Endelig blev vi færdige med at putte væv og maling på væggene i den nye tilbygning, og nu mangler vi så “bare” at pusle ting på plads, samle nyindkøbt crap og gøre rent. Her er helt utroligt ulækkert overalt, efter to måneder, hvor vi har boet som muldvarpe, mast sammen i gange af flyttekasser og håndværkerstøv.

Naivt nok, troede vi at vi kunne nå det hele denne weekend – det skete så ikke helt!

Tilbragte nogle forfærdelige timer i ikea i går, med 2 x forældre med hovedpine og 4 x børn der skiftevis kedede sig,  eller var oppe og køre af begejstring.

Kunne ikke overskue at få de store ting med hjem der, så i morges kørte Ninjaman og vores mest energiske barn der ud igen, for at hente store skabe.

De to yngste gjorde rent, og ældstepigen og jeg kæmpede en brav kamp for at samle forskellige små kommoder og kasser, mens jeg bandede og svovlede og hun tog det med højt humør, og jokede med hvordan hun gemte små stykker emballage fra hver ting vi samlede, som var det skalpe fra besejrede fjender.

To øverste billeder: den næstyngste kagemesters indretter kommende værelse (der skal være med slik-tema).
Nederst tv: mindstebarnets værelse, bliver i halvdelen af soveværelset, og hun er sådan set snart klar,og har leget meget derinde.
Nederst th: indtil vi kommer på plads, sover ninjaen, jeg og 1-2 børn inde i det rum der bliver den næstældstes. Jeg skrev om hendes gaveønsker,  og her kan i så se det rum det handler om.

Vi knoklede hele dagen, og fik da også samlet et gigantisk skab, en masse mindre ting, og lagt ting på plads – men her ligner stadig at nogen har smidt en tøj-legetøj-nullermænd-bøger-støv-papirstabler-konfetti-bombe i hele huset,og det kommer nok til at tage adskillige uger endnu, før vi er på plads.

Har stadig ikke helt vænnet os til tanken om, at vi lige om lidt, ikke er dem der bor med tusind børn i verdens mindste hus, men har noget der minder om et palads i stedet. Det bliver så fedt!

Ingen af os orkede lave mad,  så det blev den sjældne luksus: købepizzaer, hvor jeg – muligvis ret overtræt – fik et voldsomt grineanfald over mindstebarnets forargede konstatering:”AD!! Han laver mad, med bar diller! Det må man da ikke!”
For hun har jo ret, og det har jeg aldrig bemærket før: manden er bukseløs!

Nå ja, sex sælger jo – men der må da være grænser?

Related posts:

Om at blogge om noget, man ikke har styr på Om vuggestuers kedelig-liste Om sne og opkastfeer Om datosjusk og pirater