11/4/12

Om Star wars udklædning

Et af mine børn er inviteret til drengefødselsdag – hvor temaet er “starwars”, og man skal være udklædt.
“Hvad fanden ER egentlig starwars??” udbrød hun, og jeg blev helt overrasket over at ingen af dem faktisk vidste det.

Jeg var kæmpe-fan, da jeg var barn: havde alle tre film på lydbog(sådan et kassettebånd, hvor historien læses, og så skal man bladre i en bog, når r2d2 bippede…); og hver lørdag, når vi fik vores 15 kroners lommepenge, splejsede jeg med min søster til en ny plastikfigur, som vi legede med resten af weekenden.

Jeg prøvede at genfortælle historien til skeptisk barn, der med løftet øjenbryn bare sagde:”Æhm – forventer du at jeg skal klæde mig ud som robot eller karatemand, eller hvad??”, og jeg prøvede ihærdigt at sælge ideen, med et:”nejnej – der er MANGE fede ting man kan være! Min kusine holdt faktisk en fest, hvor jeg var Yoda (sådan en lille grøn, ninjatrold), og min kæreste var prinsesse Leia. Nu skal jeg finde billedet til inspiration!”
Det gjorde jeg så:

20121107-082613.jpg
Er det ikke den lammeste udklædning, nogensinde??
Huskede den som noget mere elegant, og fatter ikke, at jeg gik til en hel fest, i den mundering…
Mit hår er pakket ind i film, der er malet grønt, og ørerne er af papir.
Jeg bliver nok aldrig kostumedesigner…

Så vidt jeg husker var der ingen der anede noget om starwars til den fest, og alle de andre piger, var klædt ud som noget lidt sexet: halvnøgen havfrue, kleopatra, engel og den slags – kun klumpemig, kom i badekåbe og grøn maling…

Til gengæld vandt min kæreste præmien for bedste udklædning – trods det, at heller ingen vidste hvem han skulle være.
Mænd behøver åbenbart bare tage en kjole på, for at være godt udklædt.
Uretfærdigt!

“Jeg tror sådan set hellere jeg vil komme som papkasse-robot – så kan jeg smide papkassen, og være smart nedenunder!” blev barnet enig med sig selv om, trods mine ihærdige forsøg på at overbevise hende om, at jeg sagtens kunne male hende grøn, på lidt mere elegant måde.