Farvel og tak – for nu

Jeg har blogget i noget der nærmer sig 3 år nu – skrevet 897 blogindlæg og fået 20.853 kommentarer fra jer.

Det har både været sjovt, lærerigt, rørende, svært og hyggeligt at blogge, men jeg er nået til et punkt, hvor jeg synes det presser mig mere end det gavner mig…

Der er nogle priavte ting der fylder rigtigt meget, og derfor er der langt mellem hvornår jeg har lyst til at skrive et blogindlæg – men jeg får dårlig samvittighed hvis jeg bare lader være.
Nu frigiver jeg lidt energi, ved (med blødende hjerte) at lukke bloggen…

Jeg kommer til at savne jer allesammen meget, med jeres kloge og sjove ord – tak for jeres engagement, der har gjort det givende og vanedannende at være blog-ejer!

Måske vender jeg tilbage som blogger en dag, men lige nu vil jeg bare skrive på andre projekter, og prøve at få mere overskud til mand, døtre og andre mennesker der har brug for mig.

Hm… Havde egentlig tænkt mig at dette indlæg skulle være meget mere spændende, med sentimentale links tilbage til gamle indlæg – men har nu brugt to timer på at formulere de her få linier, og kan slet ikke overskue det.

Tak for jeres tid, og farvel og godnat, her fra en søvnløs sommernat.

(Visited 1.071 times, 1 visits today)

163 thoughts on “Farvel og tak – for nu

  1. Kære Superheltemor,
    Fumdt forståeligt. Tak for god underholdning og dejlige fortællinger så længe det varede. Held og lykke fremover. Vh LV

  2. Årh! Der bliver tomt uden Superheltemor!
    Din beslutning er så forståelig, og jeg ønsker dig alt det bedste. Det har været en kæmpe fornøjelse at følge dig.

  3. Sikke en modig beslutning!! Du får et kæmpeknus og en kæmpe TAK for alle dine fantastiske indlæg og de grin og refleksioner, der fulgte med.
    Kærlige hilsener fra Karen

  4. Tak for alle din sjove, kloge og livsbekraeftende blog. Jeg har fulgt dig i et aars tid, og er ked af at sige ‘farvel’ til dig. Men jeg forstaar godt din beslutning og oensker dig en god start tilbage paa job. Mange tanker, Bettina

  5. Kære SHM-kan sagtens forstå dig, men jeg føler det lidt som om at min bedste legekammerat i børnehaven flytter til Thisted (det var hulemig langt væk da man var 4 år, boede i Odense og på en god dag havde en geografisk forståelse der omfattede ens egen vej) Dine ord har betydet en ganske stor del for mig. De holdt mig oppe i en lang, sengeliggende og angstfyldt graviditet-du har fået mig til at grine så tårerne trillede og rørt mig med samme resultat. Der bliver tomt her uden dig!

    Kram og alt det bedste
    Line

  6. Det må være os læsere, der skal takke ! En forståelig beslutning i en svær tid. Godt at du passer på dig selv.

  7. Stor respekt for din beslutning. Helbred og familie er det vigtigste!
    Det har været fedt at følge dig. Tusind tak for alt det du har delt med os!
    Ønsker dig og familien alt godt fremover 🙂

  8. Kære superheltemor!
    Tak fordi du delte dit liv med mig. Håber alt flasker sig og at du bliver dit gamle selv, når stressen slipper sit tag i dig fuldstændig.
    Tak igen!
    Mvh Annette

  9. Tak for grin, fine betragtninger og skønne billeder. Jeg husker stadig med tilbageholdt fnis det julekort I krydsede forkert af og alligevel sendte, hvor jeres datter lignede en fuld grønlænder. Absolut sjovt!
    Held, lykke & kærlighed din vej.
    Kh Fru Z

  10. Kære SHM ♥ Uh hvor jeg kommer til at savne dig, din familie, dine skæve vinkler på verden og dem omkring dig. Det har været en stor fornøjelse at følge dig og dine og jeg håber at du kommer ovenpå igen. Håber at jeg kan genfinde dig hvis/når du genopstår i blogverdenen… Mange knus og held og lykke 😉

    • Du skal nok kunne finde mig igen – vil tro jeg skriver noget her på bloggen, og henviser til en evt ny blog;)

  11. Jeg har ikke læst med i tre år, men den tid jeg har, har jeg nydt at læse din velskrevne og tit sjove blog. God vind fremover 🙂

  12. Det er så godt, at du husker at mærke efter, hvad du selv kan klare og overskue – også selvom vi er mange, der vil savne dig! Håber du stadig vil lægge billeder ud på Instagram, så man kan følge dit liv lidt der. 🙂 Held og lykke med det hele, ønsker dig alt det bedste!

  13. Tak for din fine blog.
    Jeg har fulgt den fra start.
    Den har været godt selskab især gennem graviditet og søvnløse nætter med lille baby. Jeg håber du får bugt med stress og at du en dag finder overskudet til at blogge igen.
    Mange hilsner og god sommer.

  14. Hej superheltemor.
    Du vil blive savnet, men det er den rigtige beslutning, du tager.
    Jeg har hørt godt om denne side: http://www.blogbooker.com/ Den kan bruges til at få blogs ind i pdf-dokumenter (og så skulle det eftersigende være gratis).
    God vind fremover og god sommer.
    Kærlig hilsen Ann

  15. Øv, hvor er det trist! Du har været grunden til mange smil i et godt stykke tid.

    Kan nu fuldt ud forstå dig – dit eget helbred er vigtigere! God vind fremover 🙂

  16. God beslutning for dig og din familie. Det er vigtigt at mærke efter “i maven”. Held og lykke med fortsættelsen på dit liv og tak for hvad du har delt. KH Hanne

  17. Alt har sin tid og sin berettigelse. Din tid er til noget andet nu, og sådan er det fint. Jeg har været med fra sidelinjen det sidste halve år og hygget mig med dine betragtninger. Jeg tror, du er sådan en, der kommer igen, et andet sted, en anden gang, på et blankt blad. Jeg tror ikke, du kan lade være.
    Held og lykke med det, du vil fylde dit liv med.
    /Birgitte

    • Tak for dine ord!

      Jo – jeg tror egentlig også at jeg kommer til at savne det så meget, at jeg kommer igen.
      Men det bliver på en anden måde, for mine børn er blevet så store og blufærdige at de siger nej til at jeg må skrive hvertandet indlæg; jeg er træt af bloggens navn; og jeg trænger måske til at lave noget der er lidt mere seriøst.

      Så når der er gået noget tid og jeg får overskud igen, må jeg tag mig sammen og finde nyt koncept;)

  18. Helt forståeligt. Jeg er selv sygemeldt med stress, så jeg ønsker dig en masse held og lykke med at komme tilbage på arbejdet igen. You can do it 🙂

  19. Jeg er ked af du lukker men kan selvfølgelig godt forstå det. Du ønskes alt mulig held og lykke fremover. Kommer til at savne dine sjove og rørende indlæg.

    Mange hilsner fra Mette.

  20. Mange tak for din fine blog jeg åbenbart har fulgt næsten fra start. Held og lykke med fremtiden – den nære og den fjerne.

  21. Tak for en god og underholdende blog! Jeg synes det er rigtig godt at du mærker efter og lukker bloggen, hvis det er dét der føles rigtigt.. Rigtig meget held og lykke til dig og din skønne familie fremover! Ha’ det rigtig dejligt! 🙂

  22. Jamen tusinde mange tak for denne gang – det har været dejligt at følge dig og dine og jeg håber at livet letter for dig nu 🙂
    – frøken mor

  23. Fuldt ud forståeligt! Du vil blive savnet!
    Mange tak, fordi du har delt af dig selv – det har været interessant, rørende og sjovt at følge dig og jer!
    De aller bedste ønsker til jer alle – og pøj pøj med stres og jobstart 🙂

  24. pøj-pøj med det hele – både at trække dig og dit (helt sikkert) return til blogformatet 😉

    Kan se du kører wordpress og jeg ved at der findes forskellige steder/programmer hvor man kan trække hele bloggen og få den lavet til en bog .. jeg kan bare ikke lige huske hvor eller google det på to minutter .. men det findes og andre danske wordpress-brugere har skrevet om det, så det burde være muligt at finde info om det.

    Finder jeg det selv så smider jeg et link .. men indtil da – ha’ det – og pas på dig selv .. du er den der er bedst til det .. du skal nok få det lært 🙂

  25. Sikke en klog beslutning. Jeg vil mangle dine indlæg og bloggen, men jeg tager hatten af for at du gør noget aktivt for at stressminimere. Respekt.

  26. En stor, nødvendig og sikkert velovervejet beslutning som jeg er fuld af beundring for. Pøj pøj med fremtiden. Jeg. Vil savne dig og dine skønne indlæg. Tak for dem og alt du gav. Måske ses vi igen.

  27. Årrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrh, SNØFT!! Øv-øv-øv-øv-øv på egne egoistiske vegne, men stor, flot og modig beslutning, du har taget. Det synes jeg virkelig er beundringsværdigt, at du kan give slippe på noget, der så tydeligt ligger dit hjerte nær for at få det bedre og lidt af dit liv tilbage. Håber og ønsker for dig at jobopstart kommer til at forløbe roligt, at skrivelysten vil blomstre i andre projekter og at du en dag – måske – vender tilbage til blogland, så vi kan nyde dine altid velskrevne ord endnu engang.

    Mange knus og tanker herfra

  28. Tusind tak for alle de dejlige, rørende og velskrevne indlæg. God vind fremover.

    Anna Sophie

  29. Kære SHM

    Arj hvor er det ærgerligt…
    Og arj hvor er det godt…

    Ærgerligt at jeg ikke længere kan græde af grin over dine guldkorn. Og godt fordi du kan bryde ud af rutinen, lytte til dig selv og forsøge at gøre hverdagen bedre. Det er der bestemt mange, der ikke mestrer og kører sig selv ned gang på gang. Kill (y)our Darling, og så kan vi jo altid se om der dukker noget Fugl Fønix op senere (krydser mange fingre).

