Nå, hvem skubber mig lige i gang igen?

Min blog har været under omflytning, fra petit podiums nu lukkede lokaler, til her på eget domæne, og derfor har der været stille her fra de sidste uger.

I starten havde jeg skrive-abstinenser, som jeg endte med at bruge på nogle andre projekter end bloggen, og nu hvor jeg endelig kan blogge igen, kan jeg seriøst ikke komme i gang…

Jeg tror jeg er startet på blogindlæg mindst 50 gange de sidste dage, men har slettet efter nogle linier, i tvivl om hvad det egentlig er jeg plejer at skrive – fordelen ved at blogge mere jævnligt, er at det bliver naturligt at bemærke blog-værdige situationer, og bare få dem høvlet ned, og der er jeg så kommet helt ud af træning…

Det er her i kommer ind i billedet, jer der læser med: jeg vil helt vildt gerne høre fra jer, hvad I kan lide at læse, og modtager også, med kyshånd, forslag til emner; svarer på spørgsmål og hvad i ellers måtte kunne finde på. Har I lyst til at inspirere mig i gang igen?

  • Hvad kan i bedst lide at læse? Er der noget i gerne vil have mere af? Hvor længe har i læst med her, og hvorfor?
  • Er der noget i gerne vil vide? Om mig, livet, hvad som helst? Så spørg løs, og jeg samler det i et spørgeundersøgelse, eller bruger det som inspiration til indlæg.
  • Mine to yngste synes det er sjovt at give Mandagstip, og modtager gerne spørgsmål de kan kloge sig over.
(Visited 45 times, 1 visits today)

61 thoughts on “Nå, hvem skubber mig lige i gang igen?

  1. Herhjemme på barsel efter første fødsel går jeg og skal vænne mig til min nye morkrop. Noget er større, noget er længere og noget sidder nu helt nye steder! Fandme weird. Hvordan har din krop det efter hele fire fødsler?
    Skylder forresten fødselshistorie!
    Den indeholder vilde mængder fostervand – seriøst, det øsede ud fra vandet gik (tsunamistyle) til barnet var født 18,5 time senere. Jeg nåede rullefald ud af sengen, så den værste skylle ramte gulvet. Og blev ved. Det var det mest adrætte jeg har gjort i hele den graviditet! Og den stakkels baby kastede vel cirka 2-3 dl fostervand op de følgende dage. Jeg regnede med at fødsler indeholdt en del kropsvæsker, men ikke i de mængder. Der var også jordemoderen som trods protester om kvalme og tom mave tvang saftevand i mig indtil jeg kastede op. For hun vidste jo sørme bedst…Og epiduralen der var så effektiv at jeg mistede følelsen i underliv og det ene ben og derfor ikke anede om jeg pressede eller bare holdt vejret, da barnet var klar til at komme ud. Virkelig mærkelig (mangel på) fornemmelse. Og slutteligt jordmødre der gerne ville fremvise moderkagen fordi den var vokset sammen med navlestreng på superinteressant vis (stadig adr, nej tak. Vil hellere kigge på mit smukke barn).

    Men det var god og hurtig fødsel og uden alle de uhyggelige smerter jeg frygtede 🙂

    • Tillykke med baby! Og tak fordi du fortæller! Fedt at du fik moderkagehånddukkeshowe. Så ved du hvad jeg talte om!:)

      Min krop er mest af alt bare blevet tungere. Tror mest det skyldes dovenskab og chokolade at jeg aldrig har fået tabt de ti kilo jeg tog på ved første barn. Tænker jeg er sluppet rimelig nådigt ellers, og at ting ligner sig selv ok – bare tungere;)

  2. Velkommen tilbage. Jeg har tænkt på dig og jer og på, hvordan det går i det lille hjem. I har haft nogle ret hårde måneder, som jeg har læst om og overhovedet ikke været i stand til at komme med nogen form for opmuntrende kommentarer til. -Alting lød bare dumt og hult. Men hvor er det godt, at I har hinanden og et netværk, der støtter op omkring jer. Jeg håber på, at det går den rigtige vej.

