Der er noget helt særligt over juleaftener, når der er børn.
Både noget helt særligt irriterende – som at de fx vågner klokken 06 og ligger og vrider og vender sig af spænding på den knirkende luftmadras, der brøler:
“KNIRKKNIRKKNITREKBIIIIRK” når de bevæger sig på den, mens de hvisker sammen, med lidt for høje hviskestemmer – men der er også noget særligt magisk over mængden af glæde og spænding i huset, og selv en kynisk småsur juleateist som mig, mærker julestemningen smitte lidt af.
Hulk prøvede snedigt at lokke mig til at røbe indholdet af hendes gave, ved at spørge, med forvrænget stemme:”Hej, det er jo mig, frk fantastisk – hvad får Hulk egentlig i gave?”
Listigt forsøg – hun blev slemt skuffet da jeg lod som om jeg ikke havde bemærket at det var hende selv der spurgte, og hviskede:”hun får pasta. 15 poser tørret pasta, det kan hun så godt lide! Og lyserøde underbukser, dem kan man aldrig få nok af.”
Nå, nu kan tiden kun gå for langsomt inden det bliver aften.
Og næste år skal jeg klart have det her juletræ, som en veninde mailede mig foto af – det giver da en hel ny mening til “så skal træet spises”. Mmmm…. Sushitræ.
Glædelig jul!
P.S Tak for at være kynisk småsur juleateist – har følt mig så alene de seneste par dage. At møde andre er en sjældenhed på højde med Niklas Bendtners intelligente bemærkninger.
Fantastisk bemærkning!
Tak for den – og god jul til småsure dig også!
Glædelig jul.
Nyder rigtig meget at læse med:)
Tak og i lige måde!
Hæhæhæ – hun er listig! Men altså -er det mig der er en kegle (meget muligt!) eller kan den nye adresse ikke fungere på bloglovin?
Jeg kan ikke hitte ud af det der bloglovin eller viderestillelse fra den gamle blog, så ved det desværre ikke…
Nevermind – mine fede fingre har fattet det på bloglovin! Juhu!