hvor meget humor du har. Måske skal du og Maren drikke jer i hegnet og finde et nyt navn til bloggen, som også duer om ti år, når du står et andet sted i livet. Eller også skal du bare i første omgang, slå de to navne sammen (Hverdagsord – en superheltemors bekendelser), indtil du har fundet det helt rigtige navn.
K.h. en på 47, der selv er mor til fire børn, der ikke længere er små og nuttede, men stadig kan få mig til at hulke af grin
Tak for ærlighed. Jamen det er præcis det jeg selv frygter: at folk tror jeg er megaselvfed.?
når jeg modtager mails fra folk der vil have mkg til at reklamere for dem, er der overraskende mange der starter mail med “hej med dig, din superhelt!” Eller noget lignende. Og jeg bliver helt flov over hvad de tror om mig – og siger nej, fordi jeg så ved de ikke har læst bloggen (og fordi jeg siger nej til 90% af alt).
Måske jeg skal overveje noget tredje så. Men indtil da skifter jeg nok bare tilbage til superheltemor, nu jeg ved hvor keeeedeligt i synes det andet er ?
Tak for din besked og for du læser med
Visse vasse, der r ingen der går op i det navn. Jeg har i hvert fald overhovedet ikke opdaget du har skiftet navn. Og så betyder det i øvrigt intet for mig hvad din blog hedder. Link til din blog er alligevel markeret med bogmærke! Jeg er 42 år og fra Århus. Har to piger på 9 og 10 og arbejder som leder i hjemmeplejen.
Når jeg fortsat læser din blog på måske 4.år? så er det fordi du skriver skønt og rammer mig med noget almindelighed. Ikke poetisk, smukt sprog og pæne billeder skønt, men “arj hvor er det sjovt, gad mega godt drikke en flaske rødvin med dig” skønt. Lige præcis den slags jeg er bedst til. Orker ikke for meget spons (og må desværre erkende at jeg har droppet flere af de store på det sidste af den grund) og gider helst heller ikke at der pludselig går en måned uden indlæg for så at spamme med tre indlæg om ugen. Jeg tænker sommetider på om jeg turde hilse hvis jeg mødte dig på gaden når at holder ferie i det Østjyske. Det tror jeg jeg ville. Måske ?
Dejligt du læser med! Sig dog endelig hej, hvis vi mødes! Jeg bliver sikkert mere genert end dig 😉
Der kan godt gå tid mellem mine blogindlæg, hvis der er andet der fylder: hvis en af pigerne er ked af et eller andet, mister jeg fx lyst til at skrive, så det kan køre lidt op og ned med hvor ofte, men forsøger at få skrevet mindst to gange om ugen
Pyt pyt med det navn!!
Jeg har selv læst med i et par år efterhånden, fandt din blog mens jeg puttede unger og cruisede fra det ene indlæg til det andet og måtte holde mig selv for munden for ikke at vække dem….
Jeg elsker din humor, fint balanceret af barsk virkelighed og sødme ☺️
Mor til pseudotvillinger på en 2-3 år, bor i Aarhus i et alt for lille hus og er dokordame…
Dejligt at høre, mange tak?
Superheltemor. Det er jo det du er jo!!! Jeg har læst med længe og elsker din humør og fortællinger fra det fjollede og alvorlige i hverdagen. Din blog er ubetinget den jeg har læst højt fra flest gange for.min mand. For jeg kommer til at skrald grine og så vi han høre med. Mor til 3 på 6, 3 og 1. 34 år og arbejder på et hospital i hovedstadsregionen. Så det er dejligt befriende med en der også har et rodet hjem lige som mig midt i det ellers skinnende rene blogland. Jeg har tænkt flere gange på den “døde mand” under et tæppe der i virkeligheden dækkede over rod. Genial.
Haha, den døde mand tænker jeg også på indimellem. Godt ikke at være den eneste 😉
Og tak for dine dejlige ord
Tillykke med blogfødselsdag! Jeg har fulgt med siden jeg blev mor for snart 5 år siden. Jeg så dig den anden dag ved Palads med dine piger, og jeg blev underligt glad. I er bare skønne, altså!
Du er den eneste blogger, der kan få mig til at grine højt – jeg synes, du er voldsomt sjov. Samtidig har jeg ofte også grædt herinde. Du skildrer livet så fint, ærligt og ægte. Du skrev engang om en fødselsdepression (i din føljeton), og du har nævnt noget om en plejemor. Begge dele kender jeg selv til, og det var rart at læse om, at du og I var kommet godt videre. Jeg har meget brugt dig som det mor-forbillede, som jeg sommetider mangler. Dig og krumme-mor.
Og mig – jeg er 30 år, bor i København, mor til én og drømmer om en hel flok og et rodet og uperfekt liv.
Tak for din virkeligt fine besked. Er glad for du føler sådan❤️
Jeg elsker dit navn! Synes ikke du skal skifte det, for jeg synes det er både originalt og finurligt.
Jeg har læst med lææææænge, men er en af den type bloglæsere, det sjældent kommenterer. Jeg kan ikke huske hvordan jeg fandt din blog, men jeg har læst hvert et indlæg du har skrevet. Jeg elsker at du er ærlig. At du godt kan tale om rod og kaos – du er ægte på en måde, som ikke ret mange andre bloggere lever op til og det er bare mega fedt.
Jeg er næsten 28 år, bor i Viborg og er uddannet pædagog. Jeg er pt sygemeldt af forskellige årsager.. Jeg er mor til Albert som er næsten 6 år, jeg er gift, har hus, kat og en masse nullermænd.
Tit forsvinder overskuddet til at læse blogs, men dine indlæg læser jeg altid så snart de er udgivet.
Det er jeg megaglad for at læse, tak! Og tak for din kommentar!
Jeg synes helt sikkert du skal beholde navnet! Det er ligesom blevet en del af bloggens identitet haha. Jeg har faktisk også læst med ret længe, men falder vist lidt uden for din primære målgruppe. Jeg er 19 år og nyudklækket student fra sønderjylland, og har faktisk læst med siden 2012 tror jeg. Dengang var det primært for dine børns sjove udtalelser, men jeg har fulgt med så længe nu at jeg bare nyder at læse om jeres liv og hverdag, og ikke mindst det at du ikke er blank for at skrive om rod i stuen, mangel på penge, stress og generelt det “uperfekte.” KÆMPE cadeau herfra, din blog er et livsstykke <33
Vildt at så unge mennesker som du gider læse med! Tak fordi du skriver og læser:)
Superheltemor (mor til superhelte, har jeg hele tiden tænkt) er klart det bedste navn! (Kan i skrivende stund ikke huske om det var hverdagsord, hverdagsmor eller bare hverdag du ellers hed, men det er da alt for gråt til dig).
Jeg er ret ny læser af din blog – kom hertil via Goodreads, hvor jeg faldt over dig for lidt længere tid siden (og på grund af dine anmeldelser har jeg blandt meget andet læst Ravnenes hvisken, som jeg ellers aldrig ville have overvejet at læse og/men de var jo helt fantastiske!!!).
Så du har god bogsmag, du skriver enormt underholdende (og befriende ærligt) og jeg kan spejle mig selv i meget af det du skriver…Så derfor er jeg her…Og jeg er 46, gift og mor til 2 drenge på 7 og 11.
Hvor sjovt at nogen kommer til via Goodreads! Fedt! Er blevet ret hooked på den app og synes man finder meget inspiration. Tak fordi du læser med
Jeg synes du lyder som en superheltemor – du klarer jo skærerne på trods. Er vild med din blog og læser alt du udgiver. Har dog kun læst med de sidste par år.
Jeg er 41, læser psykologi – er startet helt forfra – og elsker det! Har 2 børn og en mand ? griner gerne højt og længe, elsker venindesnak og rødvin, hader motion, men elsker slik ❤️
Du lyder megahyggelig! Tak for din søde kommentar
I mine øjne er du bare superheltemor. Det skal du da ikke lave om. Tillykke med jubilæet – det er stort, at du har holdt ved så længe.
Jeg har læst med fra starten – jeg tror Maren anbefalede din blog, og hendes læste jeg også trofast dengang. Jeg er 35, akademiker og tilflytter i Randers. Jeg har to børn, hvoraf den ældste er på alder med din yngste. Jeg elsker som dig at læse og læser næsten alt, hvad du anbefaler og meget andet, men deler sjældent selv ud af mine ord. I dag gør jeg en undtagelse i anledning af jubilæet. Tillykke og jeg glæder mig til at følge med de næste otte år også :).
Tak fordi du gør en undtagelse:). Og fedt du har læst med så længe! Kan du ikke anbefale en bog, hvis vi deler bogsmag? Mangler virkeligt noget godt nu
Hvis man ikke forstår ironien i at du hedder Superheltemor, så er jeg ikke sikker på man synes din blog er så sjov…
Men det synes jeg! Og synes bestemt også Superheltemor er mere ‘dig’ end Hverdagsord…
Elsker at følge med! Især Winstons postkort og dengang Superheltepigerne ikke var så generte og delte ud af mandagstips og fede tegninger på reklamer mv. Og kærlighedsføljetonen. Og… og… og… Jeg håber du bliver ved med at blogge!
Hilsen Helle (garngal jyde med 3 børn på 4, 7 og 9 og trofast fan)
Jeg har ligesom flere andre opfattet dit blognavn som en henvisning til din morrolle, så det var sjovt at læse om hvordan navnet opstod. Jeg har fulgt med i et stykke tid, og jeg nyder især dine humoristiske indlæg, men det var faktisk din og Ninjamans historie der fik mig i gang med bloggen i sin tid.
Jeg er 44, bor i trekantsområdet med mand og tre børn på 5, 10 og 12.
Behold navnet Superheltemor – jeg elsker det! Sådan lidt tegnefilmsagtigt næsten, og lidt mystisk(som i vi ved ikke hvem I er) og mega morsomt på samme tid at bruge dæknavnene til børnene. Har aldrig strejfet mine tanker, at det skulle være pinligt!
Jeg har fulgt med i en del år. Det er sjældent jeg skriver en kommentar, men jeg sluger indlæggene råt.
Jeg er en kvinde, mor, hustru. Bor i Aarhus, har to piger (7 og 10). Arbejder på kontor – lidt IT agtigt. Jeg er 32 tror jeg nok – skal altid lige regne efter, men jo, den er god nok.
Jeg læser med, fordi du er underholdende. God til at beskrive situationer og morsomheder – og fordi det hele ikke bare er glasbilleder, men blandt andet også er beskrivelser af hverdagsting der indimellem ikke lykkes. Jeg elsker postkortene fra hunden!
Mange tsk for dit virkeligt fine svar! Kender helt sikkert godt det med ikke at kunne huske sin alder – jeg er begyndt at sige det årstal jeg er født i stedet, så behøver jeg ikke regne;)
Mange har allerede skrevet det så fint – men du ER jo superheltemor – har aldrig nogensinde tænkt at det skulle være pinligt at kalde sig det – for mig har det altid været en reference til dine piger og deres dæknavne.
Jeg har læst med i mange år efterhånden – er ikke ret god til at kommentere (har s.. ikke tid) og var så glad da du startede bloggen igen efter din pause. Jeg elsker din ærlighed og humor. Tror vi er mange der kan referere til det liv du beskriver. Og jeg ville ønske at jeg kunne bære kjoler som dig – har forsøgt mig efter dine anbefalinger af dine ynglings, men sådan er jeg ikke bygget.
Mig – jeg er 49 (gisp) har 3 børn på hhv 19, 16 og 10 plus en “plejedatter” på 17 som vi er så heldige at have boende. Jeg er selvstændig, det samme er min mand.
Tak for din dejlige kommentar, og for at du læser med. Er glad for du togsignaler tid til at svare, det er så rart med kommentarer
Har fulgt med fra starten og anbefalet dig til mange – især til mine veninder, som begyndte at få børn. Jeg er selv frivillig barnløs, men følger med alligevel. Navnet, tja, det tænker jeg ikke over, jeg tjekker jo bloggen ud flere gange ugentlig uanset.
