Mine børn har aldrig været de mest farvekoordinerede børnehavebørn i verden.
De tre store har med stor fornøjelse lignet fastelavnsris, med mønstermix og pangfarver, og vi har været lidt ligeglade, så længe det passede nogenlunde til vejret.
Det her foto har jeg altid elsket: en to årig frk fantastisk demonstrerer at det ikke er nok at have arvet fint børnemodetøj fra venner, for den slags kan også koordineres uheldigt:
Hendes ene søster klædte sig efter reglen: er der blomster på kjolen? Så skal det kombineres med blomster(i andre farver) på bluse, strømpebukser, sko og jakke, hvilket altid fik hende til at ligne indretningen hjemme hos min farmor.
Men mindstebarnet er mere konsekvent, og synes det hele skal være orange,der – i hendes optik – er verdens smukkeste farve.
Til hendes fødselsdag fik hun udelukkende orange ting, og nu kan hun bryste sig af at være 100% farvekoordineret.
Her flasher den lille orange modeblogger: orange kniv, orange kop, orange melon, orange kjole og orange tripp trappstol.
Indrømmet: jeg synes hendes nye stol er megaflot i orange, og orange kopper har vi haft længe, men jeg ved egentlig ikke hvor godt jeg synes skrig-orange tøj klæder nogen…
Når vi kører bil udpeger hun ALT der er orange, med ivrig stemme:”MOR MOR SE!!! Der er orange skilt! Der er orange pose! Der er orange kat! Der er orange cykel!! Se MOR! Oh my God, det er helt orange!”
Det kan være ret stressende, og ind imellem bliver jeg lidt træt, bare ved tanken om ordet “orange”.
Men det eneste jeg virkelig har et problem med, er “orange hest”.
Orange hest er det mest syntetiske æsel-tøjdyr jeg nogensinde har set. Hendes storesøster vandt det til hende, i sådan en automat med gribeklo, og orange-elskeren, elsker orange hest.
Ja, han er ikke køn, men det er ikke udseendet jeg har et problem med – det er det syntetiske.
Hver morgen vågner hun, med hår der sidder sådan her:
Billedet her er et par år gammelt, og der havde hun selv sat håret med en blanding af snot og letmælk – men at sove med polyesteræsel giver præcis samme look.
Som kan holde en hel formiddag.
Så for tiden kører jeg hver morgen i børnehave, med en lillebitte version, af en thailandsk munk, med morgenhår, der råber:”oh my God, se mor: orange pose!” bag på min cykel.
…og jeg siger bare; PAS PÅ STRØGET I HARE KRISHNA-TIDEN!! Ellers er din datter pludseligt flyttet hjemmefra og har doneret sine lommepenge på forhånd for de næste tyve år til en højere sag…
https://www.youtube.com/watch?v=GohCT7WG5W8&feature=youtube_gdata_player
Argh du har ret!! Hun er det oplagte offer!
Fordømt…
Haha! Det var det første jeg tænkte på: Hare Krishna!
Hun er da sååå sød, orangepigen. Men forstår til fulde din fortvivlelse.
Tak for en fantastisk griner. Same same – but different style lyder her fra en drenge-mor; har det lommer og striber (og jo flere jo bedre…)
Lommer er også seje!
Mit ældste barnebarn på 20 år har altid elsket orange. Da han på efterskolen fik mulighed for at sy en habitjakke, skulle der selvfølgelig være orange foer i den. Det har altid været svært at finde orange skjorter og T-shirts til ham, men når det lykkedes, bliver det også slidt op. Tænk på at det er svært at have en favoritfarve i tøj, hvis det ikke lige en modefarven
Sejt med orange foer! Respekt!
Ja, det kan faktisk være svært at finde, når det nu ikke er moderne.
Jeg har købt noget brugt tøj i orange – og min søster fandt en kjole i Føtex til gaven – men der er langt mellem!
Ahahahahahaha! Skidegodt indlæg. Også selvom jeg haaaader orange. Og hvor er det dog godt at jeg har en dreng, og at der ikke findes ret meget orange drengetøj
Tænk jeg synes orange er en vildt glad og ret varm farve. Og at den klæder din datter. Men hun er fandme også så køn i forvejen! Skal hun så ikke på Roskilde i år? (need I say more…. orangeeeee)
I’m so sorry, men jeg kan ikke have ondt af dig 🙂
Jeg bliver kvalt i lyserødt herhjemme. Andrea (på 3) vil have ALT i “lyserødt og med Barbie” og nævner dagligt 10-20.000 ting, hun godt kunne tænke sig i “lyserød og med Barbie”. En bh(??), Find Holger’s stok, klipklappere, tandbørste, stol, kaffekande you-name-it…
Orange… det ville være en befrielse!!
Siger hun i øvrigt; “oh my God”? Cute 🙂
Nå, men Superhelt, er det så hende din datter, der har bestemt bloggens baggrundsfarve? Hohoho.
Jeps,det er det faktisk!;)
Min datter elsker heldigvis mange farver (inkl orange) så jeg får lidt afveksling – for tiden er grøn det bedste 🙂
men for nyligt så jeg i Kvickly at de havde neonfarvede tylskørter og T-shirts og kjoler der var stribede i grå og neon
der var både gul, orange!!!! og pink 🙂 min datter er lykkelig for det hun har fået 🙂
Orange giver mig tricks og minder om stort 90’er traume: 8. Klasse og akavet, bleg og sendt i praktik kun iført tøj og sko i farveskalaen rust til skrig-orange. Har aldrig været iført noget der minder om orange siden…
Men frk fantastisk er intet mindre end fantastisk. Tusind tak 🙂
Viste billedet med håret til min 6-årlige søn. Han lavede en spontan luftguitarsolo og udbrød: hun er en superstjerne! Så enig 🙂