    • Tusind tak for tankerne. Ja, det går stadig op og ned. Der er stadig bekymringer og kommende operationer, men vi forsøger at navigere i det, og har heldigvis hinanden alle seks

  3. Stort tillykke med eget domæne:-)
    Det vil jeg også have på et tidspunkt med tid og overskud.
    Jeg kan godt lide at se noget kreativt og ellers alt muligt hyggeligt eller uhyggeligt du laver som mor 🙂
    Håber du får skriveevnen tilbage snart 🙂

  4. Dejligt, at du er tilbage! Jeg har i og for sig ikke læst med så længe, for dette her blogland er relativt ukendt land for mig. Før jeg selv startede med at blogge for et halvt år siden anede jeg ikke ret meget om noget blogrelateret, endsige fulgte nogen blogs. Det gør jeg så nu (…), og har læst med her siden da, og nyder det! Jeg kunne rigtig godt lide dit Halloween-indslag, og det med de vise mænd, der sms’ede… Alt det, hvor der er spøjse situationer i hverdagen i skøn forening med børns fantastiske bemærkninger!
    Jeg glæder mig til flere indlæg, tillykke med dit nye domæne!

  5. Jeg kunne godt tænke mig at dine piger viste rundt på deres værelser, det kunne være to stor inspiration

    • Det vil de rigtigt gerne! De er så stolte – men roder helt vildt, så skal loge tage billeder de rigtige dage!

    • Han er også ekspert – men her hvor han har været syg, er de begyndt at lave det meste selv. Det fungerer godt, så er der samlebånd på spisestuebordet efter aftensmad. Kan godt tippe om det

  6. Dejligt, at du er tilbage:)
    Jeg kan ikke huske, om dine kloge piger har mandagstippet om barnedåb.. Men vi skal snart være værter for et, og vi kan godt bruge et tip eller to, da vi ikke har prøvet det før.

  7. *skubbe* *skubbe*

    Jeg kunne godt tænke mig at spørge dine kloge børn, hvordan man bedst kommer ud af døren om morgenen? Får sine børn til at tage tøj på uden at dimse for meget rundt og den slags, så alle når i skole og på arbejde til tiden…

    Og så er jeg vild med alle familieanekdoterne, kærlighedsføljetonen og den slags historier fra da mor var dreng.

    • Tak! Det er gode forslag. Der er lidt om morgener herhttp://superheltemor.dk/2012/09/10/om-hvordan-man-far-en-god-start-pa-morgenen-et-mandagstip/ men det kan godt uddybes

  8. Jeg kunne godt tænke mig en update på pigeværelserne, som skulle have temaer – hvis I kom videre med dem 🙂
    Jeg er nysgerrig på Ninjamands filmdebut i gl. dage…

    Mandagstips om hverdagsmorgener lyder godt og også gerne et om madpakker til skolebørn. The do’s & don’ts.
    Og måske noget med spirende tween-datters utrolige moodswings…. (min er 9 og ganske emotionel)

  9. Kærlighedsføljeton!!!
    Og Marie: sørg for at have et roligt sted at gå hen med baby. Jeg sad det meste af min ældstes dåb sammen med ølkasser fra gulv til loft i et lille bitte lager uden vinduer.

  10. Spørgsmål til mandagstip: hvordan sparer man mange penge op hurtigt, så man kan komme på lang ferie? Om 2,5 måned.
    Og hvordan får man nemt nye venner?
    Og hvordan tager man sig sammen til at lave de opgaver, der venter på en?! Som arbejde, madlavning, træning osv.

    Og spørgsmål til dig: jeg er egentlig lidt nysgerrig på, hvad du arbejder med? Det behøver ikke være konkret, det kan også være mere overordnet! 🙂

    Og jeg elsker at læse om sjove/skæve ting, som gpr din næse forbi. F.eks. ting dine børn har sagt, mærkelige skilte, jokes, oplevelser osv.

    • Tak for gode mandagstip forslag! Får straks eksperter på sagen!

      Jeg vil helst ikke blogge direkte om mit arbejde, da jeg gost kan lide at adskille tingene lidt – men jeg arbejder med velfungerende store børn med autisme, og underviser bl,a i billedkunst. Og så skriver jeg en masse ved siden af;)

  11. Jeg har ikke læst med så længe, – kun siden maj. Men jeg blev så hooked, så jeg måtte læse med fra ‘start’ – og jeg gik i hi, indtil jeg var opdateret. Jeg må indrømme, at jeg (nok for) ofte tjekker om der er nye indlæg på siden. Så da der en dag stod ‘access denied’, var jeg helt bekymret for, om du havde set hvor mange besøg på siden jeg havde haft og derfor havde lukket ned for mig.. Heldigvis kan jeg læse med igen og jeg regner (håber!) med at det var fordi der var blogskifte:)
    Jeg kunne godt tænke mig at læse mere om jeres kærlighedsføljeton, mandagstip og faktisk lige hvad der ellers falder dig ind. For jeg er vild med din måde at skrive på uanset om der er tale om lette eller tunge emner.

    • Jeg er glad for at du læser med – og fedt d had læse alt det gamle! Håber ikke je gentager mig selv for ofte? Bloggen har været under ombygning nogle uger, så tag det ikke personligt! 😉

      • Jeg har ikke bemærket gentagelser overhovedet, det skulle da lige være reklametegnerierne. Men dem er jeg tosset med, så gerne flere af dem:)

        • Tak for svar! Ja. De er sjove – hun gør det ikke lige for tiden, det kommer lidt i perioder, men jeg griner altid højt af dem!

  12. Jeg har fulgt med i snart to år. Tror jeg. Jeg nyder alle indlæg, også dem hvor det bare er dagligdagen der er i spil. Opture, nedture og sjove ting ungerne og I oplever. Det er mere stemningen, der får mig til at hænge ved. Ikke specifikke emner. Kh Birgitte

  13. Herhjemme er vi tossede med mandagstip. De er så skønne. ☺
    Måske dine piger har lyst til at kloge sig på babyer, som altså er det der fylder her i min barselsbobbel. ? men ellers, really, anything de kan kaste af sig. Vi – min mand og jeg – går jævnligt og klukker lidt over det mandagstip om hunde, hvor der blev nævnt noget om at hundes numser måske lugter af pizza, eller noget i den stil. Hyleskægt, altså. ?

  14. Jeg har fulgt med siden dengang din datter lavede et gættebrev, hvor hun skrev “stik mig en øl, ellers slår jeg flik flak”. Jeg griner stadig højt, når jeg tænker på det indlæg. Jeg elsker alt hvad du skriver og nyder specielt at høre mandagstips fra pigerne. Jeg vil gerne vide, hvordan jeg charmer mig ind på fyren jeg skal på date med. Hvordan ville de gøre?

  15. Hej,
    Jeg har læst alle dine oplæg ? og det eneste ærgerlige er dine pauser hihi (men selvfølgelig er det helt forståeligt) . Du er rigtig god når du skriver om de hårde ting i livet, og kærligheds føljetonen er virkelig fantastisk. Mandags tips er virkelig også rigtig rigtig sjove,eller bare i det hele taget når du citerer dine piger. Mit råd er: skriv bare løs…. tænkt ikke så meget over det…alt det du skriver er spændende at læse,…. du skriver godt. Kom med nogle “tankeskralds” oplæg: Hvad der undrer dig, hvad du elsker og ikke så godt kan li.
    Kh Lone

  16. Hejsa, har nu fulgt med i et års tid. Elsker bog-anbefalinger og børnevisdom. Forslag til ture med både små og store. Og kjoler… Også bare det helt almindelig ikke-opstyltede hverdagsliv. Derfor følger jeg med. Men mest af alt for dine børns kloge ord. Så flere mandagstip. Måske nogen om venskaber, søskendekærlighed, og måske cool forældre versus ikke cool 🙂 også alt det skægge og gakkede. Dejligt du er tilbage – din blog er den eneste jeg følger! Venlig hilsen Mette

  17. Har læst med i nogle år, kan ikke huske hvordan eller med hvad det startede? Måske der blev linket til dig fra Marens blog (som jeg fandt frem til da nogen heldigvis var så rar at smide et link til den famøse, kickstartende “far-tager-på-skiferie”-tegneserie på min-mave, hvor jeg engang var fast gæst). Anyways, noget af det første jeg kastede mig over var Kærlighedsføljetonen, den er fantastisk og romantisk som en moderne Jane Austen-roman – mindst 🙂 Og så vidt jeg husker (med mindre jeg er gået glip af et afsnit? Oh, no!) så er det aldrig blevet afsløret hvordan, hvorfor og hvorledes 4. barnet kom til 🙂 (Opfordring!) Men har i øvrigt aldrig læst et uinteressant indlæg hos dig, har grinet over børnenes spøjse bemærkninger eller (dine) pinlige situationer og grædt over de triste indlæg 🙁
    Så bare mere af det hele når der er tid, lyst og overskud, tak 🙂

  18. Du er tilbage – det er jo fantastisk. Jeg nyder bare at følge med – men tænker selvfølgelig at dine tanker og følelser omkring at de I har været (og er igennem) ville inspirere mig til også at værdsætte det hele lidt mere. Noget jeg (løbende) øver mig på ovre på min egen blog.

