11/25/14

Om hvordan man ser ud, i andres øjne

Der var engang, hvor mine børn altid gjorde mig ekstrasmuk, når de tegnede mig.
Jeg har fået rigtigt mange tegninger, forestillende  prinsesser, med bølgende, numselangt hår og store kjoler overrakt, af mine stolte 3-4-5-6 årige, der hævdede at det var mig de havde tegnet.

Den tid hvor de satte mig på en piedestal er åbenbart ved at være forbi, måtte jeg konstatere, da et par fnisende børn fremviste denne her, de havde lavet på ipad:

image

Deres far ligner faktisk meget godt, og han går til thaiboksning, så boksehandskerne passer også.

Havde sværere ved at se, hvorfor jeg var udstyret med brændende hånd og en erklæring om at:”elske agurk”, men som svar trak de bare på skuldrene og mumlede noget om, at jeg gjorde:”random ting”, og havde en mærkelig humor.

Er nødt til at lokke en tegning ud af mindstebarnet snart, så min selvtillid kan blive afstivet!

11/24/14

Om silkeler – et mandagstip

Dagens mandagstip er et, som en af jer efterspurgte i forbindelse med et andet indlæg:”hvad er silkeler, og hvordan bruger man det?”

Indlægget bliver lidt mere håndarbejds-blog, end normalt – beklager, til de af jer der finder den slags virkeligt kedeligt – men jeg synes faktisk at det er sådan en hyggelig ting at lave med børn, og vil gerne dele tippet.

Min 8 årige vil gerne fortælle, og give tips til hvad man kan lave af det, her:

“Silkeler er sådan noget modellervoks der er helt blødt og lidt klistret.

Det tørrer af sig selv, og så bliver figurerne helt lette.
Det hedder også “silkclay”, men vi kalder det bare silkeler.

Det er nemt at lave noget der er flot, og man kan lave mange forskellige ting.

Vi kan allesammen godt lide at lege med det, også min mor og far, og min onkel, og alle mine søstre.

Når jeg får mit eget værelse, skal det være et slik og kage-værelse, og jeg har lavet en masse ting der kan pynte.
Her er mit dørskilt, til når jeg får værelset:
image

Det skal forestille: en slikstok, en halv donut, nogle slikkepinde, og en kage.
Min søster lavede den med slikkepindene, jeg lavede de andre.

Jeg købte også sådan en trækassedims til at stille mine smukke ting på, og den har jeg malet, og så er jeg ved at pynte den med silkeler.
Det har taget sygt lang tid…
Det skal forestille flødeskum og slikkepinde rundt på kanterne, og så er der bittesmå is, slik og kager på.

image

Min søster er også ved at lave navneskilt, men hun har kun fået lavet tre af bogstaverne endnu. Min far hjalp hende med fiskene, så de lignede et A.
Hun har blå vægge på sit værelse, så hun vil have enten et hav-værelse eller et is-værelse. Hun skifter hele tiden mening!
image

Man kan lave alt muligt ud af silke-ler:
– Man kan lave cupcakes og lege konditori. Jeg har rigtigt mange, jeg ønsker mig dem af min mor, for hun er god til at lave dem!
– Man kan lave småt mad til barbiedukker, playmobil og petshop
– Man kan lave små figurer der kan stå på toppen af æsker eller glas med låg
– Man kan sætte det på et lærred eller et stykke træ, og lave et billede
– Man kan klistre det på tomme toiletruller og lave blyantsholdere
– man kan lave nisser, til et nisselandskab
– man kan lave tegneseriefigurer – fx Finn og Jake. Det laver min storesøster i julegave til min anden storesøster!
– Man kan lave små dyr af silke-ler, og så bygge huse til dem af papkasser.

Man skal bare huske at putte låg på æskerne, for ellers tørrer det ud.”

———-
Håber nogle af jer kan bruge tippet til inspiration!

Jeg kan anbefale at man køber den type der hedder “silk Clay” – der findes andre typer, men de er ikke så smidige og krakelerer lidt når de tørrer.

Man kan få bittesmå æsker til ca 20 kr pr stk, og kæmpebøtter til ca 150 pr stk.
Ærgeligt der ikke findes en mellemstørrelse – men for os kan de små bøtter slet ikke svare sig i længden, så vi har købt primærfarverne i de store bøtter, og de har foreløbigt holdt i halvandet år, selv om vi har lavet det en del!

Jeg har endnu ikke fundet det i en fysisk butik, men har selv købt vores hos cchobby.dk, der har et stort udvalg. Det uden kugler i fungerer bedst, synes vi.
Jeg har lavet det her Scherfig-agtige billede, til en veninde søn.
image

(linket er affiliate)

11/22/14

Om forspil

Da butikkerne her for to måneders tid siden, begyndte at sælge julepynt og juleslik, stod jeg en eftermiddag i kø i Netto, bagved et par damer der højlydt blev forargede over HVOR tidligt det altså var at tænke på jul, og hvor forfærdeligt det var at butikkerne allerede var begyndt så tidligt i år!

Helt ærligt – plejer det ikke at være i oktober hvert år?

20141123-135857.jpg

Jeg er ikke den store jule-dyrker, der bruger november og december på at flette julestjerner og pynte op i matchende farver – tværtimod er vores julepynt noget spraglet af varierende kvalitet, der bliver smidt rundt i stuen med løs hånd medio december (til gengæld glemmer vi altid at få det hele pillet ned, så noget af det er så heldigt at få et halvt års hængeperiode)

Men, jeg prøver virkeligt på ikke at lade mig irritere af tidlig butiks-julerier, og har fundet en god måde at distrahere mig selv på: jeg forestiller mig bare at det er sex.

Jeg elsker min fødselsdag, men den er jo ikke noget man tæller ned til med små gaver hver dag måneden inden, mærkeligt slik, pynt og kulørte lamper – det kan sammenlignes lidt med et hurtigt knald under bruseren lørdag morgen, mens børnene ser tegnefilm.

Der er ikke forberedt længe inden, men det er superfint at blive fejret alligevel.

Der har julen jo så bare to måneders forspil – selv hvis selve juleaften er en halvtam affære, hvor ens moster har glemt at ridse flæskesværen så der bare er en massiv plade svær; ens fætter ligger i fosterstilling på sofaen og sveder kødsved, efter at have spist halvdelen af andestegen; gaverne primært består af sokker og kuglepenne; og man skændes med sin hippiefar om hvorfor det er upassende at tænde en joint mens man danser om træet – så er der ikke nogen der kan tage fra en, at der i det mindste blev gjort rigtigt meget ud af forspillet!

20141123-140409.jpg

11/20/14

Om gakkede gaveønsker

Min 8 årige skriver opgave i skolen, om kroppens immunforsvar, og kommer glad og gerne hjem og beretter detaljeret, om alt det nye hun har lært.

Således også i går, hvor hun afbrød sin egen talestrøm, med sætningen:”mor – jeg ønsker mig et hvidt blodlegeme i julegave!”

Jeg vred min hjerne for hvad jeg egentlig vidste om hvide blodlegemer – er det dem der bekæmper sygdom? Og har man ikke sådan nogle i forvejen? – men inden jeg havde fundet et passende svar fortsatte hun:” ja og en hjernecelle! Sådan en er meganuttet!!

Det viste sig, at hun havde googlet billeder til sin opgave, og var faldet over tøjdyrs-versioner, af hvordan forskellige mikrober og organsismer ser ud i forstørrelsesglas.

Meget sær ting at finde på, men da vi fandt dem sammen på ipaden, pegede mindstebarnet på den grønne bamse der forestillede klamydia, og erklærede glad, at den ønskede hun sig.

Der er ingen chance for, at jeg skriver klamydia på en fire årigs ønskeseddel!
20141119-205109.jpg

20141119-205122.jpg
Vi fandt dem først på en amerikansk side, men de har også mikrobe-bamser

coolstuffs hjemmeside efterfølgende(og link er affiliate, bare fordi jeg kan;)) ,og jeg tror faktisk at hun ender med at få en hjernecelle i kalendergave.
Glæder mig barnligt meget, til at nævne nonchalant for kolleger og andet, at jeg har købt ekstra hjerneceller til mit barn – havde holdt det for mig selv, hvis jeg gav hende herpes, eller noget andet klamt.

Jeg faldt også over denne her gif om røde blodlegemer hos fantastiske Olga Ravn, som jeg har moret mig alt for meget over.
Synes seriøst den er latterligt sjov, og gad næsten godt have feber, bare for at kunne forestille mig at den slags sker i min krop.

11/18/14

Om kinder og klister

I morges havde jeg lidt for travlt til at læse i den bog jeg er i gang med for tiden (“Glasslottet” af Jennifer Wales, som er særdeles fremragende iøvrigt).

Istedet sad jeg og bladrede lidt i den 8 åriges matematikbog, og fandt denne tegneserie, som fik mig til at fnise kaffe op i næsen.

Beklager den dårlige billedkvalitet:

Pige keder sig, og overvejer hvad hun skal tage sig til

image

Så får hun en lys ide’: det kunne være sjovt at hive i sine egne kinder!

image

Hun hiver og hiver – de kan hives imponerende langt ud!:

image

Pigen er meget imponeret over sig selv, og de smidige kinder:

image

Men ak… Med et “Bang!” får hun revet begge kinder af!

image

Med tungen lige i munden, forsøger hun at sætte dem på igen

image

Der skal lim til…

image

Og lidt tape:

image

Men endelig sidder kinderne fast igen, og pigen er glad!

image

Glæden er dog kort. Hun blev snydt: kinderne røg af igen….

image

Heldigvis er hun en pige med masser af gåpåmod, så på sidste billede, ser man hende, med et tilfreds smil, og ansigt og kinder omviklet med masser af tape!

image

En fabelagtig historie, om kreativitet og handlekraft!
Jeg har smågrinet over den hele dagen, og er ret imponeret over hvor morsom et barn jeg har fået tryllet frem!

11/17/14

Om enhjørninge og nattegoogling

Jeg har været hjemme med to sløje unger i dag.
De tændte for bræk-fontænen i nat, og efter at jeg havde skiftet sengetøj og trøstet et par gange, havde jeg svært ved at sove igen.

Heldigvis fik jeg alletiders ide’ til et blogindlæg og følte derfor ikke at søvnløs tid var helt spildt – fandt endda et billede jeg ville bruge til at illustrere indlæg, nemlig dette her:

image

Men hvad jeg ville have skrevet, er fuldstændigt væk nu.

Har set på billedet utallige gange i løbet af dagen, og kan kun huske den der rare følelse af at det ville blive et GODT indlæg – men jeg kan på ingen måde forestille mig, hvorfor jeg har fundet et billede af en enhjørning der brækker regnbuer frem.

Fandt også billedet af enhjørningekød på dåse på min mobil, som jeg heller ikke erindrer at have fundet – eller kan forestille mig hvorfor jeg har gemt:

image

At google når man er rigtigt træt, er åbenbart lidt det samme, som når man er fuld?

11/17/14

Om dåb – et mandagstip

Vi var til kusinedåb i Hammel i weekenden, og pigerne vil gerne give mandagstips om emnet, og uddybe spørgsmålet:” Hvad er dåb?”

Kagemesteren 8 år:” det starter med at man er i en kirke.
Og så kommer forældrene ind med barnet der skal døbes.
Og så synger man nogle sange, der handler om gud og Jesus.
Det gør de fleste sange.

Så siger præsten hvad barnet hedder, og så får den vand på hovedet.

Bagefter holder man en fest.

Vi var til en rigtigt god fest, for det var hyggeligt at børnene kunne sidde og være krea ved sådan et bord i midten.

Vi spiste også noget mad: først fik vi sushi.
Der var nogle af de gamle der spiste sushi med kniv og gaffel, og der var en der spiste en stor klump wasabi med en gaffel!

Der var bagefter hovedret, med meget mad, fx salater.
Jeg talte dem, og der var 8!
Der var også forårsruller, frikadeller, kyllingelår og meget andet – men jeg syntes det allerbedste var flødekartofler!
De smagte altså bare så godt!

Desserten var cheesecake, iskage, småkager, kokostoppe og chips.

Der var også en brownie, men den tog de ikke ind på bordet, fordi der var så meget andet.
Jeg synes de skulle have taget den ind, for jeg havde set den og glædet mig til den!

Min lillesøster stod og fedtede for at få lov til at åbne gaver, for babyen kunne jo ikke selv. Så det fik hun lov til.

Det er lidt kedeligt, sådan nogle babygaver, det er mest noget med rangler og sokker…

Vi gav en god gave, med tøj og legetøj, og så havde mig og min søster syet en flot pude i skolen.
Den var lilla med et hjerte på. På det lilla stof var der sådan nogle piger.

Vi fik vores bordkort med hjem, og de var vildt seje, for det var bolsjeposer!
image
Mindstebarn, 4 år:
” når man dypper babyer, så betyder at man dypper dem i noget vand.
Det er fordi vi har lavet barnedåb.
Jeg ved ikke hvorfor.

Når man ikke skal synge mere, så skal man sidde ned eller stå op.
Hele tiden.

