Jeg er stadig en lidt fraværende blogger, men min kære mand har været så flink at melde sig frivilligt med et langt indlæg – der næsten kan gå som fredagsføljeton. Tak for det!
Følgende er skrevet af Ninjaman,om hvordan det er at have fire pigebørn
“For ti år siden, fødte min kone vores første datter.
Jeg glemmer aldrig da jeg så hendes ansigt for første gang – det var fascinerende så meget hun lignede mig: samme ansigtsform, samme mørke øjne, flade næse og brede læber.
Jeg er adopteret, og hun var derfor det første menneske jeg nogensinde har set, der lignede mig.
Da hun var to, gik hun rundt i camouflage-tshirts med kranier på, spillede sej, så op til sin far, og var svært stolt af at vi ligner hinanden så meget – men det sekund hun fyldte 3 år, blev hun ramt af en prinsessebølge, jeg ikke lige havde set komme.
Jeg er ellers vokset op, som ene dreng mellem to piger, og troede jeg var godt rustet til pigefnidder – det var jeg så ikke…
ALT skulle være lyserødt og blomstret, hun kunne under ingen omstændigheder iføre sig bukser mere, og klædte om til fuldt prinsesseudstyr, med håndtaske og diadem, så snart hun kom hjem fra børnehave.
På det tidspunkt fik vi datter nr to. Hun lignede mig ikke så meget af udseende, men det var nu dulmende for øjnene at se på hende, for hendes tøj var ikke nødvendigvis skingert lyserødt hele tiden – som hendes storesøsters var.
Og jeg var en glad far, med en prinsessepige på den ene arm, og en velduftende baby på den anden.
Storesøster var begejstret over at lillesøster havde det eneste rigtige køn, men svært skuffet over at hun ikke måtte bestemme, at hun skulle hedde Tornerose…
Kort tid efter, kunne min kone – til vores umiddelbare skræk – tisse to røde streger frem på en graviditetstest. Spiral er åbenbart ikke 100% sikker…
Nu begyndte spørgsmålene fra omverdenen så: ”IH, vi må da håbe det er en dreng nu!” og ” Nå, I prøver igen, til der kommer en dreng?”
Det provokerede mig en del, at folk nærmest ikke troede på mine forsikringer om, at jeg faktisk var godt tilfreds med mine to døtre, og bedøvende ligeglad med barn nr tres køn.
Hun var så også en pige, men kom heller ikke til at hedde Tornerose.
Pigebarn nr 4 kom forrige år – her var folks kommentarer om kønnet nærmest øredøvende.
Men jeg holder altså på, at jeg er bedøvende ligeglad med ikke at have fået drengebørn.
Jo, jeg kan godt lide at spille fodbold, og barbiedukker interesserer mig ikke vanvittigt meget, men der er stadig meget mere til det at have børn, end lige at dele gadget-interesser.
Ulemper ved at være far til pigebørn:
– Nøj, der bliver snakket! Hvor drenge mest leger noget, med at sidde med en bil og sige ”wrrrummm”, så skal piger absolut snakke sig gennem lege: ”og så sagde vi lige, at du sagde, at jeg var moren, og så sagde vi…..”
– Sådan en flok barbie-sko eller pony-hårbørster, gør ondt at jokke på med bare tæer
– Man må aldrig være andet end “prinsen”, når man er med til at lege
Fordele ved at være far til pigebørn:
– Alle de pigehemmeligheder, man pludselig får insider-forklaringer på
– Ekstreme mængder beundring når de er 2-3 år, og synes at far er det ypperste billede på prinseagtig ynde, maskulinitet og styrke. Jeg har labbet det i mig (så længe det varede…) Hvis man kunne fylde beundring på dåse, havde jeg nok gemt lidt, til om få års tid, hvor vi har 4 teenagepiger i huset …”
P.s:Giv ikke Ninjaman skyld for sære kommaer og overdreven brug af tankestreger og punktummer – jeg hjalp ham med at skrive det ind, efter håndskrevet papir, så det er min skyld…
Hahahahaha et fedt indlæg.Det er ikke rart når beundringsalderen er ovre. Min kæreste og jeg agerede barnepiger for hans nevø og niece (6 og 4 år), og hans nevø ville have min kæreste til at tegne master Yoda. Da min kæreste er færdig siger han “SEEE! Ligner den ikke godt????. Hans nevø kvitterer med et rimelig koldt “Næh.”. Min kæreste bliver helt slukøret og siger “nåååh okay”, hvorefter hans nevø siger “… Måske ligner det en af hans venner”. Wauw. Medlidenhedskompliment af en seksårig. Så bliver man næsten ikke mere ydmyget hva? 😀
Haha hvor fedt! Diplomatisk unge!
Du skriver da også godt, og tro mig pigerne kommer til at beundre dig igen, hvis der skulle komme en periode, hvor de ikke gør. Vi har dog kun 2 piger, der altid har kunnet sno deres far. Pigerne er nu i 30 `erne. Hils familien
Jeg er 26 og forguder min far så meget, det er så slemt at jeg har tvunget mine to yngre søstre til at vi giver ham et surprise party i foråret til hans 50 års fødselsdag. Er der en som fortjener den slags, så er det vores far! Far har klaret at bo i meget lille lejlighed ALTID, med ung kone som ikke engang var 27 da hun havde født ham tre døtre (han var 29) og disse tre piger (ligegyldig hvor vi var i teenagestadie), og hvor er det sejt af ham. Mine bedste minder er når vi tømte stuen for møbler for at bygge en kæmpe racerbane (når mor ikke var hjemme), og han bager de bedste kager, men han var også den første til at klaske et Barbiehus sammen, og til at true naboernes unger med tæsk hvis de ikke var søde. Gud hvor jeg savner min far, og hvor er det sjældent at han får det af vide. Tak for et klasse indlæg, tror at jeg vil tage fra Århus og hjem til Amager for at glæde min far, og min søster som gør mig til moster i næste uge, mest af alt fordi at jeg kan.
Mine forældre er stadig sammen forresten, de kan i år holde kobberbryllup, men har været sammen i 27 år. Længe leve kærligheden og fædre. Tror det her en hyldest til fædre, de skal vide at de er så meget elsket, vi glemmer ofte at fortælle dem det.
Årh hvor er du sød, og hvor e det altså rørende!
Dejligt dejligt indlæg. Jeg blev på en eller anden måde glad og let om hjertet uden helt at vide hvorfor! Som mor til en pige der lige er blevet 6 er det helt utroligt at se hvor sej faderen er i datterens øjne. Ingen tvivl om at han er bedst til at lege de der vilde lege hun elsker, ingen kan som ham få hende til at hvine af fryd når de jagter hinanden rundt i huset og hans tålmodighed er (næsten) uden grænser når hun begynder at sige “og så sagde du … og så sagde jeg ..og så gjorde du sådan…”. Jeg er bedst til at tale om sminke, hår og tøj synes hun (ja det er en meget tidlig alder) men jeg kan på ingen måde konkurrere i sejhed – selvom jeg nu ellers altid har gået for at være hende den seje blandt venner og familie.
Dejligt skrevet, tak for det!
Hvor er det skøn læsning! Velskrevet oveni. Har en søn på 5 og en datter på 2,5. Sønnen ligner mig og datteren ligner SÅ. MEGET.SIN. FAR at man fandme skulle tro han havde lavet hende selv!!! Det er simpelthen hyle-skægt at se når de ligger i arm med næserne lige i vejret. Fars totalt udtrykte billede!!! – Og gæve tilgang til livet.
Det samme her – de ligner også hinanden så meget at det er helt vildt
“Jeg går lige i garagen”.
Værs’go, hermed er min fars yndlingssætning givet videre til Ninjaman – den kan blive ham nyttig, når tøserne bliver teenagere.
Hvis min far kunne overleve 5 piger, kan Ninjaman nok også overleve 4!
Oh et godt råd! Problemet med
Vores garage er mest at der står en græslåmaskine, en cykelvogn og nogle kælke derude – svært rigtigt at bruge tid derude;)
Super fedt indlæg Ninjaman. Du virker som en herregod far.
jeg kom helt til at savne min egen, som blev psykisk syg da jeg var ti og døde da jeg var 14. Hård kost, men før det var han fantastisk. Gad altid lege gemmer og bygge kæmpe Briotogbaner i hele stuen. Og være hest og bage pandekager. Og man måtte altid lave trommesoloer på hans tykke mave. Han var fantastisk!
Og om 2 måneder bliver en anden mand til en far. Jeg skulle nemlig gerne føde et barn til den tid. Og jeg håber min mand bliver ligeså god far som du virker til at være, og som min egen far var. Det tror jeg nu nok han bliver.
Hvor trist at din gode far ikke fik lov til at være en lige så fantastisk morfar…
Men tillykke med spiren i maven
Noget af det, der fik mig til at elske min mand ekstra meget og ekstra højt, det var når jeg så ham sidde sammen med vores lille tre-årige datter på gulvet omgivet af barbie-outfits og give plastikblondinerne tøj og små bitte barbiesko på! Husker så også, den dag vi stod i Fætter Be Om (min datters betegnelse for Fætter BR 🙂 ) Jeg var højgravid og vi skulle købe et eller andet plastiknoget og jeg så min mand sende et særligt blik mod hylden med Match Box biler. Jeg vidste, at han et kort øjeblik spekulerede på, om det mon var en søn, der lå i min mave. Det var det så. Men havde det været en pige, ville han være blevet lige så glad. Hos os kan vi bare godt li’ børn og jeg synes, at det er en gave, man får lov til at opleve denne magi, som det er når det kommer til stykket. Gad godt at vi havde fået mange flere end de to, det blev til for os. Og gerne både drenge og piger.
Jeg undrer mig lidt over, at han tror det der med at snakke dagen lang er forbeholdt piger. Min søn på 3 år speaker alt hvad han leger. Hele dagen lang står den på “så sagde zebraen til giraffen, kom her med din lange hals og så sagde giraffen, nej det har jeg ikke lyst til, du må vente til det bliver din tur, men så blablabla…”. Ergo er der kun to bitte små ulemper;-)
Haha – jamen han gætter jo også bare – hvad ved vi overhovedet om drenge?
Mine tre drenge taler også constanza når de leger. Og i det hele taget. Tror ikke det er kønsspecifikt. Vi har også lagt øre til et hav af kommentarer om hvor ærgerligt det er at vi ikke har piger. Jeg er ellers lykkelig for mine drenge. Kan slet ikke forestille mig at have en pige.
Kommentar til gammelt indlæg, men nu kommer den alligevel:
Det kan godt Være at der kommer en periode hvor far ikke er den bedste i verden, men hos mig vil min far ALTID være nr. 1. Jeg ligner min far af både udseende og sind, og er måske lidt en drengepige, men den gamle har været sit pigefnidder igennem med to piger, jeg selv der er 21 og en søster på 18, da vi var teenage skøre i hovedet. Nu er der andre udfordringer for ham da jeg selv er soldat og vil udsendes og den lille vil Være politibetjent, ikke lige de fleste fædres ønskejob for deres små prinsesser 🙂
Hvor lyder det dejligt!