Frk fantastisk – normalt et ganske positivt 7 årigt barn, der tegner opmuntrende og farvestrålende tegninger, som fx denne – er inde i en lidt goth-agtig fase, hvor hun udelukkende går i sort tøj, og vil være vampyr, øksemorder eller noget andet tilsvarende uhyggeligt når de leger.
Det har åbenbart smittet af på hendes tegninger, måtte jeg konstatere da jeg fik foræret følgende tegning, og forventede noget med mønstre og blomster.
En mor, der går tur med barnevogn, men altid må stoppe og græde, når hun kommer til den vej, hvor hendes forrige baby faldt ud af barnevognen og døde…
Er det ikke melodramatisk og trist?
(Visited 98 times, 1 visits today)
Men nok nødvendigt i ens udvikling når man begynder at forstå døden og dens konsekvenser. Så fortvivl ikke, hun kommer ud på den anden side når hun er færdig med at fordøje livet fra en 7-årigs højde…..
Helt sikkert nødvendigt.
Og der er sygdom i vores omgangskreds, så det med at man kan miste folk, er noget hun tænker over, og bearbejder i tegninger…
Der er mange ting, der kan optage børnene, og de forandrer sig hele tiden mht. påklædning og væremåde alt efter, hvem de omgås og evt. ser op til. Lige en lille historie om en af vores venners pige, der ikke ville konfirmeres, men vi var til “nonfirmation”…..Pigen havde lilla pandehår, resten af håret var sort. Øjnene var malet op med sort, og så havde hun en T-shirt med et kranie påtrykt og dertil stribede bukser. Vi var paffe over hendes fremtoning, for vi kunne slet ikke se den ellers så kønne pige……Der er nu gået et par år, og den kønne pige kom frem efter en kort periode i sort….Hendes hårfarve kan veksle meget, men ikke lilla.
Kloge ord.
Tænker også bare at det er en fase, og at hun har brug for at bearbejde nogle tanker.
Hi hi fik et lille grinflip. Det er da egentlig meget sødt.
Men hvad ved jeg om det, jeg har ikke børn…
åååhhhh jeg kan godt huske det! Dengang man opdagede at nogle ting bare var så sørgelige at man næsten kom til at græde over det, bare man tænkte på det. Ikke så lang tid efter opdagede jeg uretfærdigheden. Man viste jo godt om børn i Afrika, men pludselig kan man mærke hvad det betyder at alle ikke har det lige godt.
Hvor er det stort og fint at hun kan tegne sine følelser så flot. Der kom lige julelys i øjenene på den gamle socialpædagog.
Ja, det er tunge tanker de arbejder med, de der tænksomhed små 7 årige…
Hendes storesøster var også lidt tristheds-dyrkende da hun var 7.
Altså, man kan jo altid glæde sig over at de kommer med tegningen – og dermed giver en en god anledning til at tale med dem om de svære tanker (død og ødelæggelse og alt det der).
Frygter mere den fase, hvor de lukker sig inde på værelset, kun giver en “blikket” når de engang i mellem kommer ud (for at lukke sig inde på badeværelsen) og nægter at tale med deres forældre (med mindre de mangler penge). Hvis min mor ikke var død ville jeg spørge hende hvordan fanden hun kunne tage alt det med så zen-agtig ro. Fattede det ikke dengang – der var hun jo bare skideirriterende.
Glæder mig også over det – og gyser ved tanken om det du nævner… X 4!