Jeg er alene med mindstebarnet hele eftermiddagen og aftenen i dag, da både hendes far og alle tre storesøstre er til fester.
Den slags sker så utroligt sjældent, og jeg tænkte at vi lige så godt kunne gøre det lidt festligt, og spurgte hende derfor hvad hun allerallerhelst havde lyst til at lave, hvilket hun tænkte længe over.
“Nu ved jeg det!” udbrød hun glad ” vi skal købe nogle agurker, som jeg kan skære i stykker til aftensmaden!”
Dette var et overraskende beskedent ønske, og jeg pressede hende lidt for om hun ikke fantaserede om noget lækkert mad – måske endda udefra – men nej: hun var ligeglad med hvad vi spiste, så længe hun måtte hjælpe med at lave det, og der også skulle skæres agurker til.
Her i morges tømte hun sin sparegris i min seng, og fortalte at hun også drømte om at købe en paryk.
Så det er det min eftermiddag skal gå med: paryk-indkøb og agurkesnitning.
Hvem siger vi ikke forstår at lave en fest?
Hun er fandme sød! Og smuk. Bare vent, agurk og paryk, det er helt uslåeligt! Jeg er lidt i samme situation, drengene er på tur og pigerne er hjemme – der er dømt taco. Det dækker agurken, jeg nævner ikke noget om paryk…
Lyder hyggeligt!
Åh det er sådan noget der er så fantastisk ved børn. Alt andet end børn når børn til sokkeholderne. Lykken ved at skære agurk!
🙂
Smukke barn <3
Tak
Hvor ER hun nuttet!!!!
Tak;)
Hun er simpelthen så sød, og sikke nogle beskedne ønsker <3 God weekend til jer
I lige måde!
Hvor er hun sød!! Og yndig!! Er der håb for at få yngstemand skrevet på hendes balkort?
Han havde en fridag sammen med mig tidligere på ugen. Jeg sad med næsen i en fagbog hele dagen (som han var blevet advaret om). Jeg tror, han hyggede sig alligevel, men jeg har vildt dårlig samvitttighed. Ikke at jeg ellers ville have siddet og leget med biler, men i det mindste været mere nærværende..
Lyder hyggeligt alligevel – tror man skal droppe den dårlige samvittighed, og bare tænke at man g ør det så godt man kan.
Åh, hvor er hun kær:) Paryk og agurksnitning:) Det vil jeg gerne høre om, hvordan gik:)
Paryk udsolgt, men så fik hun en is, og hjalp både med agurkesnitning OG formning af frikadeller, og var ikie til at skyde igennem!
Hvor er hun sød <3
Jeg spurgte engang min søster hvad hun kunne tænke sig at spise. Hun måtte HELT selv vælge.
…så vi fik kogt blomkål og broccoli til aftensmad :-O
Mmm,det må give prutlugt i hytten?
Det lyder så dejligt. Agurker og parykker, jamen altså, god weekend med det :o)
Tak;)
Oh, så sød en historie. Tak for den!
Kommer til at tænke på et gammelt indlæg, hvor dine børn valgte håndholdte kartofler som fredagsslik 🙂
Haha – ja, det var min næstyngste. Kan afsløre at håndkartofler er en saga blot nu – hun vil hellere bage noget, eller i det mindste have nogey med sukker;)
Jeg kan da kun slutte mig til koret, – hun er da helt usandsynligt kær, din datter!
Håber, hun en gang imellem er bare en LILLE smule strid, for ellers er du da bare helt uretfærdigt heldig 🙂
PS: hvilken paryk endte hun op med?
Jeg forestiller mig en platinblond, der matcher natkjolens hjerter…
Det var det også! En elsa-paryk, med fletning og sølvglimmer;)
Hun er faktisk ret sød, næsten hele tiden.
Tror det hænger sammen med at være den lille,med tre beundrende storesøstre, for hun møder ikke særligt meget modgang og tackler tilværelsen med højt humør.;)
Pingback: Om glæde | Superheltemors bekendelser