Jeg kan ikke huske om jeg har blogget om det her før, men jeg kom lige i tanke om historien, så nu får i den altså alligevel. Det er faktisk et rigtigt nyttigt tip!
En weekend, da mit næstyngste var fire, var vi i et indkøbscenter, hvor en julemand gik rundt og delte slikkepinde ud.
Mine unger stod lidt og diskuterede om hvorvidt det nu var den rigtige ægte julemand, eller bare en der gav ham en hånd og var klædt ud: året før havde den julemand der besøgte os nemlig lignet deres onkel, Vildmarksdrengen, mistænkeligt meget.
Nå, men da julemanden kom forbi os, slog den næstyngste (der altid har været lidt reserveret) kærligt armene om ham, krammede hans ben og modtog glædestrålende sin slikkepind, fra den undrende julemand.
Da han var væk, smilede hun stolt og sagde:”det VAR den ægte!”
Mig: “hvordan ved du det – og hvorfor i alverden krammede du ham?”
Barn :”jeg krammede ham ikke – jeg snuste bare til hans numse, for at lugte om den lugtede af rensdyr, for så ved jeg om han har redet på et – og den lugtede vildt meget af rensdyr, så det VAR ham!”
Så hvis nu julemanden skulle finde på, at forsøge at tiltvinge sig adgang til jeres hjem juleaften, og I bliver i tvivl om det nu også ER den rigtige julemand, eller bare en klam copycat – kan I hermed kopiere denne idiotsikre metode til at finde ud af det: nærmer nogen i rødt tøj sig en skorsten – så stop dem, og snus dem i skridtet!
Hahaahaha. Hun er sgu skarp og virkelig, virkelig sjov 🙂 Men jeg håber sådan, at centerjulemanden tog et bad, inden han skulle på bar/ til julefrokost om aftenen…
Umiddelbart tænker jeg også at det er et rigtigt skidt tegn, hvis ens røv lugter af rensdyr!
Der er ikke noget som børne-logik 🙂 Gotta love it!
Det her er muligvis den bedste julehistorie/anekdote jeg har læst. Ever 🙂
Vi har også moret os meget over det;)
Hahaha hvor er det sjovt 🙂
Hahaha! Jeg ELSKER den her historie 🙂 Hvor er det altså sødt. Og sikke en logisk tankegang. Købte de to større søstre mon hendes argument? 😉
Hendes 5 årige næsten-tvilling var dybt imponeret!
Helt genialt! Og det bliver vist en af de historier, som hun bliver meget flov over som teenager…;)
Ha ha ha 😀 😀 Det var klart aftenens grin!
Ha ha ha ha ha, det var sgu en af de bedre 😀 Fy for pokker, hvor er jeg glad for, at det ikke var mig, der snuste til hans skridt 😉
Pingback: Om hvordan man får små børn til at tro på julemanden – et mandagstip | Superheltemors bekendelser
Muhaaaaaa ha ha ha ha….. hvor er jeg glad for at de andre på vores kontor er til møde lige nu – fantastisk logik!!
Jeg ønsker VIRKELIG at jeg kommer forbi en julemand eller to i år…. hæ hæ hæ……. 😉
Pingback: Lidt blogger-love og GOD JUL fra Lillemor! | Lillemor