Det er lidt mystisk, det der med ens eget selvbillede.
Trods en fremskreden alder, og en hel masse børn, kan det stadig komme bag på mig, hvis nogen opfører sig, som
om jeg er voksen – for inden i er jeg på en eller anden måde stadig lidt ung og vild, og har ikke styr på så meget.
Synes jeg.

Hvis nogen kalder mig en mor-blogger, bliver jeg indigneret, og tænker at jeg da slet ikke blogger om mine børn hele tiden, så det er da vel nok irriterende at blive sat sådan i bås – og så ignorerer jeg lige selv, at 9 ud af 10 indlæg faktisk omhandler de der børn…

Selv om jeg de sidste 10 år, kun har været på en enkelt rædselsfuld charterrejse, og en hurtig londonstur, sammen med mit ældste barn, tænker jeg stadig på mig selv, som “sådan en der rejser rundt med rygsæk hele tiden”.

Jeg bilder også mig selv ind, at jeg er både tyndere og mere rynkefri i virkeligheden, end jeg er på billeder.

At jeg de fleste af ugens aftener, sidder og holder børn i hånden, mens de falder i søvn, den første halvdel af aftenen, og bagefter bruger den næste halvdel af aftenen på at holde min mand i hånden mens vi stener tv-serier på dvd, glemmer jeg lidt, og tænker på hvor totalt cool og sjove veninder jeg har, som jeg får set på skift, ca en gang om ugen.

Så ja – jeg er bare sådan en sej, tynd, ung, rygsækrejsende, uden rynker, der hele tiden har det monstersjovt med vennerne, og selv om huset er fyldt med børn, formår kun at blogge moderat om dem.

Ind imellem kan jeg godt blive ramt af erkendelsen af, at mit liv egentlig ikke er særligt rockstjerne-agtigt – men at jeg er ret glad for det alligevel.
Det jeg har, ER faktisk mindst lige så godt, som det jeg bilder mig ind at jeg har(bortset fra rynkerne og den store røv).

Men det er alligevel lidt fedt at få en gave, der kombinerer den virkelige historie(hvor jeg er en træt, doven mor), med noget der emmer lidt af rockstjerne: en (næsten) rund bordskåner i træ, fremstillet med stolthed af søde frk fantastisk, med det lidt rocknroll-agtige ord:”Hor” skrevet på med rødt.

(Og jaja – jeg VED jo godt at det nok var meningen at der skulle stå “mor” og ikke “hor”…)

Related posts:

Om hvor nemt det er, med mere end et barn… Om børn med temperament Om skovture Om gåture og zen