05/14/12

Om overraskelse

Som klynket over forleden, fyldte min far 60 i weekenden, og der er blevet brugt temmeligt meget af min energi på festkoordinering (regnede faktisk ud, at jeg har brugt 28 timer på borddæk/madlavning/oprydning i løbet af de sidste tre døgn. Så må man godt klynke lidt, ikke?).
Det gik faktisk godt – og han var rigtigt glad.
Fredag morgen fik jeg sneget et hurtigt frisørbesøg ind – har haft nogle uheldige episoder med mit hår de sidste år, og var derfor smasknervøs over det.
Så mig af nervøsitet slet ikke i spejlet, mens sød lille dreng med løse håndled og stor entusiasme nulrede rundt i mit hår i to timer.
Han fik mig også overbevist om at farvning og retning af øjenbryn var påkrævet, og det fik han også lov til.

Da han endelig var færdig, var jeg positivt overrasket: for en gangs skyld rigtigt pænt hår, der sad pænt, og så naturligt og sundt ud.
Jeg havde ventet det værste – og jeg så egentlig også irriterende overrasket ud, så jeg stoppede med at se på mig selv, takkede overstrømmende, og betalte.

Hjemme igen beundrede jeg lige hurtigt mig selv i spejl – pænt hår stadigvæk – men hvorfor blev jeg ved med at se så overrasket ud over det?
Prøvede at se neutral ud – og opdagede at det ikke var muligt…
Mit ene øjenbryn var simpelthen blevet plukket op i et kækt omvendt V, så uanset hvordan jeg arrangerede ansigtsmuskulaturen, så jeg lige befippet ud.
Tror ikke det var tilsigtet…

Har totalt hovedpine, af at forsøge at folde panden på en måde, der ligesom udlignede det fårede udtryk lidt, hele weekenden.
Men det vokser vel ud igen – håber jeg – og svinger jeg nok med det pæne hår, er der sikkert ingen der opdager det…

Og i dag er jeg så hjemme, med et sygt barn(de var raske alle fire hele weekenden – skønt med så lang en pause inden næste sygeperiode)….