Dagens gæsteblogger, er fantastiske Cana Buttenschøn, der har bloggen Mor til to, hvor hun skriver om sit liv, med mand og to skønne sønner.
Jeg er kæmpestor fan af Canas måde at skrive på, med humor og ærlighed, og kan varmt anbefale at i kigger forbi hendes blog!

Når leverpostejsmadder, alt for tidlige morgener, ulvetimer og halvfærdige bade, hvor jeg hverken når at barbere ben eller vaske hår, vokser mig over hovedet, plejer jeg at trumfe en ferie igennem.
Heldigvis er min drøm af en mand typisk ret let at overtale til den slags og vi har derfor ferieret den en hel del, siden vi er blevet beriget med vores to lømmelbanditter af nogle vidunderdrenge.

Oftest har vi taget den budgetvenlige version, hvor vi har lånt nogle venners lejligheder rundt omkring i landet (som jeg elsker!), men en enkelt gang er det sket, at vi har været på vaskeægte charter. Familien hakkebøfs vidstnok foretrukne ferieform.

Ferien hvor man tilbringer hele dagen ved poolen, med en drink i den ene hånd og sin mand i den anden. Ferien hvor solen altid skinner og børnene spiser is, er glade og leger indtil de dratter om af naturlig træthed om aftenen. Ferien hvor man kan slappe hundrede procent af.

Sagde ingen nogensinde. For gu’ kan man ej slappe af. I hvert fald ikke når man residerer i min krop.

Børnene vågner stadig klokken 4.30 om morgenen. Forskellen her er bare, at all-inklusive-restauranten først åbner tre timer senere. For vi skal jo slappe af og sove længe. Eller altså, nogle af os skal tilsyneladende underholde dødogpinesultne børn, som på ingen måder lader sig spise af med hverken vand eller den spanske version af Sesam Strasse, som det hedder der hvor jeg kommer fra.

Ved poolen bliver drinken hurtigt droppet til fordel for fire timer i børnebassinet og en rød plamage, som ville gøre selv den mest perfekt tilberedte hummer misundelig, lige der hvor man med hånden – den som egentlig skulle have flirtet med manden – ikke kunne nå.  Den anden hånd – den som var tiltænkt både drink og kriminalroman – bliver brugt til skiftevis at hente bortfarende badebold og plaske vand. I eget ansigt, naturligvis. Ellers er det jo ikke sjovt.

De dage hvor solen på mystisk vis er blevet genert og holder sig godt på afstand bag regnfyldte skyer, er det til gengæld enormt dejligt at befinde sig på et sted, som ingenlunde indbyder til andre indendørs aktiviteter end druk og lir, som jeg i mange henseender er svært forfalden til.
Det er bare som om det ikke helt er det samme, når jeg har mine børn med.
Som jeg selvsagt, siden de kom til verden, altid har.
Det er faktisk slet, slet ikke det samme.
Næh, 36 m2 hotellejlighed og en souvenirbiks er hvad regnvejret kan byde på. Uden drinks. Og absolut uden lir. Til gengæld med børn, som ingenlunde forstår, hvorfor mor ikke gider sidde med mascara langt ned ad kinderne ved børnepoolen. Igen.

Behøver jeg sige, at jeg på mange måder er glad for at vi denne sommer – og forhåbentligt de mange kommende – holder os i udtrakt arm fra charter? Altså, med mindre nogen kan fortælle mig, hvordan man rent faktisk kan få lov til at slappe af med den der drink og den der mand, imens børnene leger både sikkert og englesødt i poolen. For så vil jeg måske alligevel godt. Måske.

Related posts:

Gæsteblogger: Marias maskinrum Gæsteblogger: Trixyworld del 2 Gæsteblogger – stopdetdog Om pinlige historier