“Hvordan kom jeg ind i din mave mor?” spurgte min 7 årige mig “Altså – jeg ved godt alt det der med tissemænd og sådan noget – men hvornår var det, og hvor var det henne?”
Jeg blev hende svar skyldig – har trods alt gjort den slags flere gange end de fire gange, hun tror, men jeg formoder, at hun er produceret på Kreta.
Det syntes hun var sejt, og jeg udelod detaljen med, at det sikkert var foregået på uromantisk vis på badeværelset, mens hendes kommende storesøster sov til middag.

Den aparte samtale, fik mig til at tænke på Jon og Tracy.
Da jeg var 17, tog jeg til Australien for at deltage i et 6 ugers miljøhjælpeprojekt, men blev grebet af stemningen, og endte med at være der i næsten et år.
Da jeg kun havde haft 4000 kroner med mig, og ikke ville låne så mange penge hjemmefra, måtte jeg løbende tage arbejde.
Jeg var for ung til at kunne søge om arbejdstilladelse, men på frugtplantagerne så man ikke så nøje på den slags.
Det var på en hindbærfarm nær Melbourne, at jeg mødte Jon og Tracy.
De var fra Manchester, og nygifte.
Tracy var servitrice og Jon studerende, så pengene til drømmerejsen havde været små, og de var også nødt til at arbejde undervejs.

Vi var ti unge mennesker, fra hele verden, hyret til bærplukning, og selv om vi tjente nærmest ingenting – når det regnede kunne vi ikke plukke, for våde bær mugnede – og ejeren var en kolerisk idiot, så havde vi det rigtigt hyggeligt sammen, med bål og musik hver aften.

Jeps, det er mig, iført snasket tøj og didgeridoo.

Vi arbejdede på farmen i en måned, og jeg nød Jons grove humor, og Tracys havnearbejdermanerer – i det selskab behøvede jeg ikke bekymre mig om hvorvidt jeg selv fremstod brovtende, hvad jeg ellers ofte gør.

Da vi havde været der tre ugers tid, betroede Tracy mig, med et suk, at hun var noget så sextrængende, og glædede sig til at rejse videre.

De var jo på bryllupsrejse, og virkede så glade for hinanden, så det undrede mig meget – men forklaringen var, at de prøvede at lave et barn.

Nu skulle man tro at den slags kunne laves alle steder – men nej.
Jon og Tracys bryllupsfest var blevet afholdt på en pub, og det havde været den sjoveste fest nogensinde, hvor Jon havde kastet op på gavebordet, Tracy havde jokket slæbet af sin kjole, og en af Jons ældre tanter, havde scoret en af Tracys unge fætre.

Ingen af den fortrød den sjove fest, men var enige om, at den måske ikke var den mest romantiske nogensinde – og derfor havde de lovet hinanden, at deres fælles barn ihvertfald skulle produceres på allermest romantisk vis!

Så de var kun sammen, hvis det kunne foregå på idylliske locations: på et tæppe under stjernerne, alene sammen i det turkise hav, oppe over skyerne på er øde bjerg.

Vores didgeridoospillende arbejdslejr lod noget tilbage at ønske rent romantikmæssigt, så de havde valgt slet ikke at snige sig til noget sex, så længe de boede i en støjende lille teltlejr.

Derfor glædede hun sig til at rejse videre, så mission “romantisk-baby” kunne blive gennemført.

Og lykkedes det?
Det må I vente med at høre til i morgen, for jeg skal gå nu.
(Fortsættes)

Related posts:

Om mode Om at blive fotograferet Om ens frisurer, del 2 Om kiksethed og venskaber