Der er også en præst, der er hvid og… orange.
Nej jeg mener sort! Det var bare for sjovt, at jeg sagde orange!

Præsten siger:”nu skal du dyppes!” og så dypper hun hende.
Hun siger også en masse andet.
Jeg kunne ikke høre det, for min kusine græd.

I kirken så er der nogen gange også nogen der bliver døde, og det er ikke så godt, for så bliver nogen kede af det…

Bagefter drikker man kakao og holder fest.”
image

11/11/14

Om presennings-zombier og kombitoilet

Det der håndværkerrod er ved at være trættende…
Det bliver fantastisk når det er færdigt – men lige nu trækker det bare tænder ud, at bo på lidt plads, med fremmede mennesker der saver og hamrer lige foran vinduerne fra 7-20 hver dag.

Tagbjælkerne er dækket til, med en presenning, der flaprer på en måde, så det FULDSTÆNDIGT lyder på samme måde, som når hjerneædende zombier kravler op af muren til soveværelset.

Den lyd har kostet mig mange vågne nattetimer, og søgen efter lommelygter, for at tjecke om det virkeligt stadig bare var presenning der flaprede.
Det har det (foreløbigt) været hver gang – men man er jo nødt til at være på forkant, hvis nu det ikke var.

Drømte i nat, at Ninjaman havde lokket håndværkerne til at placere badekarret ude i haven og begrundede det med at:”så kan naboerne også få glæde af det!”, og toilettet inde i brusekabinen, med begrundelsen:” så kan man jo skide, mens man skyller?”

Da jeg vågnede, var jeg stadig lidt sur på ham, og fortalte ham om hans dårlige natlige beslutninger.

Han funderede lidt over det, og sagde så – lidt for begejstret:”det der med toilet i brusekabinen er faktisk en ret god ide – så kan man spare tid, og skide mens man skyller!”

oh no! Må kende ham lidt for godt, når jeg kan drømme de replikker frem, som han rent faktisk vil sige…

—–
Iøvrigt: hvis vi absolut skal ændre i byggeplanerne nu, så skal det kun være for at implementere nogle af disse fremragende, fremtidssikrede zombie-sikkerheds-detaljer, som en venlig læser ved navn Anne har sendt mig – men hvis nogen af jer kan låne mig 661.000 kroner, er jeg klar på at snige sådan en hytte her op i baghaven, som en anden læser, Annikka, har sendt mig.

Tak for jeres støtte!

20141111-133701.jpg

11/10/14

Om Nationalmuseet – et mandagstip

Da pigerne var små børnehavebørn, og jeg hele tiden var på barsler, var Nationalmuseets børneafdeling et af vores yndlingssteder til hverdagsture.
Gratis indgang, børnene måtte røre ved alting, og jeg kunne sidde med en bog, mens de legede med plastikmad, i vikingeskibet.
De sidste par år har vi ikke været der meget, og resten af museet har vi kun set lidt af gangen – men i dag skulle deres far koncentrere sig om noget skriftligt arbejde, og da vi jo bor i byggerod og lidt plads, tog vi på Nationalmuseet, for at give ham fred.

Her vil mellempigerne tippe om, hvordan det er:
Anmeldelse af Nationalmuseet-besøg – et mandagstip.ø
Mindste mellempige, 8 år:
“okay.
I går var jeg på nationalmuseet, og der var vi først et vikingeagtigt sted, hvor der var guldhornene, og jeg syntes de var rigtigt seje, fordi der var flotte mønstre på.
Det var også spændende, at de engang blev stjålet.
Og jeg har set dem i en film.

Vi så også sådan en mor, der var skelet, og hun havde en baby i maven. En nuttet skeletbaby.
Det syntes jeg var synd….
Det var bare på et billede, men det hang lige ved siden af en glaskiste, med et rigtigt skelet af en pige.
Hun var død i kobberalderen, eller sådan noget.

Der var også en gammel dame, der var skelet, og hun havde vildt mange smykker.
Man kunne ikke se kæden mere, der var bare en masse perler.
De var meget flotte dengang, men det er mere sådan noget børnehavebørn laver nu.

20141109-205939.jpg
Vi var også inde og se på penge, og jeg syntes det var vildt sejt at der var kæmpemønter, de var lige så store som min hånd!

