Om rumvæsener

Overhørte følgende samtale i går, mellem min bedrevidende 5 årige kagemester, og hendes veninde, A.

A:”ved man egentlig om der findes rumvæsener?”
Kagemesteren:”ja – der gør der ikke. ”
A:”jamen, har man kigget alle stjerner igennem?”
KM:” ja, man har sendt BÅDE mennesker og dyr ud, og der var helt sikkert tomt…”
A:”dyr?”
KM:” man har sendt hunde ud. Det er smart, for hunde er ikke bange for noget. Hvis der kom nogen og ville stjæle rumskibet, ville de bare råbe:”VOV!” Og så kan hunde ret godt finde vej og sådan noget. Man kan lære dem at vente på, at der bliver grønt lys – men det bruger de ikke ude i rummet. Og så kan de snuse til ting og finde ting.”
A:”min hund kan godt lide at snuse til lorte…”
KM:”det er fandeme klamt – den kommer nok ikke ud i rummet…”

Det har hun nok ret i.

(Visited 42 times, 1 visits today)

10 thoughts on “Om rumvæsener

  1. ha ha ha!!! Det er fan’me sjovt! Da jeg fik børn var jeg ikke klar over, at noget af det sjoveste ville være, at høre dem tale sammen. Det ved jeg nu. Både takket været mine egne monstre og dine superhelte! Det kunne man godt bruge, hvis man skulle lave en PRO-børn reklame. 😉

    • Børn er pissesjove.
      Man skal bare give sig tiden til at udspionere dem, for der kommer altid noget sjovt og sært på et tidspunkt

  2. God historie. Den minder mig om en i sammen stil min datter havde (6 år) med hendes lillebror omkring hvor højt superman fløj, og om han så ikke kunne finde rumvæsner. Tak for smilet.

    • Det hedder hun også i mit – men hun bliver Hulk-sur når man kalder hende det, så jeg lystrer hendes selvvalgte kagemester… Tør ikke andet

Skriv et svar til KaDaHoe Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *