Om kyllinge-balder

Der er gået lidt for meget toastbrød/pålægschokolade/ketchup i mine børns kost på det sidste, og deres far og jeg blev enige om, at vi altså måtte stramme lidt op, og sørge for at der er lidt sundere madudvalg i huset.

Med dette i baghovedet, fyldte jeg kurven i netto med frugt og grønt, og købte endda også nogle ting jeg tænkte de ikke kendte så godt: abrikoser, kokosnødder og guavaer.

De blev begejstrede.
Kagemesteren ville gerne smage en abrikos, og skyndte sig at tage en bid.

Barn:”AD! Den har jo hår på?”
Far:”Nejnej, det er bare lidt dun.”
Barn:”fy for pokker! Det er jo ligesom at bide i en kyllings numse – det er små dunede kyllingebalder – AD!”

Sådan havde jeg aldrig tænkt på det før.
Vidste ikke engang at kyllinger havde balder?

(Visited 36 times, 1 visits today)

8 thoughts on “Om kyllinge-balder

  1. Ja ja, hvis barnet ikke bliver konditor, kan hun da altid blive biolog – ser ud til at hun har den rette indstilling til zoologien 😉

  2. Snit et kryds i toppen, hæld over med kogende vand og fjern kyllingenumsen og blot det smukke bare bløde … ja tilsæt selv superlativer …abrikoskød.

    Hvis du får kagemesteren til at koge en sirup (1 dl. vand og 1 dl. sukker + lidt citron) og lader de halve hårløse abrikoser koge igennem så de er bløde men stadig har struktur – så har du det bedste til en gang morgen yoghurt eller måske en kage?

    Selv kyllingenumser har potentiale i de søde – men ikke længere så sunde køkken.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *