Jeg er jo ikke den store julepynter – eller indretningsekspert i det hele taget.
Det med pynt, styrer mine fire entusiatiske julepyntsjunkier, med benhård hånd.
Det meste pynt vi har, er fra tilbudsrodekasserne i netto, hvor jeg indimellem har sluppet pigerne løs, sammen med 25 kroner, og et ønske om at de prøvede at holde det lidt rødt.
Dette betyder også, at vi ejer rædsler som denne glimmer-havenisse:
Han var rød, og kostede 2 kroner, så han opfyldte mine krav – og børnene får ham helt sikkert med, når de flytter hjemmefra!
Det eneste julepynt jeg har et forhold til, er to strikkende nisser min dagplejemor lavede, og en lysestage fra min barndom.
Og så denne her, som krea-Girl lavede da hun var 3:
Jeg troede i lang tid, at englen havde en dobbelthage – det viste sig, at hun bare havde to læber.
Det giver mening.
Er vild med ørerne.
Og det vilde udtryk i øjnene.
Ville ønske jeg var sådan en, der gad lave julepynt, for når jeg ser denne grimme engel, bliver jeg altid så glad – og det kunne være fint at have noget fra dem hver.
Til gengæld kan jeg glæde mig over at have tusch-kruseduller på både mit gulv og mit bord, udført af yngre varianter af alle fire børn – det må da tælle lidt, som helårspynt?
Ha ha, hvor er det fint. Jeg er også vild med krea girls nisse (eller engel?). Sød!
Synes sådan noget personligt julepynt er meget finere end noget alt for “stylet”.
Jeg er vild med det! Begge dele! Og det er lige sådan jeg også vil pynte, når mine drenge bliver store nok. Nok også fordi, at jeg alligevel aldrig kommer til at gå nok op i at have perfekt julepynt. Eller, jeg har i hvert fald ikke flair for det – så hellere gå amok i glimmer og crazy engle!