Om spøgelseshuse og søvn
Jeg er afsted med mit arbejde denne uge, og mens vi kørte herhen – forbi solbeskinnede marker og bondegårdsidyl – forventede jeg at vi nok skulle overnatte på et sted der var lige så hyggeligt som omgivelserne.
Det viste sig at jeg tog fejl…
I hallen på den gamle herregård, blev vi først mødt af skummel grib/død ræv installation:
Det ligner at nogen er blevet myrdet i badekarret:
Når jeg går på de lange, labyrintiske gange, føler jeg at jeg er med i filmen “the shining”.
Ser mig over skulderen, og forventer at blive forfulgt at dreng på trehjulet cykel, der hvisler:”redrum! Redrum!”
Jeg kan ikke beslutte mig for om det uhyggeligste ved værelserne er tapetet:
Eller den sure mand, der stirrer ned på sengen?:
Nogen har stillet blomster frem.
Inde i et skab.
Det er noget tid siden:
Jeg skal sove alene. Øverst oppe.
Der er skov hele vejen rundt om huset.
Og en død elg, der ligner at den følger en med øjnene:
Forventer at møde mindst et spøgelse i nat – men har pakket en bog, der er så spændende, at jeg forhåbentligt ikke opdager det!
Savner pludselig min trygge seng, og tænker nostalgisk på, hvordan jeg i nat først blev vækket af 7 årig med mareridt; så af 9 årig der havde smerter i forstuvet hånd – og til sidst af 4 årig der pissede i min seng.
Ak ja…. Det var tider!
