Om usandsynlige undskyldninger

Vågnede i morges, ved at opkast ramte min navle.
For 20 år siden ville det bare have været tegn på en succesfuld nytårsfest, hvor jeg ikke havde tørstet – i år lå der en febervarm halvandet årig og hostede på mit maveskind, og trods lidt champagnehoved, kunne jeg godt regne ud at det måtte komme fra hende.
Så i morgen – mandag d. 2. Januar -skal jeg ringe til mit job, og kvække:”kan ikke komme pga sygdom i dag…”
Svært at få det til at lyde overbevisende lige den dag, uanset hvor sandt det er…

(Bliver stadig mobbet af mine kolleger med, at jeg få en måneds tid siden kom en halv time for sent på arbejde, med forklaringen:”min fætter ringede fra Kina, og jeg var nødt til at tage den!” – som de syntes lød som en fesen undskyldning).

Bortset fra at mindstebarnet åbenbart fik tiltusket sig en maveinfluenza i nattens løb, var det en hyggelig aften, med god mad, glade børn og nogle meget flotte lanterner, som vi – på frk fantastisks ønske – havde købt, og sendte op.
Håber I andre også kom godt ind i det nye år, og forhåbentligt undgik at vågne med bræk i navlen…
Godt nytår!

20120101-101302.jpg

(Visited 31 times, 1 visits today)

7 thoughts on “Om usandsynlige undskyldninger

    • Tak og i lige måde!
      Ligger her med sovende baby på maven, konfetti på alle flader i huset og tre store der ligger fortryllet og ser på at deres far klarer LEGO starwars baner.
      Det skal nok blive et godt år!

  1. Godt nytår til dig og din dejlige familie, og god bedring til det lille pus. Så håber jeg bare ikke, at hun har smittet hele familien. Det ser godt ud med de flotte lanterner, i sendte afsted i aftes.

    • Det var SÅ fint med de lanterner! Den næstældste havde set dem i en disneyfilm, og jeg fandt dem på http://www.coolstuff.dk.
      Men lidt farlige var de – en af dem fløj ind i naboens træ og brændte op, mens vi nervøse så til, og overvejede om brandslukningsudstyr var nødvendigt…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *