Om storken

Da supertumling var nyfødt, hentede jeg en dag hendes storesøstre i børnehaven, og blev stoppet af en dreng på knapt 5 år, der høfligt spurgte, om det var mig der havde født babyen. Dette bekræftede jeg.

“Hvor kom hun ud?” spurgte han interesseret.

“Øh, ved du ikke hvor babyer kommer ud?” spurgte jeg ham – noget utryg ved situationen, og andre lyttende forældreører.

Nej, det gjorde han altså ikke…

Jeg syntes ikke jeg kunne lyve for ham, når han spurgte så direkte, så jeg tog en dyb indånding, og holdt et lille foredrag om kvindelig anatomi, hvorpå han så på mig – med forundring og væmmelse malet i ansigtet – og sagde: “det der vidste jeg altså godt – og jeg synes det er MEGAKLAMT – jeg ville bare vide om det er rigtigt, at hun blev født hjemme i stuen!”

Hm…
Skulle have holdt mig til den med storken!

(Visited 41 times, 1 visits today)

18 thoughts on “Om storken

  1. Megasjov historie, – men den har da været på bloggen før? Jeg tror du har flere trofaste læsere end du ved, og vi glemmer altså ikke de morsomme historier sådan lige;)

    • Den har totalt været på bloggen før – de første kommentarer her er fra december 2010? Har ikke planlagt at den skulle genudgives, må have klokken rundt i noget, da jeg rodede med layout – eller også har nogle unger hjulpet via iPad… Nå, her er den igen åbenbart. Oprindeligt udgivet for to år siden;)

  2. DET er sjovt! Jeg er lærer, og bliver (alt) for ofte stillet samme spørgsmål, af de yngste elever. I de tilfælde er jeg ovenud lykkelig for, at jeg har født ved kejsersnit, og derfor uden problemer kan svare: “Ud af maven!”.

  3. Pingback: Lidt aften-underholdning :) | Nipserens Blog

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *