Jeg har altid fået lidt myrekryb over ting der var for symmetriske.
Som teenager var det meget vigtigt for mig at få to huller i det ene øre, og tre i det andet. Bare tanken om hvor irriterende symmetrisk det ville være at have en ens ørering i hvert øre var væmmelig!
Lige den del af det har jeg vænnet mig til, og bruger i dag kun to øreringe, der endda matcher – men jeg har det stadig stramt med ting der matcher for godt.
Min rodede samling af Buddha-figurer i vindueskarmen må under ingen omstændigheder stå i størrelsesorden, og min glasvasesamling må ikke stå i farveorden. Begge dele er noget mine børn konsekvent elsker at gøre, og jeg skynder mig altid at rette op på den utilgivelige symmetri, og stille dem rodet igen.
Sådan en række helt ens vinduer, hvor der står præcis den samme blomst i samme vase i alle, giver mig ustyrlig lyst til at flytte rundt på ting, og samle et uens antal vaser i hver.
Jeg undrer mig også over kvinder, der matcher alt deres tøj for grundigt, og fx har matchende leopardmønstrede sko, halstørklæde, handsker, solbriller, bælte ud over en enkelt anden farve.
Men ak – denne sidste fobi er jeg nødt til at bide i mig, for jeg er begyndt at gøre det selv, i ekstrem grad endda.
Min absolutte yndlingsfarve har altid været vinrød, hvilket er en farve der kun rammer modebilledet med lange mellemrum, så jeg har intet andet valg end at vælge ting med den farve, når jeg ser den.
Min skoglade mand, der er den der primært bestemmer hvad for noget fodtøj jeg skal købe når jeg slider noget op, ved godt at han først får mig bare tilnærmelsesvist interesseret i de sko han foreslår, når han siger:”…og de findes i den der røde!”
Mine sidste tre par sneakers har haft den forjættede farve, der har gjort mig glad hver gang jeg så på mine fødder.
I går da jeg gik hjem fra arbejde opdagede jeg pludselig at jeg selv lavede leopard-dame-finten, og matchede på sko, vanter og taske:
Lige før bemærkede jeg matchende sko og cardigan (og taske, men den stillede jeg hurtigt ind i et skab, af matche-skræk)
I sommer læste jeg en bog på har trappen, og opdagede pludselig at jeg matchede på kjole, neglelak, sko OG bog!
Så åbenbart har jeg ikke et problem med matchende ting, hvis bare farven er tillokkende nok – og da farven er moderne for tiden, ved jeg at jeg lader mig friste til at købe alle nødvendige nyanskaffelser i den – og min overdrevne matchingtendens vil blive mere eller mindre permanent.
Måske er det en smart måde at komme over symmetri-fobi på: overdreven farvematching.
Er der nogen der har lyst til at komme forbi og stille mit rod i nydelig, symmetrisk orden om et par måneder, for så er jeg sikkert mere modtagelig over for det?
Hej Kim!
Fede sko, jeg har allerede købt dem, men på Spartoo.dk til 650 kr 🙂
Tak for din dejlige blog!
kh Anni
Hvor sjovt! Så kan det være vi får venindesko;)
Tak for tip om rabat. Det var da en mere overkommelig pris
Altså jeg er jo din dimentrale modsætning; dit mareridt! Hvor meget kaos end kan siges at have invaderet min tilværelse på alle andre områder, så er det STENSIKKERT at min reol fortsat er farvekoordineret. For eksempel. Jeg er vitterligt håbløs. Det er et desperat forsøg på at bevare et minimum af kontrol, tænker jeg. Nå, men altså….du siger bare til, så skal jeg være der som et søm!
Apropos Budha’er – jeg har overvejet en nissehue til min til jul. Bare et forslag.
Mine bøger står også i farveorden – hvilket jeg ikke er vild med. Men ellers må je ikke have dem i stuen…
Det er sjovt : Mht vaser og vindueskarmen og den slags har jeg det fuldstændig lige som dig. Jeg kan slet ikke have for pæne opstillinger eller symmetriske, snorlige forhaver for eksempel. Men til gengæld på min egen krop, der skal være symmetri. Ikke for udseendets skyld, men fordi det mærkes forkert på kroppen. Forskellig antal øreringe ville jeg slet ikke kunne overskue eller endnu værre; asymmetriske kjoler med ét langt ærme og én bar skulder. Så ville jeg slet ikke kunne rumme at være i min egen krop.
UH ha den slags kjoler kan jeg heller ikke lide!
Jeg er nødt til at høre hvad sko nummer to er for nogle? *Please ikke sig “nåh, dem købte jeg i Paris for fem år siden”* Sådan en smuk farve!
Dem på billede 1 og 2 er Adidas, købt i påsken i Paris. Jeg ved ikke om de stadig kan fået. De bedste sko jeg nogensinde har ejet!
Der er faktisk en ting der er værre end for meget farvesymmestri/ matchning hos én selv. Og det er kærestepar der matcher! F eks folk der går tur med hinanden i hånden, og har to ens eller bare næsten ens jakker på! Synes nærmest det er skræmmende at se på!
Oh ja! Eller ens cykler.
Mine mellempiger havde en lang periode hvor de elskede at klæde sig ens, eller i det mindste i samme farver. Hadede det!
Altså, jeg kan ikke hjælpe. Folk går og griner af mig og kommenterer på, at hunden og jeg matcher i vores sort/hvide/grå-outfit 😀
Og forleden stod jeg i lufthaven i et fint bordeaux match af sko, taske, neglelak – og pas!
Jeg valgte farven på min bil med argumentet om, at den passede flot til min hårfarve og en ny kjole, jeg lige havde købt. … efter et langt ungdomsliv af uens stole og vægt på usymmetri.
Så. Der er vej tilbage, før du skal blive urolig 🙂
Det er sgu da lidt sjovt med så noget omvendt OCD 😀 Jeg tror jeg ligger lige i midten.. Er rimelig ligeglad med hvordan tingene står og om de matcher eller ej og størrelsesorden ku ik interessere mig mindre 😀