Indlæg indeholder enkelte affiliate links, men er ikke sponsoreret.
Som nævnt før, bl.a. her, har jeg en større fetish for pæne kjoler – noget som rigtigt mange af jer også har og plejer at være entusiastiske omkring!
Her kommer derfor et lille kjoleindlæg, til inspiration.
Kjoler er det eneste tøj jeg går op i: jeg hader seriøst at købe fodtøj, går så længe med mit overtøj at det til sidst holdes sammen med sikkerhedsnåle (min sommerjakkes lynlås har fx en hårnål i for at virke); ejer intet matchende undertøj og kun et eneste par (yoga)bukser – men kjoler ønsker jeg mig altid, og kan bruge timer på bare at sidde og se på kjoler på nettet, selv om jeg sjældent har råd til at købe nye.
Jeg havde fødselsdag i tirsdags, og fik penge til en kjole af mine søde svigerforældre.
Det er væsentligt sjovere at vindues-netshoppe når man rent faktisk har råd til at købe noget, og jeg tror jeg har været inde på Superlove og MondoKaos tusind gange og lede efter ting jeg ønskede mig.
Det er svært at vælge, for jeg har også en masse ting jeg drømmer om fra udenlandske netbutikker – kan anbefale topvintage, der har et hav af fine retrokjoler og netbutikken for mit yndlingsmærke det hollandske mærke King Louie.
Forrige år fik jeg denne kjole fra “King Louie”, som jeg synes er så pæn i faconen, at jeg siden har anskaffet mig flere i samme facon, men forskellige print, når jeg fandt dem brugt eller på tilbud. (Beklager uskarpt billede taget af barn, og ikke-modeblogger-poseringen)
Jeg har den i grøn, blå, sort og to blomstrede, og fantaserer lidt om en med bittesmå blomster på. Jeps, grådig samlermani, jeg ved det! Til gengæld går jeg gerne med mit tøj i 10 år, hvis det kan holde.
Forleden overraskede Ninjaman mig med denne fine sag, fra Livofcopenhagen.
Sindssygt dyr, men også en kjole jeg kan bruge til både sommerfester og bryllupper.
Min yndlingsfætter skal giftes til august, og nu har jeg ikke længere kjolekrise. Yay!
Mangler dog stadig blå brudepigekjoler til tre af mine fire piger. De må ikke være mønstrede eller dyre og behøver ikke være ens. Har nogle af jer set sådanne kjoler?
Overvejer meget om jeg skal købe de her øreringe til, for jeg synes de er vanvittigt fine – men ellers så fik jeg disse i fødselsdagsgave sidste år af min veninde Janne, og de passer til alt.
Min mand og veninde påstår at jeg ikke har sko der passer til – selv er jeg så sko-ligeglad at jeg synes de brune sandaler på fotoet er ok, men jeg har modvilligt lovet at lede efter noget mere passende…
Foreløbigt har jeg kun fundet de her, men dem påstår eksperterne er for mørke til kjolen.
Er der nogle af jer sko-eksperter der kan hjælpe mig med links til noget passende fodtøj, der IKKE er højt.
Kunne lyseblå sneakers du? Eller er jeg for kedelig?
Ku’ du ikke sy/clipse et par stofroser i passende farve fast på de brune sandaler?
God idé!
http://nameit.dk/name-it/dresses/nitgadora-k-spencer-216/13126965,da_DK,pd.html?dwvar_13126965_colorPattern=13126965_DressBlues
http://nameit.dk/name-it/dresses/nitglok-k-lace-spencer-wl-216/13127899,da_DK,pd.html?dwvar_13127899_colorPattern=13127899_DressBlues
Kunne de her være noget ☺️ eller er de for dyre?
Årh tusind tak! Jeg synes de er lidt for mørkeblå til brudepiger? Men tak fordid du gad!
Hvad med dem her? :)http://www.brandos.dk/rinna-411014-11-white-with-dots.html
Tag et nummer større, end du normalt bruger.
Tak!
Stylepit har sommerudsalg og der er en del rigtig fine kjoler imellem til meget fine priser:) https://www.stylepit.dk/toej-online/W22_Kids_SummerSale16?category=%5B498%5D
Tak, det ser jeg på!
Jeg kan heller ikke gå i højhælede sko, og synes altid jeg mangler sko til ‘pænere’ anledninger. Jeg har for nylig købt disse, som jeg synes har lidt pænt over sig: http://www.sarenza.dk/art-creta-449-s2282-p0000090300 .
Og så har jeg har jeg et enkelt par Green Comfort som er lidt ‘pænere’ end hvad de ellers har. De hedder Conni/Conny eller lignende og det er de flade. De er slet ikke så tykke i sålerne som på billederne, helt vildt behagelige og vildt pæne på fødderne.
Og hvor har du dog en fantastisk kjolesmag. Jeg har samme yndlings-King-Louie-kjole☺.
http://shopgreencomfort.dk/connie-16147.html
Sjovt med samme yndlingskjole! hvad farve har du den i? Tak for Link
Næsten samme farve, som den grønne, du har på. Men min har et snirkel/blomster-mønster i lidt lysere grøn. Når jeg engang får råd, skal jeg helt klart have flere 🙂
Jeg kan anbefale at du i dag skynder dig til Enghavevej 82 hvor Ida Dakar holder sko-udsalg fra kl 12-18. Jeg var der i går og købte mig fattig i de smukke sandaler, ballerinaer og heels, og så æææælsker jeg bare konceptet!
Æv nåede det ikke
Sneakers til kjole er så cool! Bare se på Lily Allen: https://www.google.dk/search?q=lily+allen&client=safari&rls=en&source=lnms&tbm=isch&sa=X&ved=0ahUKEwjevLzu-MfNAhWMA5oKHdHtCzcQ_AUICCgB&biw=1112&bih=694#tbm=isch&q=lily+allen+dress+and+trainers&imgrc=_QWmFstwRmLXAM%3A
Hey det ser da ok ud!
Lindy Bop i England kører noget udsalg på deres side pt. og deres kjoler er i forvejen ret billige. De har også børnekjoler så tjek evt. dem for blå kjoler
Tak!!! Har nu bestilt rørende billige lyseblå pigekjoler hjem!
Lyseblå sneakers lyder fint!
Jeg var for nylig til bryllup i fin kjole og sandaler a la dine. Jeg havde støvler med, men det var ALT for varmt, så jeg besluttede, at mine lyseblå hverdagssandaler måtte kunne gøre det. Der var heller ikke rigtigt noget alternativ, for var ikke i nærheden af hjemme (det havde ikke hjulpet) eller smarte butikker. Jeg dur heller ikke til festsko, men under normale temperaturer klarer jeg mig igennem med korte støvler…
Find dig et par fede lyseblå sneakers og beslut dig for, at du er supersmart – det handler vel egentlig mest om attituden! Og så kan du jo i øvrigt slet ikke undgå at blive smart i den skønne kjole!
Tak for dit søde lange svar!
Jeg elsker kjoler. Men hvad skal jeg lige stille op med de ømme lår? – Et problem, jeg er sikker på, du ikke har. Jeg er dælme træt af cykelshorts (som er noget nær umulige at opdrive) og 3/4 leggins. Synes ikke at deo eller glidecreme virker på de runde lårbasser.
Anyway… Har du set Mustus.dk – kjolehimlen.dk – Mamelukken.dk – mixed.dk osv..osv..osv..? Der er udsalg mange steder.
Og forslag til flade sko/sandaler: http://www.mondokaos.dk/miss-l-fire-daisy-retro-sko.html http://www.mondokaos.dk/miss-l-fire-harlow-guld-sandaler.html http://denckerdeluxe.dk/shop/edith-ella-sko-19352p.html http://denckerdeluxe.dk/shop/chie-mihara-sko-19167p.html https://www.mustus.dk/shop/7-sko-og-stoevler/2173-albufara-venice-gaucho-/ https://www.mustus.dk/shop/7-sko-og-stoevler/1868-sun-creta-mojave-/
Jeg har lige foræret mig selv tre kjoler på udsalg (og jeg håber, at tandlægen ikke finder på, at jeg skal have en krone næste gang, vi ses) Du milde “Poulines Preferencer” og “Lille Frk. Himmelblå” (Ønsker mig også Forunderlige Fie – men den er ikke på udsalg i min str.) og Margot Alina Artfull.
Jeg forestiller mig, at kjoler som disse også ville være noget for dig
http://www.rockahula.dk/produkter/women/trixie-doll-kjole/
http://www.rockahula.dk/produkter/women/blue-peggy-wrap/
Gode links! Meget vild med de turkise!
Intimbarrierecreme gør det godt for mine damelår, så jeg uden besvær kan rende rundt i kjole og nederdel hele sommeren. Fås på apoteket.
Jeg spørger af ren nysgerrighed og uvidenhed:
Hvad har ømme lår med glidecreme, fri, barrierecreme og kjoler at gøre?
Fri = deo!
Jeg er ikke helt sikker – måske noget med at lårene slider på hinanden, når man går i kjole? Det gør mine ihvertfald, men jeg er blevet bedre til at få på en måde, så det ikke generer.
Prøv at tage en tur ind til Zara (eller kig på deres webshop). Der er superfine kjoler til piger som ikke er dyre. Der er jo ovenikøbet udsalg i øjeblikket. Og så har de også mange fine sandaler til voksne. Ellers ved jeg at Marmar har lavet en fin blå kjole med bindebånd og et fint skørt. Måske den er til at betale på udsalg?
Tak!!
H&M har en del festlige sandaler med lav blokhæl til ingen penge. Ja, det er det pure plastik, men plejer faktisk at være ok at gå i. Hvad med guldfarvede? http://www.hm.com/dk/product/49059?article=49059-B (ellers har de også diverse både sandaler og ballerinaer i farver der passer til)
Jeg må gøre dig opmærksom på siden dressthebird.dk De har virkeligt fine ting og går meget op i kvalitet. Jeg har ikke aktier i noget som helst, kender bare flere der har været så glade for de kjoler og nederdele de har fundet der. Ved godt du sagde det med, at pengene tit ikke var der, men så har du da en hjemmeside mere at savle lidt over:-)
Jeg har et par Hush puppies sko. Købt på zalando. Pæne. Gode at gå i. Ikke for høje. Det samme gælder dem jeg har fra Art. De er dog lidt dyrere. Men kvalitet. Så behøver du ikke købe andre i 7 år. Fx disse:
https://m.zalando.dk/art-i-breathe-sandaler-ar111i00a-g11.html
Eller disse:
https://m.zalando.dk/art-amsterdam-sandaler-rod-ar111b00h-g11.html
Mon du kender dette site
http://denckerdeluxe.dk/shop/frontpage.html
De har en Guds velsignelse af kjoler men også sko (i den mere funcky afdeling, men måske er det lige det….)
UH tusind tak! Det må jeg se på!
Sikke et dejligt indlæg – vi er jo selv helt pjattede med kjoler 🙂