    (Og i parentes er jeg virkelig glad for at du lytter til dine unger og respekterer deres blufærdighedsgrænser – det kender jeg bare alt for mange mødre, der har svært ved, og som fortsætter med de underholdende (men for børnene pinlige) historier lang tid efter barnet nok helst vil være fri. Jeg tror virkelig det er en god beslutning at stoppe/skifte vinkel og jeg synes den afspejler den gode og lyttende mor, du må være.)

    Tusind tak for al din tid og dine ord – jeg håber vi ses en anden god gang 🙂
    Minikat

  30. Jeg har ikke læst med så længe, ærgerligt, men fuldt forståelig beslutning. ☺
    Du kan bare højre klikke og gemme dine sider (en for en) som html

  31. Øv øv øv øv øv!!! Det er jeg ked af at høre! Kigger ind hver dag for at se om der er et nyt blog indlæg og det kommer der ikke mere nu! Men kan jo også godt forstå det. Fire børn, hus, mand og arbejde plus alt muligt andet så må der ikke være meget tid tilovers men hvor vil jeg SAVNE at høre om din dejlige og spændende familie. Jeg har altid synes at du var så godt til at se det positive i tingene og man kan læse ud fra dine blogindlæg at du virkelig ser dine piger og deres hver især forskellige personligheder og det er rat at læse 🙂 Held og lykke fremover og HÅBER at du starter op igen og at jeg finder dig.
    VH Sanne

  32. Jamen…jamen…
    Kommer til at savne dig – min guru ud i moderskabet. Håber du snarest vender tilbage, men det lyder som en god og rigtig beslutning, du har taget.
    Al mulig held og lykke til dig. Og pas godt på dig selv.

  33. Tak for det hele men især de gange jeg har tænkt:” nå, så er det ikke kun mig ( der tuder over vasketøjet )”
    Håber du genopstår så vi kan læse videre.
    Kh Macu

  34. Mojn og held og lykke og glade dage fremover.
    Tak for sjove og kloge ord – det har været dejligt at måtte være med på sidelinjen.
    Krams fra Aalleren.

  35. Kæreste kæreste Superheltemor!! Tak for indblikket i jeres liv!! Og tak for ærligheden bag hvert et indlæg, ord, tanke og grin!! Det har været en udsøgt fornøjelse og jeg håber du en dag vender tilbage!! Og indtil da, så held og lykke og alt det bedste i livet til dig og hele din skønne super familie!!

  36. Tusind tak for en fantastisk blog – har været fast følger i et års tid, men har ikke været for god til kommentere på dine indlæg, til trods for jeg har nydt hvert eneste. Men dette indlæg kræver en kommentar.

    Du har simpelthen den mest malende måde at skrive på, dine ord kan fremkalde smil og høj latter ligeså vel som en tåre kan trille ned ad kinden. Tak fordi du har delt dit liv med os og held og lykke i fremtiden. Jeg håber at jeg finder din nye blog hvis du engang kommer i gang igen 🙂

  37. Jeg kommer virkelig til at savne din blog. Det har været en stor fornøjelse at følge med i det udsnit af dit liv du har delt på bloggen. Og fedt du lige nåede at få et kamera inden du lukkede ned. Ønsker dig rigtig meget god vind med job-genstart og en fantastisk sommer med dem du holder af. Tak for anledning til mange små overspringshandlinger.

    Mvh. RAndi

  38. Det er fuldt forståeligt, men jeg vil savne dine indlæg. 🙂

    God vind fremover – jeg håber, at du får vendt bøtten og får overskuddet tilbage.

    Hilsen
    Lirum

  39. Åhhh, nu bliver jeg ked af det! Men for pokker, hvor jeg forstår dig! Tak fordi vi måtte være med når der var sjovt og når det gjorde ondt!!

    Og blev faktisk lidt ked af det, da jeg så ‘farvel og tak’. Du ved lidt ligesom da man var teenager og der blev slået op over sms. Det gjorde altid ondt at læse beskeden til ende, men man kunne alligevel heller ikke dy sig for lige at tilføre lidt mere smerte og salt i såret!

    Held og lykke med dit nye stressfrie liv! Jeg hepper på dig 🙂

  40. Åh, hvad kan jeg sige, der ikke allerede er blevet sagt ovenfor? Jeg har virkelig nydt at følge din blog og dit blik på verden – 1000 tak for at få indblik i det. Jeg kommer til at savne det.
    Og held og lykke nu med jobstart osv. Pas på dig selv og mærk efter, hvordan det går.
    Jeg glæder mig til, at du genopstår i et nyt format ;o)

    • Tak!
      Jeg håber også jeg genopstår – men skal have tænkt længe over hvordan. Det skal være en smule mindre personligt, hvis jeg skal skrive igen – og måske også lidt mere seriøst?

      • Jeg glæder mig under alle omstændigheder – dit skæve blik på verden vil også skinne igennem det seriøse ;o)

  41. Farvel og selv tak for dine mange gode, sjove og tankevækkende indlæg. Mange mange tak, fordi du delte.
    Held og lykke ude på den anden side af skærmen!
    De bedste hilsner og tanker fra Dorte

  42. Kære superheltemor.

    Tak for den tid. Det har været givende, underholdende og tankevækkende at følge bloggen. Pas godt på dig selv :knus:

    Venlig hilsen Hanne.

  43. Tusind tak for alt det det, du har delt med os. Tak for inspiration og for at være et ægte, tænksomt og humoristisk menneske, som jeg har kunne spejle mig i. Du vil blive savnet i min hverdag 🙂

  44. Åhhh Superheltemor! Jeg kommer til at savne dine sjove indlæg og især din fantastiske og rørende kærlighedsføljeton! Men jeg tror også, at du har taget en fornuftig og rigtig beslutning for dig og din familie for nu, men håber at du på et tidspunkt bliver klar til at starte et nyt blog-projekt op! Jeg ville i hvert fald elske at læse med.
    Ønsker dig medvind på din vej tilbage til arbejdet samt held og lykke med livet!

    P.s Jeg læste noget med Instagram, må man (jeg) følge dig? I så fald: Hvad hedder du?

    Hilsen Julie

  45. Fuldt forståeligt, selvom det er trist og kommer til at savne dine ord og fortællinger, så lyder det til at være det rigtige, Tak for skøn blog

  46. TAK for DIG. Håber denne handling kan være lige så god for dig selv, som du, med din skønne blog, har været for alle os.

  47. Årh hvor er det længe siden jeg har skrevet til dig og nu sidder jeg og tænker hvorfor jeg dog ikke gjorde det mere :-/
    Herfra (Tarm 😉 ) vil jeg ihvertfald ønske dig alt mulig held og lykke til dig og dine, Det har været en fornøjelse at følge dig!! Og jeg vil nok tænke på dig hver gang min dreng på 3 flipper skråt over han ikke lige fik den orange kop og tallerken – Det er jo det eneste rigtige 😛

    Kærlig hilsen Pia -aka-vimse

  48. Trist ikke længere at følge med i dit liv! Jeg har virkelig nydt det.
    Alt godt til dig og din familie fremover…
    Knus

  49. Tak for denne gang. Det har været sjovt. Især har jeg nydt pigernes mandagstips, der har virkelig været guldkorn
    🙂
    Rigtig god sommer til jer allesammen og pøj pøj med det der kommer

  50. Det er jeg ked af – jeg kommer til at savne jer, men jeg forstår dig godt.

    Pøj pøj derude, også til dine piger – de er super seje.

    Klem

  51. Du vil så meget savnet..!
    Men fuld respekt for din beslutning.
    Jeg har nydt, at få lov til at læse med.
    Din humor og fantastiske indlæg har gjort min hverdag sjovere de sidste par år.

    Al mulig held og lykke til dig og din skønne familie!

    -Sophia

  52. Jeg har virkelig nydt til at følge din hverdag med 4 piger og en Ninjamand.
    Jeg vil lige nå at takke dig for din kærlighedsføljeton, for da jeg læste indlægget med jeres lille hus ( det med at vinduerne var rådne, taget var utæt ( eller noget i den stil) og andre ting der gjorde, at det måske ikke var den mest fornuftige beslutning, men I elskede det) besluttede vi os for, at hvis andre står frem med, at det kan lade sig gøre, så kan vi også.
    Vi købte et gammelt sort træhus med 7 værelser og 100 kvm kælder. Det skal have nyt tag, nye vinduer, nyt køkken og vi har slet ikke penge eller kan lave noget selv. Haven er kæmpe og vi har aldrig kunnet holde liv i en potteplante, men vi gjorde det! Og dit indlæg var med til at gøre, at vi tænkte “vi gør det squ”. Så et stort personligt tak.
    Jeg ønsker dig al lykke og sundhed fremover og ønsker, at du finder en anden kanal at skrive så sjovt og ærligt gennem.

    De venligste og varmeste hilsner
    Sarah

  53. Kære du.
    Det er en god beslutning. Held og lykke med det hele. Har ikke fulgt dig så længe, ca et halvt år. Dengang stod jeg også midt i en stresssygemelding, det hjalp mig lidt at høre om dine tanker. Så var jeg ikke alene. Jeg skal for alvor starte arbejde d. 9.8. Det er lidt skræmmende, men nu skal det også prøves af. Sidst jeg arbejdede fuld tid var den 14.11.12. Fuck, det er længe siden. Midt i det hele har min mand fået en diskusprolaps, m smerter og sygemeld. Den mand har aldrig været syg, hvorfor f. sker det nu. Det ryster lidt planen om at “jeg kan da bare lave noget andet”. Har så heller ikk den fjerneste ide om hvad det skal være… Jeg skal ud og prøve om vingerne bær, håber dine gør <3.

  54. Kære superhelte mor.
    Tusinde, tusinde tak for en fantastisk blog.
    Jeg har virkelig nydt at følge med, og er ked af at bloggen stopper, men kan godt forstå din beslutning. Alt held og lykke i fremtiden, håber at den vil bringe dig meget glæde.

    Mvh Maria Bøg-Skov.

  55. Ååååh nej…nu sidder jeg lidt med den der følelse, man har, når man efter en måneds drømmeri skal til fest og ved, at ham dér, der giver et sug i maven, også kommer, og så kommer han hånd i hånd med en virkeligt sød pige, man ikke engang kan få sig selv til at bitche over, og så skal man sluger klumpen og smile og sige tillykke…
    Nåh, men jeg må jo sige tillykke, som i: Det forstår jeg jo godt, og efter tre så produktive år (det er jo næsten et indlæg om dagen!?) er det absolut tilladeligt at sige, man skal videre med & til noget andet, og at det private har brug for at blive…privat…
    Pøj-pøj, god bedring og god vind, håber, jeg også får genfundet dig, hvis & når!
    <3 Sofie

    • Årh… Det er jeg ked af. Kan godt huske den følelse!

      Jeg skal nok gøre opmærksom på det, når jeg engang genopstår;) ville elske at du fulgte med der også!

  56. Tak siger jeg!
    Det har været skæg og alvor, og godt. Skægt da superbaby vækkede dig som enøjet pirat og råbte far, og alvor da ninjaman fik efterfødselsreaktion. Dejligt du ville dele.
    God vind fremover.
    Kram!

  57. Vil savne dig og dine unger.. Det har været så befriende at kunne læse om det “uperfekte” liv med plads til bare at være… Elsker det småskøre og levende 🙂 så ved jeg at jeg ikke er helt alene…;-)
    Alt muligt held og lykke til dig og dine!!
    Knus fra mig til dig 🙂

  58. Det har været fantastisk at følge din sjove og skæve hverdag, men forstår godt din beslutning.
    Håber jobstart kommer til at gå godt og held og lykke fremover. Hoppede lige med på instagram, så kan jeg jo stadig få en bid af superheltemor 😉

  59. Tak fordi vi måtte følge dig og din familie herinde har også læst med næsten fra start 🙂 har nydt dine gode vinkler på hverdagen og livet med børn. Så tak for nu og alt det bedste til dig og din familie fremover. Pøj pøj med job start 🙂

  60. NEEEEEEEEEEEEEEEEEEJJJJJJJJJJJJJJJJJJ!
    Øv altså, du mestrer en meget sjælden kombination af skriveevner, humor og alvor. Det bliver et kæmpe tab at skulle undvære dig i blogland.
    Men jeg forstår jeg dig og håber meget du vender tilbage i en ny kickass version 2.1
    Stort kram og tak for smilene!

    • Tusind tak! Og i lige måde!

      Jo – jeg tror altså også jeg vender tilbage. I ny version, der kræver mindre.
      Er træt af bloggens navn, og mine piger siger nej til mange indlæg om dem, så jeg skal have gennemtænkt en ny form.
      Og have mindst et par måneders pause…

  61. Tak tak tak for alle de fantastisk underholdende og rørerende skriverier gennem tiden! Al held og lykke i fremtiden med dig og din familie!

  62. kære Superheltemor

    åhhh…Følte kort at du slog op med mig, men jeg har selvfølgelig fuld forståelse for din beslutning. Jeg kommer til at savne dine historier om hverdagslivet meget.

    Knus fra Martha

  63. Kære Superheltemor
    Du har alle dage inspireret mig til at blive en bedre blogger og jeg nærer et stort håb om at kunne skrive lige så sjovt som dig, bare en gang imellem 🙂 Jeg har nydt det du har delt ud dit liv med dine skønne piger og din søde mand. Pas nu på dig selv! Jeg håber at du igen bliver fyldt med overskud og uden dumme stresstanker.
    De venligste tanker
    Marie

  64. Øv hvor er det bare ærgerligt, har elsket din blog fra første gang jeg læste den 🙂 men jeg forstår din beslutning og ønsker dig og din familie alt lykke og held!

    Jeg håber du kommer godt tilbage på arbejde i et tempo der passer dig!

    Rigtig mange kram og gode tanker herfra

  65. Så kommer man i seng en dejlig lørdag aften, tjekker yndlingsbloggen og finder dette.

    En lille tåre i øjenkrogen.

    Tak for at vise os jeres liv. Tak for at du har været så helt igennem ærlig i dine indlæg. Tak for tårer og latter. Tak for at vise en helt ny mor at man ikke kan være perfekt, men at det er okay at fejle.

    Håber vi ses på Instagram.

  66. Tusind tak for mange gode grin over din hverdag og dine dejlige superhelte! Jeg vil savne at læse med… Alt mulig held og lykke med arbejde, familie og det hele. Jeg vil glæde mig til du genopstår et andet sted i blogland

  67. Uh ha, hvor vil jeg savne dine dejlige, sjove, alvorlige og ‘skæve’ indlæg.
    Ønsker dig bare alt godt..
    Nye kræfter og mod på jobbet igen.
    Må din dejlige og farverige familie stortrives.
    Det har været fantastisk at følge dig og dine på bloggen.
    Kærlig hilsen Joan

  68. Ærgerligt du stopper, har grint med på mange indlæg <3 Men det er forståeligt 🙂

    I Værktøjer ude i venstre side når du er på kontrolpanelet, er der et punkt der hedder eksport, trykker du der så kan du eksportere hele bloggen i en enkelt xml fil som du kan importere igen til wordpress, blogger eller lign. meget nemt hvis du vil igang engang… som jeg håber du vil 🙂 Kan afsløre at min blogs fil fylder 25mb og det er 4½ års blogging. I den fil er alle elementer du har skrevet i og kommentarer og link til billeder osv. Det der ikke er med i er design osv. Skriv hvis det er du får brug for hjælp, gir gerne en hånd 😀