  19. Jeg har læst med længe. Kan virkelig ikke huske, hvornår det startede, og hvordan jeg havnede herovre, men jeg tror kun du havde blogget en måneds tid, da jeg begyndte at læse med.

    Din selvironi og ærlighed får mig til at læse med, uanset hvad du skriver om. Du skriver ganske enkelt godt, og efterhånden som jeg bruger mindre og mindre tid på blogs (både egne og andres), så er det dét, der får mig til at blive ved med at klikke forbi din.

    Jeg holder både af dine anbefalinger af bøger, film og kjoler, dine hverdagssituationer med familien, og naturligvis kærlighedsføljetonen. Men også når du ind i mellem fortæller om det, der ikke er så nemt og rart. Din stress, Ninjaens sygdom, sorg og tab. Du gør det med stor nænsomhed, uden at udlevere hverken dig selv eller andre, personligt uden at blive privat (en virkelig vanskelig balance, som få bloggere kan ramme).

    Måske kunne du skrive lidt om dine/jeres tanker om hvordan I opdrager jeres piger? Hvad er vigtigt for jer at give dem med i bagagen, og hvordan gør I det? Og hvordan plejer du og Ninjaen jeres forhold? Vi hører jo ind i mellem om, hvordan I nogle gange kan slippe afsted på en lille tur/udflugt sammen, men jeg tænker mere sådan i det daglige?

    Emner, som pigerne kan kloge sig på: storesøstre, skole (eller børnehave?), tips til den bedste vinterferie, sne-tips, opdragelse, og mit all time store spørgsmål som barn (men også lidt som voksen): Hvad laver man, når man ikke leger mere?

    Tak for en dejlig blog! Jeg glæder mig til fortsat at læse med, så længe du gider dele. 🙂

    • Tusind gange tak, for at du læser med og for de gode forslag! Har faktisk skrevet dem ned på en liste!;)

  20. Dejligt at høre fra dig igen 🙂 Jeg kan allerbedst lide dine indlæg om de små ting; hverdagsoplevelser, boganmeldelser, osv. Og jeg elsker at høre dine børn fortælle, så herfra er det et stort JA TAK til flere mandagstips – nu arbejder jeg selv med handikappede og udviklingshæmmede, så måske nogle gode børnetanker om mennesker med sådanne udfordringer?

    • Mange tak!
      Jeg arbejder med store børn med autisme,og min ene søster hsr en hjerneskade, så mine børn har erfaring med folk der er “anderledes”. Vil høre om de har noget at tippe om der

  21. Kære superheltemor!
    Jeg har fulgt dig i de to år, jeg selv har været mor. Jeg elsker at læse alt hvad du skriver. Både fordi du skriver levende og fordi du er sjov, men også og måske især fordi du virker så ærlig og ægte. Du har delt ting, der virkelig har hjulpet mig, og det er jeg meget taknemmelig over. Derudover virker du som en fantastisk mor, og dine børn virker så søde! Ja, jeg er stor fan 🙂 Når du nu selv spørger, så gad jeg godt læse mere om det der kærlighed. Og hvis dine piger gider tippe om, hvordan det er rarest at falde i søvn i sin ejen seng (hvis de gør det)… Det gad jeg nemlig godt at vide! Tak for en fantastisk blog!
    Kh M

    • Tusind tak for dine søde ord! Og tak fordi du læser med.
      Mine piger har aldrig rigtigt sovet godt – det hsr altid været vores akilleshæl…
      Af mangel på nattesøvn (og plads) valgte vi at samsove i årevis – altså med køjesenge i vores soveværelse. Nu har vi bygget til, og fået eget soveværelse, men børn sover stadig i samme rum, og helst også to og to i køjerne;)

  22. Jeg har læst med i nogle år efterhånden tror jeg. Siden dine børn var mindre og en enkelt var rimelig ny. På papiret har jeg ikke så meget til fælles med dig (eksempelvis er jeg sprit nyuddannet og uden børn), men alligevel sidder jeg altid med sådan en fornemmelse af, at du er en type, jeg også i virkeligheden, ville synes var spændende og inspirerende at tale med om livet. Det ser mere creepy-stalker agtigt ud på skrift end det lød i hovedet, men pointen er sådan set mest er jeg er vild med din bloggerstil. Og satser på at din livsvisdom smitter så meget at jeg bare har styr på det pjat når jeg engang skal have børn og være mere voksen end jeg er i dag.
    Et indlæg om blogs du godt kan lide at læse kunne faktisk være spændende. Du har vist lavet det før, men der sker jo jævnligt noget på den front? Derudover keep it up! (På trods af de creepy fans, der kommer til 🙂 )

    • Hahaha fantastisk kommentar! Lyder altså ikke creepy, er bare beæret over at du læser med, selv om vi ikke har en masse børn til fælles!;)
      Tror aldrig jeg har lavet et indlæg om andre blogs – har blogroll og gæsteblogger,men har vist aldrig skrevet et helt indlæg. Coming up!

  23. Jeg har også læst med i flere år og har for nyligt læst hele bloggen igennem, og det var lidt trist, da jeg nåede op til nutiden og ikke længe kunne svælge i endeløse sider af dine bevingede ord. Der er nærmest ikke noget, jeg ikke kan lide at læse om, men måske endnu mere om forældre/moderskabet: Opdragelse, forældreprincipper, samsovning, søvn – ja, man kan godt læse, at jeg er førstegangsmor, ikke? 😉 Du og Ninjaman virker simpelthen som sådan nogle kærlige forældre og må indrømme, at du er et af mine mor-forbilleder 🙂

    Kunne også godt tænke mig at læse mere om tilbygning og pigernes nye værelser.

    Tak for en af mine absolutte favoritblogs!

    • Tusind tak for de søde ord og mange gode forslag! Og rødmende tak for ros;)
      Vil klart tænke på at skrive noget om forældreskab – havde bare tænkt at det kunne komme til at virke for seriøst, eller vigøraltrigtigtagtigt, og det er jo ikke hensigten;)

  24. Jeg har læst med i mange år og bliver altid glad når der er et nyt indlæg.
    Griner og græder med dig og genkender ofte mig selv og mine handlinger.
    Du skriver, så man får lyst til at læse mere fra dig og om jer.
    Du har inspireret mig til selv at lave en blog, som jeg har som en slags dagbog over ungernes barndom.

    Vi er endt med, at have en ekstra seng i soveværelset hvor alle 3 unger sover i, når de ikke kommer kravlende over til os i løbet af natten. Engang sov de hver for sig, men så er de ligesom kommet snigende ind i vores seng, indtil det blev for trang, derfor ekstra sengen (på 140 cm; der er jo tre børn!). Nå men det jeg gerne vil vide, er hvordan I fik dem ud af jeres soveværelse 🙂
    Kh Macu

  25. Hej Kim.

    Jeg har fulgt med i en del år efterhånden; først bare sådan på visit-basis, når andre favoritbloggere, fx Maren, lige lagde et link i din retning, men de sidste par år har du og din dejlige familie været fast inventar blandt favoritterne

    De indlæg, jeg holder allermest af, er dem med små sjove finurligheder, hvor jeg tager mig selv i at sidde og grine højlydt helt alene. Som for eksempel det, med Gud, som kom med spegepølse! Når jeg falder over sådan et, sender jeg dig altid en taknemmelig tanke for at du deler det, og gør min dag bedre.

    Derudover har jeg elsket at læse din kærlighedsføljeton. Og kunne den egentlig ikke godt bruge et par afsnit mere? 😉

    Men jeg kan egentlig også godt lide at læse dine mere alvorlige tanker, når du har noget på hjerte. Så om det er sjovt eller seriøst; bare giv den gas med skriverierne. Og selvom jeg ville ønske, jeg kunne støtte dig igang igen, synes jeg ikke det giver mening at give konkrete idéer til nogle af ideerne. De sjove finurligheder må jo komme an på, hvad du støder på af sjove sager, og de alvorlige indlæg tror jeg er bedst, hvis det er noget, der kommer fra dig selv, og som du finder vigtigt.

    Jeg håber, du kommer på gled igen, og glæder mig til at læse hvad der dukker op!

    Rigtig god torsdag til dig. 🙂

    De bedste hilsener,
    Sofie.

  26. Pingback: Om alenetid, klemmerter og frossen lort | Superheltemors bekendelser

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *