Hvis der er noget vi er lidt slatne til, er det udeliv. Bevares: vi er gode til at sidde i haven med stearinlys og drinks det halve af natten om sommeren og i vores sommerferie vader vi Helgenæs tyndt, men resten af året er natur primært noget vi ser glimt af i Netflix-serier, og ikke ellers.
Min søster, fætter og moster er trækrammende, sporty udemennesker, der er misundeligværdigt gode til at komme ud i al slags vejr, og jeg elsker faktisk når det lykkedes dem at hive familien sofakartoffel (os) med sig.
I lørdags var det min moster der lokkede os og den lille grise-hund med på en dejlig tur i skoven, hvor Mindstebarnet fik sagt årets bedste bybarns-replik da hun løb forbi en dynge hestepærer:”Pas på allesammen – der ligger hesteæbler på stien!”
Ah – hesteæbler. Verdens bedste ord!
Hesteæbler… Ja, dét er et fantastisk ord! ❤️ Og nu kom jeg til at tænke videre. På koæsker, for eksempel. Der er faktisk mulighed for at udvide sortimentet betragteligt hvad den slags angår… Sætter du lillepigen på sagen?
Hahaha!
Fantastisk ord… og det jo primært æbler man giver hesten af de to… så hvorfor ikke… hvorfor her det egentlig hestepære?
Betragt jer heldig hvis hunden ikke spiser dem/ruller sig i dem
Jackie var tosset med begge dele, Zorro virker ikke synderligt intresseret.
Great!!
Hørt forleden ved tandlægen: “Skal jeg have grinerøg i dag?” ???
Gud, hvor er børn go’e !
Vidunderligt ord!