Om sms’er og aftaler

Jeg har et veludviklet tale-gen, og stort behov for at være social.
Jeg kan ikke lide at tale i telefon – det virker så kunstigt når man ikke kan se hinanden, og jeg synes altid jeg lyder så tøvende, dum og kedelig i en telefon – men jeg kan rigtigt godt lide at mødes med folk.

Da Ninjaen har en grænse for hvor mange aftener i træk han orker at være eneste samtalepartner, plejer jeg at gå ud med en veninde hver uge, og som regel har vi også gæster mindst en af dagene i weekenden – hyggeligt både at have tid til at skvadre, uden at blive afbrudt af børn, og lige så hyggeligt at have huset fuldt af glade børn og voksne.

I dag skal Ninjaman og pigerne til noget thaiboksning hele aftenen, så jeg har hytten for mig selv, og kunne pludselig mærke trang til at se andre, end mand og unger.
Jeg burde sgu da kunne overskue at købe noget brød og oliven, tænkte jeg; støvede de næsten-glemte sms-fingre af, og inviterede en veninde her hjem.

Jeg fik sendt følgende gakkede besked:

20130523-124320.jpg

——–
Edit: Det her er raps:

20130523-124710.jpg
Jeg tænkte faktisk på “rasp”, ikke “raps”.
At hælde lidt rasp op i en skål, burde være nemt.
Ved ikke hvordan jeg skal bære mig ad, med at skaffe en hel, gul, mark….
Må nok nøjes med tapas så.

Og håbe at mine evner til at konversere, er en smule bedre, end mine evner til at skrive blogindlæg!

(Visited 268 times, 1 visits today)

25 thoughts on “Om sms’er og aftaler

  1. Jeg har forlængst erkendt, at hverken jeg eller mine gæster har godt af, at jeg står i køkkenet. Nogle synes stadig, det er underligt, og skal kommentere 38 gange på en aften, at det da er fint med Takeaway, og meget bedre ikke at stresse, og hvem interesserer sig for nullermænd og det vigtigste er jo at ha’ det hyggeligt… Jeg selv plejer ikke rigtigt at opdage, om det jeg får serveret, er hjemmelavet, eller der står Just-eat på fadet. Who cares…
    Men en raps Mark ville jeg sgu’ ikke vide, hvor jeg sku’ bestille… =-O

    • … Min yndlings mystiske autokorrektur er i øvrigt Kaffesurrogatfabrikken, som min tidligere mobil skrev i stedet for Menneskerettighedsdomstolen.
      Har ingen anelse om, hvorfor!
      (og da der vist også huserer en del Sofie’er på denne blog, så skifter jeg lige navn, så jeg ikke føler mig så fortabt/skizofren)

  2. Lyder sådan lidt Claus Meyer-agtigt at inviterer til raps – men dejligt at du har lyst til at se mennesker igen, så kan du jo altid genoverveje menuen

    • Hahaha – du har ret!
      “menuen består af letristede rapsblomster, garneret med honningglaserede myrer fra Fanø, ramsløg og syltet havtorn”

      Ambitiøst!

  3. Dette indlæg fik mig til at klukke ned i computeren på den cafe, jeg har sat mig på for at koncentrere mig om at skrive (går ikke så godt forstås).
    Jeg synes, du lyder som om du er på vej op. Håber veninden takkede ja tak til raps, rasp og tapas.

    • Jamen, det må du da altid gerne få!
      Måske jeg burde holde en raps-fest? Synes interessen er stor;)

  4. Ha ha … Haps haps haps – nu skal vi ha raps – sikke en fest det kunne blive – jeg kom gerne

  5. Har udsigt til den flotteste gule rapsmark når jeg kigger ud af mit stuevindue, så jeg kan da godt klippe et par blomster og sende til dig med posten.

  6. Det der med at se mennesker bliver også nemmere på et tidspunkt … det kræver bare at de holder op med at være sådan nogen idioter 😉

  7. Årh … Efter som jeg ikke kan lade være med at grine lidt er jeg nødt til at sige TAK for det indre billede af kvinde på rapsjagt med verdens største skål 🙂

  8. Godt at høre det går bedre! I modsætning til alle andre vil jeg hellere have tapas 😉 men man kan sikkert brygge en udemærket te på raps

  9. Rapsolie er vel også en slags raps, og det kan man da købe allevegne, så havde Janne insisteret på raps, kunne du godt være sluppet af sted med en kop olie 😉

  10. Åhhh raps er fantastisk! For mig er raps lig smukke gule blomstermarker, fridage, solskin og masser af glæde…. så jeg ville være kommet ilende med det samme, hvis jeg havde fået en sådan invitation 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *