Her en klumme, som jeg skrev til “Vores børn” sidste år.
Dele af den har været udgivet på bloggen, men her er den samlet:

Om nøgenhed
Når man får børn, er det som om retten til at bestemme over, hvor meget af ens egen krop man ønsker at dele med omverdenen, forsvinder.
Man fornemmer det allerede i forbindelse med graviditet og fødsel, hvor fremmede mennesker får set dele af ens krop, man normalt kun fremviser under mere private former, og eskalerer, jo mere barnet lærer at tale.
Det starter måske lidt sødt, med at din halvandet årige med begejstring siger:”Mor STOR numse!”, mens du bukker dig efter et stykke legetøj, men her fra, er det slut med at have hemmeligheder over for fremmede!

Hvad fremmede mennesker ikke har fået af oplysninger om min fysik, er ikke småting.

Det er ikke fordi jeg er overdrevent blufærdig, men jeg kunne egentlig godt have undværet den gang, hvor min 3 årige glad informerede en kø af ventende teenagepiger på et offentligt toilet, om at: “min mor har VILDT meget hår på tisseren!”

Det er ikke et helt ualmindeligt syn, at nogen vader rundt uden kluns på herhjemme, og vi er allesammen ret afslappede omkring vores kroppe.

Det undrede mig derfor en del, da den 7 årige kom nøgen ud til mig på badeværelset, hvor jeg badede den mindste, og med en lille stemme forsigtigt spurgte:”mor, er jeg ulækker, når jeg er nøgen?”
Jeg forsikrede hende om at hun var ganske normal, og hun sagde:”jamen,
Min storesøster sagde:”ad!” da jeg gik ind på værelset for at tage undertøj på…”

Jeg følte mig noget harm over, at den store 10 årige kunne finde på at få sin søster til at føle sig forkert, og sagde at jeg nok skulle tale med hende om lidt.

Kort efter kunne jeg høre den 10 årige råbe:”ad!ad! Hvor er du klam!” og jeg blev virkeligt irriteret på hende – hvordan kunne hun dog være det bekendt?
Jeg badede den mindste færdig, og gik ind og holdt et kort, surt foredrag for den 10 årige, om at vi jo allesammen skulle kunne være her, og at man ikke skulle få nogen til at føle sig forkerte, eller nedgøre deres krop. Bla bla bla.

“du forstår det altså ikke mor – hun kommer hele tiden hen til mig, når jeg sidder hernede på gulvet og læser, og så siger hun:”SE mit røvhul!!”, og viser mig det – og SÅ siger jeg altså ad”…”

Hm… Det er så en lidt anden historie.

Måske skal vi til at arbejde lidt med at nedjustere graden af naturlighed nu?”

Related posts:

Om prinsessethed – klumme fra “Vores børn” Om brækfobi – en klumme Om søskendekærlighed -klumme