  69. Kære Superheltemor
    Tak for en sjov, rørende og meget fin blog. Det har været spændende at følge med. Du vil blive savnet i blogland, men jeg forstår godt din beslutning. Alt godt fremover til dig og din familie! 🙂

  70. Kæreste du!

    Al forståelighed herfra, omendskønt jeg kommer til at savne fortællingerne om dig og din familie. Men stress er ikke at spøge med, og det vigtigste er, at du fokuserer på at komme helt tilbage til verden. Jeg ønsker jer alt muligt godt i fremtiden!
    Og tak for en dejlig overspringshandling i en ellers travlt hverdag.

  71. Kære Superheltemor
    Jeg er trist over at læse at du lukker bloggen. Kommet sådan til at savne de dejlige indlæg. Din blog har i de sidste år været min absolutte yndlingsblog 🙂
    Håber alt det bedste for dig og din dejlige familie.
    Kh Nina

  72. Tusind tak for masser af god læsning:-)
    Godt du lytter til dig selv og din krops signaler!
    Pas godt på dig selv:-)

  73. Årh hvor trist for alle os 🙁 Jeg har i årevis haft bogmærket til din side liggende helt i toppen af min skærm – lige ved siden af Maren. De vigtigste daglige overspringere.
    Men held og lykke fremover – må du få det strålende igen!!!
    Vh Anne

  74. Åh! Tak for at du har skrevet alt det du har – du vil mangle i min hverdag. – “der kommer altid en sporvogn / pige / blogger til”, men altså.
    Ha’ det godt derude, pas på dig selv
    Kh Anette

  75. Kære SuperhelteMor
    Jeg forstår din beslutning – har med bekymring fulgt dine indlæg med betragtninger om hvordan du havde det og kunne genkende det hele fra jeg selv var stresssyg – dit liv, helbred og din dejlige familie har første prioritet. Når man når der til, at man føler sig presset over at skulle producere/levere så er det ikke længere for ens egen skyld og så skal det slutte.

    Jeg kommer til at savne dine indlæg og kommer i særdeleshed til at savne dine overvejelser omkring zombieinvasionen som jeg er helt på linje med. Jeg har ikke “mødt” andre voksne mennesker, der på samme måde delte mine overvejelser og tanker i den sammenhæng, så du skal have tak for at gøre det stuerent:-)

    Pas på dig selv og din familie – håber vi ses i blogland en anden gang.

  76. Kære SuperhelteMor!
    Du dine unger og Ninja man ønskes alt det bedste fremover-tak for alle dine indlæg- mange af dem fx kærlighedsføljrtonen lærte mig at “Perfekt” kun eksisterede i ugebladene og at det gode og nogle gange kiksede kærlige sjove leves også selvom man ikke bor i et “bo bedre” hjem
    Så igen tusind tusind tak for en fed blog
    KNUS Maria

  77. Hvor er det skønt, at du har modet og styrken til at passe på dig selv og trække stikket. Det har jeg meget stor respekt for, og jeg tror, at det er det helt rigtige at gøre. Tusind tak for mange gode læseoplevelser på bloggen, den og du vil blive savnet.

    De allerbedste ønsker og hilsner
    Trine

  78. Åh, hvor vil jeg savne dig! Tusind tak for alt du har skrevet. Fortsæt med at tage de gode valg ilivet, selvom de nogle gange er lidt svære.

  79. Kære Superheltemor,
    Det er en sej beslutning. Jeg kommer til at savne dine tanker, betragtninger og skønne evne til at skrive både alvorligt, fjerlet og give indblik i hverdagslivets mange facetter, så smilet vokser.
    Pas på dig selv og held og lykke med jobstart. Jeg håber vi mødes igen herinde i blogboblen.
    Kærligst Løvinden

  80. Jeg syntes det er sejt at sige stop, men jeg kommer til at savne din blog!
    Held og lykke med det hele og god bedring.

    Tak for mange timers god læsning – jeg var ikke med fra starten men har læst op 😀
    Altid været en god start på dagen.

  81. Uuuuha! Havde simpelthen frygtet, at dette indlæg ville komme.. 🙁 Men når det så er sagt, synes jeg jo, at det er fuldt forståeligt. Du skal jo passe på dig selv, dit fantastiske væsen!

    Jeg begyndte først at læse med på din blog for nyligt, men har simpelthen læst tæt på 40-50% af alt du har skrevet på bare to måneders tid. Det er (som jeg har sagt til dig før) forfærdeligt vanedannende! Du er bare så god til at fortælle historier med et humoristisk glimt i øjet. Tro det eller ej, du er et af mine helt store blogger-forbilleder!

    TAK for alle dine historier – jeg håber du lader hjemmesiden være tilgængelig lidt endnu, så jeg kan nå at læse de resterende 50% inden du lukker ned. 😉

    Ha’ et fantastisk liv, og pas på dig selv. Din seje kvinde! 🙂 og hils ungerne og sig at de er mine yndlingssuperhelte! 😉

  82. Kære superheltemor

    Øv øv øv. lukker du bloggen? Og så på min fødselsdag? Nej, helt ærligt, det bestemmer du helt selv. Jeg har været en meget glad læser hos dig. Jeg refererer ofte dine indlæg i alle mulige forsamlinger. De er “anekdoteværdige” som jeg vist skrev engang til dig. Yndlingsindlæg var den med at være en sexgal tosse, den fniser jeg tit over. Jeg har også vundet hos dig. To gange endda. En ungdomsbog og en kendama. Det har været et fantastisk bekendtskab, og jeg føler at jeg kender dig og din faktastiske familie. Derfor gjorde det også ondt i mit hjerte da du blev stresssygemeldt. Og jeg har derfor også frygtet at denne dag ville komme. Så øh, det jeg ville sige var; from the bottom of my heart; totalt meget held og lykke i livet fremover. We’ll always have the memories.Tak, af hjertet tak for alle historierne.

    Knus Lise

    PS: behøver du slette hele bloggen lige med det samme, Ville gerne lige genlæse det hele en gang mere.

    • Tusind tak! Har lyst til at svare jer allesammen, og takke for alle jeres fantastiske ord – læser det hele(flere gange endea), og er glad og rørt(og fortryder lidt – men kan altså ikke overskue det lige nu…)

      Nej jeg sletter ikke bloggen foreløbigt. Måske slet ikke.

  83. Kære Superheltemor
    Nu er du jo selv blevet til en superhelt!!

    Som tidligere stressramt ved jeg hvor svært men også vigtigt, det er at kunne sige ‘nej’ og fra, også selv om det er ting man gerne vil – ikke nogen nem opgave for os ‘mønstreelever i flinkeskolen’.

    Men du gør det!! Så du er virkelig en superhelt!

    Tak for en fantastisk blog, som jeg med fornøjelse har læst – til tider så tårerne sprøjtede af latter eller sorg. Jeg vil savne dine indlæg (verdens bedste overspringshandlinger!), men hvor er jeg imponeret over din evne tolatsige fra!!

    God fornøjelse med jobstart og god vind fremover.

    Kærlige tanker
    Maj-Brit

  84. Kære superheltemor

    Først og fremmest tak for alle dine skønne, sjove og ærlige indlæg.
    Jeg har fulgt dig næsten fra starten og kommer til at savne at læse med.
    Men helbred og familie er det vigtigste. Pas godt på dig selv og din familie

    Knus og mange tanker Anja

  85. Forstår din beslutning, men kommer så meget til at savne dig og din familie. Tak for den tid vi har fået lov at følge jer. Held og lykke og alt godt fremover.

    Mkh
    Sonja

  86. Selv om ordene er blevet sagt mange gange ovenfor, så vil jeg også sige dig tak for mange gode stunder og også tak for, at du sørger for at holde inde i tide. Al respekt for det herfra 🙂

  87. Jeg vil også blot sige tak for en fantastisk blog, du har en fabelagtig humor. Jeg ønsker dig og din familie det bedste i fremtiden.

  88. Kaere Supeheltemor.
    Vil gerne gentage hvad alle andre sagt, selvom det allerede er gentaget.
    Det har vaeret en fornoejelse at foelge med og jeg oensker dig og din familie alt det bedste fremover.
    Jeg er fuldstandig enig med Maj-Britt – du er en superhelt 🙂
    God vind fremover, saa superhelten kan komme op og flyve igen 😉
    Mvh. Nanna

  89. Forstår også fuldt ud din beslutning! Jeg faldt over din blog da vi lige var flyttet til San Diego for snart 2 år siden, og jeg ikke kendte nogen og var bekymret for om vi nogensinde faldt til.. Hjalp mig igennem en svær tid. Så tak for god læsning så længe det varede:-) Pas på dig selv fremover.
    Nåeh ja, du inspirerede da også til storesøskendegaven til mine to ældste, da lille ny kom her i sidste uge:
    http://theadventuresofsilkeandericinsandiego.blogspot.com/2013/08/superheltesskende.html
    http://theadventuresofsilkeandericinsandiego.blogspot.com/

  90. For dævlen, du bliver savnet! Der skal ligegodt en del til før jeg tuder eller får kværke af grin! Din blog har givet op til flere af disse anfald!

    Tillykke med beslutningen dog! Den er fuldt forståelig! Jeg ønsker dig og din familie held og lykke fremover!

    Lige en tanke: Selvom du ikke vedligeholder bloggen, så håber jeg, at indlæggene bliver liggende! Det ville være dejligt at kunne gå ind og genlæse nogen af dem fra tid til anden…

    Farveller!….. Arh hva’ fa’en?! Du får sgu’ lige en cyberkrammer! Ha’ det!

  91. Kære Superheltemor.
    Jeg er ung, uden børn, studerende, og alligevel har du formået at gøre et kæmpe indtryk. Jeg har i løbet af de sidste to år, dagligt tjekket din blog. Du skriver rent, flot, spændende og underholdende. Så tak for en masse gode og underholdende indlæg. Alt held og lykke for fremtiden, og du gør det rigtige – ved at passe på dig selv. Knus

  92. Tak for dine skønne skriv – vil virkelig savne at følge med på sidelinjen. Stort kram og ønsker om alt mulig held og lykke fremover til dig og dine…

    Linemor

    • Kære allesammen. Jeg læser alle jeres fine ord – flere gange endda – og ville gerne svare jer alle hver især, men det er altså lidt for omstændeligt…
      Tusind tak, det gør mig så glad at i har kunnet bruge det til noget, og skriver så pænt tilbage!
      Jeg savner jer allerede(og fortryder indimellem), men der er flere grunde til at jeg ikke kan overskue den lige nu – og jeg vil hellere starte noget nyt op, end vende tilbage til en blog som jeg i forvejen havde nogle issues med(synes bloggens navn er dødirriterende, og synes den var lidt for låst i det med at den skulle have en pointe i alle indlæg).
      Men TAK ihvertfald for hver eneste ord i skriver, og fordi i har læst med! Jeg savner jer altså!

  93. Og så tog man på ferie og kom hjem til denne! Snøft!

    Du har totalt meget været yndlingsblog, fordi du skrev om et ikke altid perfekt liv med humor og kærlighed. Vil savne din blog vældig, vældig meget!

    Når det er sagt, forstår jeg fuldt ud i den beslutning – man kunne jo nok godt fornemme, hvor vinden blæste hen. Håber livet bliver lidt nemmere nu

    Tak for en masse skønne ord
    /Katrine

  94. Jeg har så stor respekt for din beslutning, har selv været nede på stress, så kender det alt for godt. Men men men det bliver ikke det samme uden dig.
    Tusind tak for hvert et ord, jeg ønsker dig og din familie alt godt i fremtiden.

  95. Tak for god underholdning – det har været en fornøjelse og jeg kommer til at savne lige at smutte forbi din blog til et smil eller godt grin. Held og lykke med det hele fremover 🙂
    Mette

  96. Øv:-/ Men som de andre skriver: God beslutning for dig at lukke ned for nogle af “to-do”-tingene. Men hvorfor ikke bare holde en pause herinde fra istedet for at rydde bulen helt? Vi venter jo på dig. Kom tilbaaaaaaaaage snart!!!

    • Jeg sletter ikke bloggen, men begynder jeg igen, skal det være anderledes: mine børn er blevet større, og siger nej til en del indlæg om dem; og jeg er lidt træt af denne blogs form – hvor der skal være en pointe og det skal være lidt sjovt.
      Gad godt at måtte skrive lidt mere “sjusket” ind imellem;)

  97. Åh nej, hvor trist! Jeg har elsket din blog, tjekkede den mange gange om dagen dengang der var nyt indlæg hver dag, fordi jeg glædede mig så meget til næste indlæg!

    Jeg kan godt forstå, hvorfor du må gøre som du gør, mé det er stadig trist.

    Hvis en dag du starter en ny blog, hvordan ved vi det så? Jeg følger dig på Instagram, kunne du mon komme med et hint derovre eller på Facebook?

    God vind fremover, jeg håber du får det hele til at balancere, og stressen skubbet langt langt væk, hvor den hører til!

    • Lover at skrive det både her og på facebook, hvis jeg starter igen!

      (Hvis nogen har en ide til et nyt blognavn, og et indhold der er mindre om mine børn, så bare sig frem;))

  98. Det har været intet mindre end en fornøjelse at følge din blog og høre om din dejlige familie 🙂

  99. sikken sørgelig ting at du slutter bloggen her, men dejligt at du gerne vil udvikle en ny blog.. vil med glæde læse med når den nye er i brug..
    tror det er naturligt at man udvikles og børn bliver større, og vi har alle brug for en pause, dejligt du lytter til dig selv og dine børn..
    mange hilsner til dig og din familie..

  100. Stress er en bitch, og man skal gøre, hvad man kan for at jage hende væk. Eller….man skal sådan helt roligt finde ud af, hvordan man kommer videre uden (eller med så lidt så muligt af) hende. Så al opbakning til hvad end det kræver herfra.
    Tak for masser af underholdende, understøttende og underfundigt indhold og alt det bedste fremover til alle superheltene.

    (og til stressen: SÅ LUK DOG DØREN, FISKEFJÆS).

  101. Æv, kære Superheltemor, jeg kommer til at savne at læse med. Men hvor har det dog været skønt alligevel at få lov at følge med i så lang tid, jeg håber jeg igen engang får lov at følge med. Hvis du en dag mangler hjælp til opsætning af ny hjemmeside og design, må du endelig skrive til mig.
    Du og din familie ønskes alt godt fremover herfra.

  102. Jeg håber det går dig rigtig godt, og du er kommer godt tilbage på job.

    Jeg tænker tit på dig og kigger tit herind, så hvis du engang får overskud igen og vil starte en ny blog, vil du så ikke linke til den herinde?

    Rigtig glædelig jul til dig og din familie 🙂

    • Tusind tak for de søde ord!
      Jeg skal nok linke, hvidnet sker.
      Lige nu har jeg ikke overskuddet til at blogge, men det kommer nok.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *