Så er der tid til endnu et nervepirrende spændende afsnit af fredags-føljetonen
Føljeton del 11
Efter at Ninjaman og jeg havde brugt det meste af vores studietid på at være forelskede og have ens frisurer(se dette afsnit for mere forklaringher), nærmede vi os efterhånden en dato hvor vi ville være færdiguddannede.
Vi boede i Ninjamans lille lejlighed; mine møbler var opmagasineret fordi der ikke var plads til dem, og vi fantaserede om at købe en lidt større lejlighed, så snart vi var færdige.
Vi så på flere forskellige, men intet der var helt rigtigt.
Indtil den dag avisen viste annonce med det her hus:
Vi havde ikke overvejet hus før, og det lå overhovedet ikke i de bydele vi normalt kiggede på.
Til gengæld lå det (lidt for?) tæt på min mor.
Og det var inden for budgettet.
Vi tog ud og så det, sådan lidt halvhjertet.
Haven lignede en losseplads, med vildtvoksende ukrudt.
Et hul i taget.
Klamt skur i haven.
Asbest i garagen.
Meget lille hus, med skæve vinkler.
En kæderygende cerutelsker havde boet her i 50 år – væggene stank.
Kun bad i kælderen.
Huset trængte så meget til at blive købt af en håndværker med for meget tid og en stor tegnebog – ikke to nyuddannede, dovne og fattige , fummelfingrede idioter.
Vi købte det, naturligvis.
Fortsættes…
Dejlig læsning:)
Boligjagt og boligkærlighed er uforudsigelige størrelser. Jeres eventyr endte jo meget godt – vi skal i gang med jagten nu (3 måneder til termin), fordi vores lejekontrakt under ingen omstændigheder kan forlænges. Om det er en stress-faktor? Ja.
Puha lyder stressende, østfront.
SÅ godt endte vores nu faktisk heller ikke – fortsættelse følger…
Jamen det ser da også idyllisk ud, at det næsten må gemme på en djævelsk bag/slag-side. Glæder mig til fortsættelsen!
🙂
*også SÅ idyllisk
skulle der have stået
Det ser nu meget idyllisk ud, men sådan sådanne gamle huse kan gemme på de mest vederstyggelige overraskelser og mon ikke det er det, du vil fortælle om i næste føljeton ? ;-(
Dejlig og sjov læsning 🙂
Det er dejlig læsning på din blog, for du er en god fortæller. Huset ser hyggelig ud, så jeg kan godt forstå, at i faldt for det.
Jeg ville også have købt det hus. Uanset tilstanden. Det ser da bare så herligt ud!
Pingback: Om føljeton-fortsættelse | Superheltemors bekendelser