Bagefter så vi en udstilling om pels, og jeg syntes det var synd for de der små mink, at man lavede pels af dem!
Og der var også sådan nogle lange, tynde dyr, som man bare brugte til kanter på tøj – totalt spild!
De var så bløde…

Jeg synes på en måde det er synd at slå dyr ihjel og lave dem til tøj – men jeg synes det er fair nok fx i Grønland, hvor man spiser dyret også.
Vi har været i Grønland, og inde i den butik der hedder “brættet”, hvor man kan købe døde fisk og sådan noget, så jeg en fin dame, der købte en pose med sæl-tarme – så jeg ved man spiser det hele!

Vi så også noget om danmarks historie, og vi kom til et sted med dukkehuse, og de var rigtigt seje, med himmelsenge og små sutsko, og små kringler, og dem kunne jeg virkeligt godt ønske mig!
Men dukkerne så lidt underlige ud, med tykke kroppe og små hoveder…det var ikke så pænt.

Der var også en masse lejligheder, så man kunne se hvordan man boede i gamle dage, hvor man var fin.

Det var meget stort, museet.
Vi så ikke hele museet, fordi der var nogen der blev trætte, og nogen der ville have noget at spise, men jeg vil totalt gerne se det hele næste gang!

Jeg vil give Nationalmuseet 5 ud af 5 stjerner, for det var VILDT sjovt, og ligesom at spole tilbage i tiden!”

20141109-210814.jpg
Ældste mellempige, 9 år:
” Jeg syntes det var uhyggeligt med de der skeletter – selv om det også var rigtigt spændende.
Jeg synes jeg lærte en masse!

Jeg kunne bedst lide den udstilling om pels, hvor man godt måtte røre ved alle mulige stykker pels, og klæde sig ud i pelse, og tage selfier med forskellige baggrunde.

Det prøvede vi i lang tid.

Bagefter gad jeg ikke mere, men de andre skulle hele tiden liiiige se noget, og så gik vi bare rundt og rundt på sådan nogle gange, og det var sygt kedeligt!

Jeg vil give det 3 ud af 5 stjerner.
Fordi det var ret spændende, og ret kedeligt.”

11/4/14

Om hektiskhed, søvnmangel, og forskellige niveauer af nøgenhed

Hele dagen i dag, har jeg gået rundt med overskriften til et blogindlæg, inde i mit hoved:”fem ting, dyr har stjålet fra mig”, skulle det have heddet.

Hvor godt det indlæg ville være blevet fandt jeg aldrig ud af, for dagen har været ualmindeligt hektisk i dag, og jeg har ikke kunnet samle ord nok sammen.

Min hjernekapacitet var i forvejen kraftigt reduceret, efter først en nat hvor jeg ikke kunne sove, efterfulgt af en nat, hvor tre af børnene havde mareridt på skift – smider man hektisk arbejdsdag oveni søvnmangels-puljen, og krydrer med en eftermiddag/aften hvor jeg var alene om at hente, affodre, lektielæse og putte unger fordi deres far var til sent møde, er der helt flatlinet inde i mit hoved.

Synes ellers det lød som en interessant overskrift!

Den eneste nye ting jeg har formået at lære i dag er denne: efterbrusebads-nøgenhed i stuen om morgenen, er en virkeligt dårlig ide’, når der bor to rare jyske håndværkere i en campingvogn lige foran vinduet….
Der skal de bo en måneds tid, mens de laver tømrerarbejdet – jeg tror vi alle tre krydser fingre for at det var første og eneste gang de behøvede se min bare røv!

De få sekunder af dagen, hvor jeg ikke har haft travlt, har jeg brugt på at være lidt misundelig.
Maren
Hendes helt utroligt fine nye graphic novel:”den lyse side” udkommer i morgen, og hun livetegner her i den forbindelse.

20141104-211422.jpg
Det er ikke hverken hendes (velfortjente) succes eller dygtighed generelt jeg er misundelig på: det er det faktum at hun har et job, hvor hun kan kræve at have en nøgen, mandlig ukulelespiller stående ved siden af sig, mens hun præsterer.

Jeg synes at lige den del, er så overdrevent blæret, og hele dagen har jeg overvejet at gå til min chef, og overbevise ham om hvor meget bedre JEG ville præstere, på sådan en hektisk dag, hvis jeg var fulgt af en nøgen ukulelespiller – eller hvor meget hurtigere og bedre jeg ville have varmet den tomatsuppe til mine børn her til aften, hvis bare jeg var blevet inspireret af ukulele-toner imens.

I stedet må jeg nøjes med at glæde mig til i morgen – ses vi?

20141104-211431.jpg
En eftertanke: måske kunne jeg hyre ham som underholdningstrøst til de traumatiserede håndværkere?