I onsdags passede min fantastiske søster alle mine fire unger, plus sine egne to, hjemme hos os.
Den flotte barnefader og jeg udnyttede hvert eneste minuts dyrebare kærestetid, og var både ude at spise, gik verdens længste tur, snublede i nogle virkeligt gode drinks på et sted der hedder “LIDKOEB”, og overnattede på det billigste hotel vi kunne finde. Det var helt fantastisk!
Vi bestilte tømmermænds-morgenkaffe på et lille sted ved Værnedamsvej, og stødte her ind i supersmukke højgravide Cecilie, der talte om hjemmefødselsplanlægning, og pustede totalt til min undertrykte trang til at føde en ny lille baby selv. (Ninjamans svar til at få flere børn er stadig nej, iøvrigt.)
Da vi kom hjem, fik jeg ungerne til at posere til det her billede, som jeg egentlig havde tænkt på at tage i mange år:
Ja, det er ikke verdens mest interessante foto. Den ældste af dem ville kun fotograferes bagfra, og det ville resten så også.
Men det der er interessant – synes jeg – er at de står præcis det sted de blev født. De to der sidder i sofaen er født lige der i den, med små fem års mellemrum. De to der står op, er født i fødekar placerer cirka der hvor de står.
Vi kommer aldrig til at flytte fra det her hus, kunne jeg endnu engang mærke, da jeg så dem posere! Der er noget helt fint og magisk over at de alle fire har trukket vejret for allerførste gang, i præcis det samme rum. Og i dag, klokken 0.43 præcist, var det 12 år siden at hende den ranglede længst ude til venstre gjorde det. Lille og fin, med langt, brunt hår og verdens største øjne, svømmede hun ud i verden.
Hvis man har lyst, kan der læses om hendes fine fødsel her.
Det er jo ikke bare fantastisk; det er jo magisk! ❤️
Mine poder er født på tre forskellige hospitaler, og det er jeg faktisk slet ikke fan af. Bortset fra at jeg er et pjok, og aldrig ville turde føde hjemme, så ville jeg være vild med tanken om at de alle tre var kommet til verden i vores stue!
Det er jo helt vildt rørende og fint. Kneb lige en tåre over den fortælling. Jeg kommer heller aldrig til at smide den her sofa ud, jeg sidder i lige nu. Her fødte jeg vores datter for en måned siden – det gik hurtigt og var helt, helt fantastisk. Man kan jo bare ombetrække, når den en dag er helt slidt, tænker jeg.
Årh hvor fint. Tillykke!
Hvor fantastisk og magisk, at alle er født næsten det samme sted!
Jeg håber snart, at næste del af føljetonen kommer 🙂
Ej hvor er det vildt! Jeg vidste jo godt at du har født alle børnene hjemme (man har vel fulgt bloggen i en del år efterhånden), men jeg havde slet ikke fanget, at de er født nærmest samme sted. Nu kan I nok aldrig mere møblere stuen om og flytte sofaen, tænker jeg. Men fedt, fedt billede! I skulle lave et årligt familiebillede der – hvis pigerne altså gider vende fronten til.
Og kæmpestort tillykke med din store pige (eller næst-største, men 12 år er STORT! Da jeg i sin tid fyldte 12 betød det, at jeg skulle til at købe voksenbillet i HT-busserne. SÅ var man gammel!)
Magisk at de alle er født næsten samme sted, spænende billede