Om boligindretning – et mandagstip

Mine to ældste piger, krea-Girl og frk fantastisk, bruger for tiden en del tid på at sidde og tegne huse, indrette dem og tale om hvordan de skal bo, som voksne.
Så derfor har jeg bedt dem give mandagstips om at flytte hjemmefra, og indrette sit hjem.

KG: jeg tror jeg flytter hjemmefra når jeg er 18, for ellers er det lidt for tidligt – og jeg synes det er for sent når man er 30. Det her hus er også ALT for lille til at jeg kan bo her med mine egne børn!
FF: jeg tror også jeg vil være 18, det er det bedste tidspunkt.
KG: jeg vil gerne flytte sammen med en ven, så jeg ikke bliver ensom. Jeg tror det er kedeligt at bo alene.
FF: jeg vil indrette mit værelse med sådan nogle sommerfugle på væggen, og mange farver.
KG: jeg ville indrette med hvide vægge – ikke mørke, for det bliver for indeklemt. Så får jeg “klaus”. Jeg vil have et værelse der er større end det jeg har nu. Og jeg vil have en SOFA! En sort sofa, måske? På væggene skal der være plakater med “the Beatles”, for dem er jeg stor fan af. Mine yndlingssange er:”something”, “across the universe”, “I’ve just seen a face” og “come together”.
FF: jeg skal mest have sommerfugleklistermærker på mine vægge, for jeg er ikke nogen fan. Kun lidt af Beatles, som min søster.
KG: mit køkken skal være stort, det er rart med plads, så kan man lave mad sammen. Det skal indrettes smart.
FF: mit køkken skal have sorte og cool skabe, med låger i brune.
KG: jeg skal lave nemt og billigt mad, fx pasta med kødsovs og tomatsuppe. Når jeg bliver rig, vil jeg have et hus.
FF: jeg skal ikke have en kone, jeg vil hellere have en mand. Men først vil jeg måske bo på kollegium, og finde min kæreste der. Han skal have store muskler og sort hår, og være god til sport.
KG: jeg ved ikke hvordan min kæreste skal se ud, men han skal være sød. Hvis han vil have ting med fodbold hængende over det hele, vil jeg synes det er irriterende… Men han må godt.

(Visited 48 times, 1 visits today)

4 thoughts on “Om boligindretning – et mandagstip

  1. De er ikke helt dumme, dine børn. Her har vi også Beatlesplakater hængende, og det er irriterende, at min kæreste har mystisk kunst hængende, men han må godt.

    Spot on 🙂

  2. Cool som altid. Men sorte skabe med brune låger… Når man har købt så flot et køkken ville jeg også synes det var lidt irriterende at fjerne opmærksomheden fra det med fodboldpynt;)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *