Om lillesøstre – et mandagstip

Krea-Girl – storesøster til tre lillesøstre, og Hulk – storesøster til en enkelt- giver mandagstip om hvordan det er, at have små søstre.

KG: “det værste helt små lillesøstre gør, er at sutte på ens ting. Hun tager ting og tænker:”hov der er en spændende ting, jeg ikke må røre,” og så slikker hun på den, så man ikke gider røre den. Lige nu har hun fx slikket en stor slasker på vinduet, uden grund. Og hun proppede et klistermærke i munden, og da jeg bad om det, slikkede hun på min hånd!”
Hulk:”hun tissede i håndklædet før, da vi var i bad. Det er herreklammo!”
KG:”det kan også være ok at have større lillesøstre – de kan lege ret godt. Jeg kan lide at lege i sneen med mine to store lillesøstre, og jeg kan lide at spille med dem. Men de kan også være irriterende! I morges sad Hulk fx og råbte:”TI STILLE!”, uden jeg havde gjort noget…”
Hulk:”HOLD OP! Det passer ikke!”
KG:”jeg synes babyer er SÅ søde!”
Hulk:”og grimme…”
KG:”jeg gad godt have flere lillesøstre, for nyfødte er så søde og dunede… Jeg synes det er sjovt at have mange søstre, og vores praktikant på skolen blev fx meget overrasket over at jeg havde hele tre lillesøstre. ”
Hulk:”Min lillesøster er sjov, fordi hun er klam. Hun har spist en edderkop og slikket på en skovsnegl… Og så spiser hun snasket, og smider med sin mad.”
KG:”vi har lært superbaby at tale nu, hun kan sige:”Hej, sød, mor, far, woooooow,moves like jagger, mere, pas på, det er ikke sjovt, smage”.”
Hulk:” hun sagde:”pas på!” og smed en pindsvinevogn i nakken på mig… Man skal være hurtig til at dukke sig, når man har en lillesøster!”
KG:”jeg kan huske da jeg fik min første søster, jeg havde bagt en bolle formet som et bryst, med min moster. Hun var ret vild og kravlede op i vindueskarme. Min næste lillesøster var sød, men vi sloges om at holde hende. Jeg kan nemmest huske min mindste søster! Hun var så sød, og hun er stadig vores lille kælereje! Hun er stadig en baby, synes jeg, så det er ok at kalde hende superbaby..”
Hulk:”hvis ens forældre siger at man skal have en lillesøster, skal man ikke blive bange. Det går nok. Men jeg gider ikke lege med min lillesøster i dag, hun er tarvelig og ødelægger tårne jeg bygger ud af katteklodser, og så smed hun lige min magnet før… ”
KG:” man skal lære sine søstre at behandle sig pænt: sige at de ikke må smide ting og slå. Man kan ikke bare sige NEJ til superbaby, for så smider hun ting. Man skal sige:”må jeg godt få den.” Hvis man husker det, går det ok.”

(Visited 47 times, 1 visits today)

7 thoughts on “Om lillesøstre – et mandagstip

    • Hm ja – lyder muligvis sjofelt – men det er bare fordi de så et foto af et foster da jeg var ca 10 uger gravid – og det lignede en reje. Hele graviditeten kaldte de hende derfor reje – og det hænger stadig lidt ved, selv om hun ikke ligner en reje mere

  1. – det værste ved lillesøstre er, at man stadig føler sig ansvarlig og bekymrer sig for dem, når de er voksne.
    (Og at de ødelagde de fleste af ens Barbie-dukker, fordi de legede for vildt med dem. Stadig ikke helt tilgivet.)

  2. Jeg elsker, elsker, æææælsker mandagstips! Dine piger må være verdens klogeste! (næst efter mine 2, selvfølgelig) Nu ved jeg hvordan min store pige har det efter hun er blevet storesøster!

    Okay, jeg elsker bare din blog i det hele taget! 🙂

    Tak fordi du gider.. 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *