Jeg er barnligt glad for at have fødselsdag, og sætter virkeligt pris på alle former for selskab og fejring.
I år var jeg hjemme med sløjt barn på selve min fødselsdag, men blev til gengæld fejret behørigt senere, af hele min familie: min moster, min kusine og min far, samt min fætter og søster, med deres unger og ægtefæller.
Da jeg heller ikke havde fået fejret overstået eksamen, synes jeg det var på sin plads at glemme alt om hullet budget, og købe sushi gennem sådan en deal-ting og producere tre lagkager. (Nej – der er ingen der bruger mig som finansiel rådgiver…)
Maden var rigelig, selskab hyggeligt og gaverne helt fantastiske:
– jeg skifter job efter ferien, og får meget længere til arbejde, så hele familien havde splejset til den fineste cykel jeg nogensinde har ejet, nemlig dette grønne vidunder:
Verdens største overraskelse, og langt større end de gaver vi normalt giver! Min gamle cykel er en 16 år gammel skrammelbunke, og det her er den vildeste forskel!
– Af min flotte Ninjaman, fik jeg disse vanvittigt fine øreringe, som jeg har ønsket mig længe. (Ad-link)
– Ældstebarnet gav en tegning og en kaktus, og de tre mindste en hjemmelavet gavekurv med snacks og badesalt og et kort hvor de lovede at vaske mit hår og varte mig op:
Kortet har de selv lavet, ved at klistre deres ansigter på et spillekort.
Man skulle tro at med al den kærlighed, gaver og festivitas ville jeg føle mig som det vildeste midtpunkt.
Dette var ikke helt tilfældet: min fætters baby er så hypnotisk nuttet, at jeg opgav at konkurrere om midtpunktsstatus ret hurtigt.
”De ligner hyæner om en død zebra” var der ellers en der forsmået mukkede, da de kurrende kusiner, flokkedes om det flæskelårede vidunder.
I virkeligheden deler jeg gerne midtpunktstatus med ham her. Det er fuldstændigt fantastisk med nye babymennesker i familien – og så endda noget så sjældent som en dreng! Om få uger gør min søster min fætter kunsten efter, og føder en dreng mere. Min næste fødselsdag er der derfor sikkert ingen der bemærker om jeg er der eller ej – men nøj, hvor jeg glæder mig alligevel!
Det ér svært at konkurrere med sådan et skønt lille væsen – men stort tillykke Kim, lyder som den mega dejligste dag! Og cyklen er bare vildt fin (:
– A
Tak!
Stort tillykke med fødselsdagen, cyklen den kommende nevø og den nuværende… ja, øh, hvad er du egentlig til din fætters søn? Kusinetante? Farkusine? Har det overhovedet et navn?
Men i hvert fald stort tillykke med det hele – også selvom du må dele opmærksomheden. 🙂
Taktak! Jeg tænker jeg er faster til ham – min fætter er næsten som en bror
Det lyder som en skøn fødselsdag og tillykke med den og med cyklen, den er jo for sindssygt flot! Hvor er den fra?
Altså, om den har et særligt mærke? Det tror jeg ikke, den er vist bare fra cykelhandleren på hvidovrevej, men en lækrere cykel end jeg før har ejet