Vi var til kusinedåb i Hammel i weekenden, og pigerne vil gerne give mandagstips om emnet, og uddybe spørgsmålet:” Hvad er dåb?”
Kagemesteren 8 år:” det starter med at man er i en kirke.
Og så kommer forældrene ind med barnet der skal døbes.
Og så synger man nogle sange, der handler om gud og Jesus.
Det gør de fleste sange.
Så siger præsten hvad barnet hedder, og så får den vand på hovedet.
Bagefter holder man en fest.
Vi var til en rigtigt god fest, for det var hyggeligt at børnene kunne sidde og være krea ved sådan et bord i midten.
Vi spiste også noget mad: først fik vi sushi.
Der var nogle af de gamle der spiste sushi med kniv og gaffel, og der var en der spiste en stor klump wasabi med en gaffel!
Der var bagefter hovedret, med meget mad, fx salater.
Jeg talte dem, og der var 8!
Der var også forårsruller, frikadeller, kyllingelår og meget andet – men jeg syntes det allerbedste var flødekartofler!
De smagte altså bare så godt!
Desserten var cheesecake, iskage, småkager, kokostoppe og chips.
Der var også en brownie, men den tog de ikke ind på bordet, fordi der var så meget andet.
Jeg synes de skulle have taget den ind, for jeg havde set den og glædet mig til den!
Min lillesøster stod og fedtede for at få lov til at åbne gaver, for babyen kunne jo ikke selv. Så det fik hun lov til.
Det er lidt kedeligt, sådan nogle babygaver, det er mest noget med rangler og sokker…
Vi gav en god gave, med tøj og legetøj, og så havde mig og min søster syet en flot pude i skolen.
Den var lilla med et hjerte på. På det lilla stof var der sådan nogle piger.
Vi fik vores bordkort med hjem, og de var vildt seje, for det var bolsjeposer!
Mindstebarn, 4 år:
” når man dypper babyer, så betyder at man dypper dem i noget vand.
Det er fordi vi har lavet barnedåb.
Jeg ved ikke hvorfor.
Når man ikke skal synge mere, så skal man sidde ned eller stå op.
Hele tiden.
Der er også en præst, der er hvid og… orange.
Nej jeg mener sort! Det var bare for sjovt, at jeg sagde orange!
Præsten siger:”nu skal du dyppes!” og så dypper hun hende.
Hun siger også en masse andet.
Jeg kunne ikke høre det, for min kusine græd.
I kirken så er der nogen gange også nogen der bliver døde, og det er ikke så godt, for så bliver nogen kede af det…
Bagefter drikker man kakao og holder fest.”
Åh nitte at der var en kage, der ikke kom ind 😉
Tager tippet til mig! 🙂
Men hun fik den med hjem;)
Skal du holde barnedåb?
Nej er du gal! Skal ikke have flere børn 😉 men fylder snart 40 og skal holde fest 🙂
Vild med mindstebarnets fortolkning:) Træls med browniesne….:/
Hun fik resten med hjem, og åd dem i bilen;)
Spiste en stor klump wasabi med kniv og gaffel? Hardcore nok..
Han så ikke særligt hardcore ud bagefter…
Kan godt forstå hun var skuffet over det med kagen! Er det noget nyt de siger: “nu skal du dyppes”?
Ja, det er den moderne kirke;)
Haha, jeg er vild med den 4-åriges idé om, at man bliver dyppet 😀
Meget logisk!
Alt kan ske i Hammel. Også wasabi-klumper til forret. 😉
Så fine tips, vil jeg også huske, især (ikke) at servere wasabi-klumper for (ældre??) familiemedlemmer og heller aldrig undlade at bære en kage ind (sikke en undladelsessynd). Medmindre altså, at man kan give gæsterne den med hjem 😀
Og sjovt at din 4-årig siger “at man bliver død”, det siger mine børn også. Og nu jeg tænker over det, egentlig logisk nok: man bliver født og man bliver død.