Der var engang, hvor mine børn altid gjorde mig ekstrasmuk, når de tegnede mig.
Jeg har fået rigtigt mange tegninger, forestillende prinsesser, med bølgende, numselangt hår og store kjoler overrakt, af mine stolte 3-4-5-6 årige, der hævdede at det var mig de havde tegnet.
Den tid hvor de satte mig på en piedestal er åbenbart ved at være forbi, måtte jeg konstatere, da et par fnisende børn fremviste denne her, de havde lavet på ipad:
Deres far ligner faktisk meget godt, og han går til thaiboksning, så boksehandskerne passer også.
Havde sværere ved at se, hvorfor jeg var udstyret med brændende hånd og en erklæring om at:”elske agurk”, men som svar trak de bare på skuldrene og mumlede noget om, at jeg gjorde:”random ting”, og havde en mærkelig humor.
Er nødt til at lokke en tegning ud af mindstebarnet snart, så min selvtillid kan blive afstivet!
Det er da ellers enhver mors drøm at være den, som elsker agurk 🙂 Og hvis man tænker over det, kan man jo lave mange sjove ting på en nem måde, når man har ild i hånden …
Jeg er nok den der ville være mest smigret over at være hende der “gør random ting” og havde en mærkelig humor end at blive afbildet som prinsesse! Mine unger siger ofte når de skal karakterisere deres far, at han er sjov (og stærk) – hvad med mig!! Jeg er pisse sjov!! Hele tiden! bare fordi jeg blander det med at være “pinlig” og “underlig” (og nogle gange “streng”) gør det mig da ikke mindre sjov vel? Til gengæld fik jeg jordens største kompliment af min datter forleden da vi sad om bordet allesammen (inkl min kloge mor) og hun sagde “jamen mor, vi ved jo allesammen at du er den mest intelligente person her i huset” – det opvejer lidt for det der med ikke at være “hende den sjove”, men kun lidt….