Tusind tak for videreanbefalinger!
Kære Superheltemor/familie.
Nye posts fra din side er jo det samme som at spise chokolade med marcipan og nougat. Er 45 år, bor i Nordjylland, pensionist og selvvalgt barnløs sammen med min kæreste gennem 14 år. Men labber alt du skriver i mig. Også om dine børn! Fandt dig gennem sjove Maren. Men dine posts er vigtigere for mig end hendes,
Årh hvor er du sød! Det gjorde mig helt rørt;)
Det betyder ikke så meget for mig, hvad din blog hedder. For mig vil du altid være Superheltemor! Og sikke en skrækkeligt tarvelig kommentar! Jeg har læst med siden din blogs spæde ungdom. Dengang havde jeg kun mut første barn – og én i ovnen. Og når “én i ovnen, én i vognen” – konstellationen med jævne mellemrum overvældede mig (der er 18 måneder imellem mine to piger), gav det mig masser af håb og optimisme at læse med hos dig, som kærligt og superheltet jonglerede hele 4 af slagsen. Siden er min egen flok blevet udvidet med en søn på nu 2,
år og så er der pigerne på 7 og 9. De andre mommy-blogs, jeg læste dengang er blevet for sponsorerede og damebladsagtige for min smag, men din og Marens og Karolines blog følger jeg trofast med på, og siden har jeg også opdaget Blogsbjerg, nomdemie, omveje, trix og sofieude.
Det er også mine yndlingsblog du nævner der! Dejligt du hr været med så længe, det er jeg glad for
Du kan hedde, hvad du vil, så længe det stadig er dig, der er afsender (men gerne et lidt mere catchy navn end “Hverdagsord” 😉 )
Ja, der vil nok være en tilvænningsperiode, men stol på at vi vil jagte dig hele internettet rundt, hvis du flytter domæne, for dine ord er afhængighedsskabende.
Jeg tænker at fixet hos dig består af en fin cocktail af “sådan er det også hos mig” og “sådan ville jeg ønske det var hos mig”, krydret med selvironi og stærke familieværdier, og sådan en blanding har man altid lyst til at indtage.
Mig, tja, jeg bloggede engang, fandt dig så vidt jeg husker gennem et kommentarspor, da du var ny i gaden, og har hængt på siden da – også nu hvor jeg stort set er holdt op med både at skrive og læse blogs. Jeg er 36 år, har tre rollinger på snart 10 år, 7 år og snart 2 år. Resten kan man stadig læse om på min blog, hvor der med halve års mellemrum popper nyt op. Skrivelysten er der – overskuddet knap så meget.
forstår godt at man kommer væk fra det. Tak fordi du læser med. Bliver altid glad for dine kommentarer – føler lidt jeg “kender dig”;)
Jeg har læst med siden jeg fik min yngste i 2009.
Jeg faldt over dig ved et gæsteindlæg mener jeg, og det var en fødselsberetning, hvor du fortalte at du mente at have fået en søn, da du mærkede nede mellem benene på din nyfødte indtil du tænkte at det egentlig var en utroligt lang diller, og så var det navlestrengen du havde fat i. Jeg grinte og grinte og grinte, og selv nu hvor jeg sidder og skriver det, kan jeg mærke grinet på vej igen. Jeg har nydt din blog ligesiden og jeg synes at du er cool og sjov, jeg kan godt lide din levende måde at beskrive på. Jeg har lært ting fra dig, synes at det f eks er en fantastisk god ide at i giver pigerne en fridag på deres fødselsdag, og så kan jeg godt lide at du også viser rodet når det er der. Navnet passer perfekt til bloggen, jeg synes sxgu at du er en supermor,
Jeg har 4 børn i huset, og en engel i himlen. Det er dejligt at læse at der også kan være kaos hos andre end os. Jeg bor i en by der hedder Arnøje på stevns med mand, de 4 unger og en sød lille hund.
kh Anne Sofie
Hvor er det dejligt st høre fra dig! Mange tak!