Om ikke at være en vinkender

Jeg elsker vin.
Ved ikke en skid om det – drikker det bare.
Er jeg på restaurant, ser jeg vinkortet igennem med vigtig mine – og bestiller den næstbilligste.
Jeg tør som oftest også godt udtale vinens navn på fransk, så jeg lyder vidende (virker ikke, hvis vinen ikke er fransk. Bare et lille gratis tip).

Når rigtige vinkendere slynger vinen rundt i glasset, og udbreder sig om at den har:”en næse af egetræ og friske eftertoner af tobak, æbler og kattegrus”, skuler jeg misundeligt til dem, og mumler måske lidt om at den laver gode gardiner, for det er det eneste rigtige vin-ord jeg kender.

En af mine venner, bosat i Californien, har taget dette foto:

20120807-172228.jpg
Den gad jeg godt få fingrene i – og barnligt fnise, når dem der ved noget, udbreder sig om “chateau Lort”‘ og dens “tunge gardiner, markante bouquet, og snert af fæces.”
Tvivler dog på, at den kan købes i Danmark?

(Visited 43 times, 1 visits today)

21 thoughts on “Om ikke at være en vinkender

  1. Jeg aner heller ikke ret meget om vin, men min vinkyndige kæreste har fortalt at det med gardinerne altså er noget af en misforståelse for gardinerne skyldes udelukkende at vinen har en høj alkoholprocent.

    Om det så er det vigtigste kriterium for at afgøre om det er en god vin, må det være op til den enkelte at afgøre (jeg foretrækker personligt vine med lavere alkoholindhold da det et smagen af vin og ikke smagen af alkohol jeg kan lide)

    • Hov, det var ikke for at lyde bedrevidende – jeh fik vist formuleret mig lidt klodset. Det var bare en lille servicemeddelelse (og en af de få ting jeg ved om vin) 🙂

      • Hey – jeg synes ikke du er bedrevidende, bare vidende – og nu har jeg så fordoblet min vinkundskab. Tak!

  2. Hæ hæ, jeg bestiller også altid den næstbilligste. Er alligvel for stolt til at købe den billigste, men har også for meget respekt (læs: er for nærig) til at købe en dyr, fin vin som mine smagsløg ikke behandler med den fornødne respekt (bla bla bla – man kunne jo så måske købe dobbelt op på vin for samme pris, forstår du)

    • Det er sjovt I siger det, for jeg har faktisk hørt (jeg er dog ikke vindrikker selv!) at netop den næstbilligste vin er den vin, hvor man får “mindst for pengene” – restaurent-ejerne kender godt jer stolte typer. 😉 Så det kan måske bedre betale sig at købe den billigste (eller den 3.-billigste)!

      • Ai, hvad?? Har de gennemskuet os? Må overveje tredjedyreste – men bestille den med kenderminen på

  3. Haha… Det minder mig om mine glade dage som tjener. Der hældte jeg pænt en sjat op til manden i selskabet, som med kendermine kastede vinen rundt i glasset, trak ind slurk ind mellem tænderne og udtalte at det var en god vin med en animalsk smag… nærmest lidt som en kostald…

    Der handlede det om at finde en grimasse der kunne passe…

  4. Den skal ikke stå på bordet (bordene?) til MIT bryllup (som ikke er under opsejling men så ved jeg da én ting om hvad der not skal indgå).Tænker det ville bringe bad luck over resten af det ægteskab….

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *