Sidste år bloggede jeg om dette her kiksede toiletpapirsmærke – nu har jeg fundet noget der slår det:
Bukser med indbygget “ups”-effekt…
Hvad ER det?
En pruttepude i baglommen?
Kvinden på fotoet ligner ihvertfald en der har haft et uheld i bukserne, af en eller anden art.
Det giver mig helt sikkert ikke lyst til at købe de bukser – jeg bliver meget utryg ved tanken om hvilken type “ups” de medfører!
Smarte varenavns-opfindere og slogan-skrive-typer: ordet “ups” er altså ikke positivt ladet!
(Visited 62 times, 1 visits today)
Jeg er ærlig talt også lidt urolig for, hvad sådan en “ups-effekt” må være. Men også nysgerrig. Hvad går det ud på? Nogle bør altså købe dem, iføre sig dem, opdage/teste den omtalte effekt og melde tilbage på hvad det liiige er en ups-effekt er for en størrelse, så jeg kan få min nysgerrighed styret!
– Anne
Enig! Er der ikke nogen der har testet og vil dele viden med os andre?_
Tror UPS effekten går ud på at de er så dejlige at have på, at man glemmer, de er der, og derfor kan komme til at gå i bad med dem på…. Eller noget i den retning 😉
Øv hvor kedeligt – men stadig et ufedt slogan…
Jeg tror du har ret Vicki. Jeg synes jeg har set sådan en reklame i tv, og der står også ‘set på tv2’, men de burde måske arbejde lidt med deres salgstrick! Bukser med UPS! effekt, giver ikke ligefrem en lyst til at prøve dem! :))
Nej vel?
Jeg gjorde mig præcis de samme tanker da jeg så den.
Jeg stødte på et tidspunkt på en buksereklame med følgende slogan:
“Gamacher der sidder som et ekstra lag hud – du får den aldrig af!!”
Det lyder nærmest som en trussel…
Haha – ja det er meget truende!!
Hun ser da helt underlig ud. Gad vide om ens underdel kommer til at se lille bitte ud i forhold til ens overdel, når man tager sådan nogle bukser på?
UPS! Mine arme er lige store som mine lår nu.
Eller måske er det; UPS! De får min numse til at strutte.. ?
Set på TV2, det har jeg ihvertfald ikke… Så kunne det være jeg vidste hvad ups effekt går ud på 😉 jeg vil hverken eje eller ha’ dem!
Min kæreste er altid ved at brække sig af grin, når han ser reklamen for Cilit Bang (tror jeg det er), som “giver den helt perfekte glans”. WTF ?!?!
Så lækker en buks at man kommer til at skide af begejstring! – For lamt.
Måske betyder ups-effekt, at Britney havde sådan nogen på da hun sang “ups I did it again”…men så havde der vel stået “Set på Britney”?
Eller måske er det “up” – i flertal? Fordi der er 2 baller som holdes oppe?