Om mandemode

Min Ninjaman er – udover at være den flotteste mand jeg kender – også utroligt god til at finde sin egen tøjstil, og går meget op i sin påklædning.
Jeg kan godt få lidt lange patter af kedsomhed, når han slæber mig med i skobutik nummer fire millioner, hvis vi en sjælden gang har tid til at tage rundt i byen sammen, men jeg sætter også pris på hans indsats generelt, fordi jeg tænker det også er noget han gør for min skyld.

Her forleden faldt jeg over nogle herretøjsreklamer fra 70erne, og har moret mig meget over dem: hvis det var sådan tøjet generelt så ud, tror jeg ikke engang Ninjaman, med sin sikre stil, ville have kunnet style det sexet nok.

vintage-fashion2

vintage-fashion4

vintage-fashion16

vintage-fashion13
Fantastisk, ikke sandt?
Der kan ses flere af samme stil her.
Utroligt at der blev født børn i 70erne, hvis alle mænd gik sådan klædt!
Jeg har tit gnækket over mine forældre – der i 70erne havde helt ens frisurer – men glæder mig over at de ikke var helt så moderigtige som på billederne her ellers!

(Visited 160 times, 1 visits today)

21 thoughts on “Om mandemode

  1. Mine forældre har også helt samme frisure på deres bryllupsbillede fra 1978! Sådan en helt glat, lidt lang page. Det klæder faktisk dem begge, men seriøst, samme frisure på bryllupsdagen?! Min søster og jeg griner tit af det, og er lidt triste over, at vores kærester begge er halv-skaldede, så her bliver der nok ikke ens frisure til evt bryllup…

  2. de er fantastiske. Og man kan se på dem i midten, at the dadbod/ farkroppen allerede var et hit dengang. Og moden går igen. Og det er der vi er nu. Så må det betyde, at det næste der kommer er sølvbadedragter til mænd. De glæder jeg mig til st fortælle min mand. Han bliver lykkelig.

  3. Jeg kan egentlig godt lide, at der ikke skulle helt så meget til at blive model dengang. At dømme efter de 3 choppy mænd med fedtet hår, der viser deres store underhylere og netundertrøje frem 🙂 Det må have været nemmere dengang at leve op til model-idealerne. Den var sgutte gået i dag

  4. Jeg er godt nok meget glad for, at mine forældre ikke var synderligt modefokuserede. Jeg husker min far med lidt svag i bukserne og store flipper og bakkenbarter. Men slet ikke så fimset som de herrer i reklamerne dér.
    A propos lange patter. En fantastisk udtryk, når man nu ikke kan få lange løg. Skulle i selskab med 5 -årig mindstemand finde en cykel parkering forleden. Der var cykler alle vejne og noget nær umuligt at finde en plads. Til sidst blev jeg så irriteret, at jeg arrigt fnyste noget vredt om manglende pladser og lange patter. Det faldt en dame voldsomt for brystet, at jeg havde så grimt sprog foran den lille dreng. Nu skal man så være varsom med at korrekse træt og super stresset mor, så jeg var måske ikke voldsomt diplomatisk i tonen. Jeg kunne godt have svinget mig op til et forfærdeligt latrinsk ordforråd, men tog hensyn til “den lille dreng” og angribende storrygende -forestiller jeg mig – kræftramte dame, der ventede på kørsel foran kræftafdelingen. Men herregud.. de får ikke røde ører, når de lærer det ordforråd, der hersker i skolegården. Jeg har sandsynligvis rystet lignende gloser ud af ærmet, når jeg bliver stjerne arrig. Men som udgangspunkt er jeg stor tilhænger af, at man taler pænt og ordentligt…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *