Om børneopdragelse og usunde ting – et mandagstip

Så er der tid til mandagstip, og der er kommet flere gode forslag til emner inde på bloggens facebookside.
Den fem årige kagemester har valgt, at hun helst vil svare på Ninnas spørgsmål, der handlede om hvad hun skulle gøre når hendes 3 årige søn blev vred over ikke at må få chips til morgenmad – og hvornår det egentlig var ok at få usunde ting.
Hulks mandagstip om børneopdragelse og usunde ting
” altså, hvis jeg var moren, så ville jeg sige:”hvis du gerne vil have chips, så må du få det på fredag!”
Og hvis det er i morgen det er fredag, så ville jeg sige:”i morgen må du få det!”
Man må ikke få chips til morgenmad, for det er usundt,og man kan blive tyk og slap af det.
Man kan faktisk sige:”du får slappe muskler af chips til morgenmad!”, for det er sådan noget der gør drenge bange. Så holder de op med at plage.

Jeg synes det er ok at få usunde ting til fredage og til fester.

Nogle gange får jeg faktisk også noget usundt alligevel på andre tider – hvis vi har spist kager til fredagsslik, får vi faktisk nogle gange kagerester til morgenmad…
Men det skal hun IKKE sige til sin dreng, for så bliver han nok endnu mere sur. Det er nemmest bare at sige, at alle mennesker kun spiser usundt om fredagen, og ikke til morgenmad. Så kan han måske tåle sandheden, når han er blevet en stor en på 5 år – ligesom mig.

Hjemme hos mig er far megasund, for han spiser ikke så tit kage.
Der er nogen der er lidt tykke – jeg kan ikke helt sige om det er min lillesøster eller min mus der er tykkest.
Nej, det er nok egentlig musen der er tykkest, den er flæskefed!
Den spiser solsikkekerner hele tiden, og den er dårlig til at løbe i sit hjul. Den laver ikke så meget, den snorker i sit hus, og løber kun, hvis der er kommet nye solsikkekerner i skålen.

Mig og mor kan godt lide kager. Vi er nok dem der er bedst til at spise usundt, men vi har lavet en løbeklub sammen, og så løber vi rundt og siger:”kom så løbeklub!” til hinanden ude på vejene.
Når vi bliver hurtigere, skal vi løbe rundt om damhussøen. Det glæder jeg mig til!

Voksne spiser måske mere usundt end børn.
Nogle gange når jeg ligger i min seng, kan jeg høre mikroovnen bippe, og så tror jeg det er popcorn de spiser – UDEN at det er fredag!
Når jeg bliver voksen, skal jeg måske spise usundt om natten – men ikke hver dag!
Jeg vil spise knækbrød om morgenen, rugbrød til frokost, boller i karry til aften – og så vil jeg have mit eget chokoladespringvand, som jeg vil dyppe frugter i hver aften!
Måske skal jeg være megarig, og så have en restaurant i mit hus, med tjenere og kokke!
Og så skal jeg have besøg hver dag, af hele min familie!
Jeg skal være en god konditor når jeg bliver stor, men min søster siger nogle gange at det ikke er sikkert at jeg bliver det, og så bliver jeg rigtigt ked af det, for det VIL jeg bare!
Når man er konditor skal man jo smage på tingene, så jeg får lidt usundt hver dag – bortset fra de dage hvor jeg har fri. “

(Visited 30 times, 1 visits today)

10 thoughts on “Om børneopdragelse og usunde ting – et mandagstip

  1. Hulk – det er et helt fantastisk godt tip du kommer med og det tror jeg bestemt, at jeg vil sige til min søn, næste gang han spørger om chips og slik; at det kun er om fredagen – eller ihvertfald ikke i dag (for han har ikke helt styr på ugedagene endnu).
    Måske vil jeg foreslå ham, at vi skal løbe en tur i stedet, for det er han faktisk rigtig god til og så vil jeg sige til ham, at når han bliver stor, så vil jeg tage ham med på konditeri,- og så kan det jo være, at han får lov at smage på de forskellige ting, hvis det er en sød konditor, der har det 😉

  2. Jeg kan godt lide, at det virker lidt som om, at Hulk antager, at chokoladespringvand ikke hører ind under usundt? Jeg er helt enig.

  3. Jamen hvor det barn kan udtrykke sig – kunne ikke have fået mere pædagogisk korrekt information nogen andre steder!
    Og ja, ER det popcorn eller noget endnu bedre????

    • Jo, det må jeg nok indrømme at det ofte er – vidste faktisk ikke at hun lønog lurede med;)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *