Føljeton del 8.
Efter nytår skulle vi i praktik – Ninjaman kom et sted hen kun med aftenvagter, jeg kom et sted hen kun med dagvagter.
Vi var blevet så vant til den daglige kontakt, og det var svært ikke at se ham. Jeg håbede det ville blive nemmere når han kom på afstand, men det gjorde det ikke.
Vi så ikke hinanden i halvanden måned, men mit praktiksted lå lige ved siden af hans lejlighed, så hver dag låste jeg mig selv ind og lagde et brev til ham – og læste det han havde skrevet, og lagt til mig. Jeg havde ingen mobil, så vi talte overhovedet ikke sammen, kun gennem brevene
I starten var brevene primært fjollede tegninger og halvironiske “jeg savner dig” ytringer, men gradvist blev de mere seriøse, og var ikke mere bare venskab og lidt flirten, men optakt til noget rigtigt seriøst.
Det skræmte mig.
Blandt andet skrev han om sit store ønske om at få børn (han er selv adopteret) – og jeg skrev at jeg havde haft nogle cyster i æggestokkene, og havde fået at vide det kunne være svært at blive gravid – ville han hypotetisk set have mig, selv hvis det betød ingen hjemmelavede børn? Det ville han heldigvis – men jeg sov næsten ikke, den weekend hvor jeg ventede på at han skulle svare om mandagen…
Og så en dag, en tilfældig tirsdag i februar, vidste jeg pludselig at jeg ville fortryde det resten af mit liv, hvis jeg ikke turde satse på Ninjaman.
Jeg havde været så bange for at såre min ekskæreste på den måde – det var også helt forfærdeligt, og jeg kan stadig føle mig som verdens dårligste menneske over det – men jeg kunne ikke kontrollere det længere. Min fornuft havde nu i 5 måneder sagt, at det var bedst jeg blev i sikkerheden i et forhold med en god ven, så jeg ikke blev fristet til at gøre noget så ufornuftigt, og jeg frygtede at det her nye var så intenst, at vi ville brænde det ud på et par måneder. Så ville jeg stå der, have satset mig selv, og være gået i stykker indeni – men jeg gik altså mere i stykker af ikke at turde.
Jeg pakkede nogle ting, og cyklede hjem til Ninjaman.
Lagde mig i hans seng, og ventede på han fik fri fra arbejde. Han græd af glæde da han så mig.
Vi rejste os kun nødtvungent fra den seng de følgende tre år.
Det er 14 år siden.
Det har ikke været rosenrødt hele tiden – mange i min omgangskreds blev sure og valgte parti for min eks, Ninjaman var alvorligt syg i en lang periode, og vi gik fallit med et lille firma vi havde – men ingen af os har nogensinde fortrudt noget som helst. Vi har haft hinanden, når der var noget der ikke var sjovt.
Selv om det kan være rodet, kaotisk, økonomisk trængt og meget lidt romantisk at bo med fire børn, så er vi gode til at være i det sammen, og glæde os over det.
Og indimellem – når der lige kommer 5 minutters pause hvor børnene ikke fylder – kan jeg stadig mærke et sug i maven når han smiler…
(Planlægger yderligere tre år i sengen, om 18 års tid, når ungerne flytter. Er sikker på det nok skal blive interessant…)
suk, hvor stort og smukt. Held og lykke med at finde tid til hinanden :0)
hvor dejlig en historie… :o)ja vi håber også at vi en dag, om mange år kan blive i sengen ……. det lykkes nok engang… om …. 17 år… ;o)God weekend…
Aww, hvor er det altså en dejlig slutning, på noget der forhåbentligt aldrig slutter (:
Hvor er det fint! <3
Åh sikke en dejlig slutning 🙂
Dejlig historie. Gid der var mere.
Jamen, jeg sidder da her med et lille sug i maven og en tåre i øjenkrogen. Hvor var det en fin og dejlig slutning!
Men hvad med ham du forlod? Ham sidder jeg mest og tænker på. Han må da have været bundulykkelig.Det er altså ikke for at være vildt irriterende at jeg skriver det – er bare for at kunne nyde den lykkelige slutning med en god smag i munden.
@anonym: ja han var kedi et stykke tid, men nok ikke bundulylkelig. jeg var heller ikke den rette for ham, og der vidste han godt. Der var rigtigt, rigtigt mange ting ved mig han gerne ville ændre, og vi VAR faktisk mest af alt gamle venner og rejsekammerater, uden den store gnist. Han fandt en anden få måneder efter, der var meget mere sådan som han drømte om, og så vidt jeg ved, er han er lykkeligt gift nu.
Århhh tak for årets love story!!Anne
Love, love, love… Smukt! Og tak for dagens første lille tåre…
Smuk historie 🙂 Tak for den..
Åh, det har været så fin en fortælling, at jeg slet ikke ved, hvad jeg skal skrive som kommentar, nu hvor den er slut.Så jeg nøjes med at skrive:Tak fordi du delte!
det er den fineste kærlighedshistorie! jeg er meget ærgerlig over, at den er slut. Men vil læse den igen og igen! 🙂
Jeg ved ikke, om du er klar over, hvor stærkt det virker, når du på din blog – som er så hyle-morsom, at jeg forlængst har lært at lade være med at drikke kaffe, mens jeg læser den (tastaturet har ikke godt af det! – kommer med et indlæg så ægte og åbent og ærligt som dette. Det rørte mig på en helt anden måde, end dine indlæg plejer at gøre.Tak for en fantastisk blog!
Åh suk altså. Tak for lidt (meget!) kærlighed her i december. Skønt 🙂
også fik de hinanden i enden eller noget….Hold da op så lige at vi er 500 faste læsere nu!
Tusind tusind tak for jeres virkeligt søde kommentarer! I aner ikke hvor glad jeg bliver, og hvor mange gange jeg har genlæst dem!Det har været rigtigt svært og grænseoverskridende at skrive – både fordi det jo i det hele taget ikke er noget man går og krænger ud, al det der følelsesnoget – men også fordi min blog, ret bevidst, primært er tænkt som noget der skal være lidt sjovt. Det gør mig glad at skrive, og jeg har et sted at putte mærkelige tanker hen.At denne føljeton endte med at blive så seriøs, havde jeg ikke set komme – tænkte bare "haha – jeg troede han var bøsse!" og "haha – han fik piercing på første date", og troede det ville være nemt at skrive lidt let og sjovt om.Det var det så ikke – og derfor er jeg vanvittigt glad for at I tog pænt imod den – tak!
Mange tak fordi du/I delte – jeg har fulgt med i spænding (selv om slutningen har været kendt :-))!
Aaaw, fantastisk historie, ikke mindst fordi den er virkelig. Har gjort mig helt glad indeni. Og har nok også været en positiv modvægt på min ikke særligt imponerende opfattelse af det der tosomhed. Tak for deling! /Rikke.http://www.youtube.com/watch?v=ydfH7iuLR0I&feature=related
Vidunderlig afslutning, tak fordi du skrev <3 Synes det er fantastisk, at I endte med at få 4 børn trods oddsene, og er også glad for at læse, at ham du forlod ikke led SÅ stor overlast på længere sigt 🙂
Suk.. fantastisk kærlighedshistorie! 🙂 Som så mange andre har skrevet, tak fordi du delte! 🙂 Jeg ville ønske at jeg havde den evne du har til at skrive så livligt og intenst! Både når det er sjovt, men bestemt også når det er seriøst og dybt! 🙂
Sådan der SuperhelteMor godt du sked Din "indre Maude" et stykke og sprang ud i det 🙂
Åhh Suk en dejlig afslutning – vidste jo godt hvordan det ville ende, men du skriver så rørende og smukt, at jeg sad med bævende hjerte og underlæbe da jeg læste denne sidste episke del af jeres kærlighedshistorie!TAK – føler med beæret og beriget ved at du delte din historie.- Maj 😀
Wauv, mere vil have mere…….hvordan kom børnene, nej altså ikke på den måde, kan da sagtens regne ud at I havde lagt sukker i vinduet og så kom storken etcetc medn mere ala …..nej jeg ved sgu ikke , men historien må altså ikke slutte endnu!
Tak for en vidunderlig fortælling!
Ej, hvor har det været skøn læsning! På trods af, at jeg vidste hvordan historien endte, sad jeg alligevel og spekulerede på, hvordan I skulle få hinanden til sidst! Det er helt fantastisk velskrevet!Tak fordi du delte! 🙂
Dejlig historie om true love, som rører mig meget, fordi jeg er i en lignende situation, som du var i, inden du mødte din ninja. Det er trygt, venskabeligt og alle mulige gode ting, som jeg ikke kan se mig selv smide over bord. Der er bare ikke noget rigtig sug i maven og har aldrig været det. Har en tendens til at tænke, at det sug nok alligevel ville ebbe ud med tiden, og at det er bedre/sikrere at være i noget, der er så trygt og stabilt. Men jeg ved ikke, hvad der sker, hvis jeg en dag støder på en ninja. Noget i mog håber, at jeg ikke gør noget dumt – noget i mig håber, at jeg vil tage chancen. Pyha. Tak for din historie :)Må jeg spørge, hvor længe, du nåede at være sammen med ham den anden?
LOVE ACTUALLY!
Skønt at læse – har også været sammen med manden min i 14 år, og har ikke fortrudt det selvom der har været bump på vejen. Du skriver så levende og ærligt at det er en fornøjelse, både når du skriver sjovt og alvorligt – tak fordi du deler :-)khAnne
Tak for at fortælle din søde historie, som hvordan du mødte din Ninjamand. Det var dejlig læsning.
Åhhh den kærlighed – Hvor er det egentlig vildt, hvor fastholdt man bliver at andres lovestory og en dejlig en I har. Vi trænger til alt den love – Det gør vi jo.Jeg har top stjålet ideen (som jeg troede var Marens – men faktisk var din) og begivet mig ud i blog love – Det er jo trods alt jul. Tillykke med at du turde satse og godt satset med 4 rollinger på matriklen nu. Har lyst til at høre mere…
Altså lige først da du gik i gang med det her, tænkte jeg: Arj… det gider jeg ikke læse om… Men så fik voerspringshandlingerne heldigvis fat i mig og hvor er jeg glad for det. Hvor er det en sød og rørende historie. Og så har den mindet mig om min egen historie om hvordan jeg mødte min kæreste (der også er smæk-romantisk). Og så blev jeg helt rørt og nyforelsket igen.Og det er jo det dejligste at være. Så tak både for din egen historie og for at inspirere mig til at huske min egen.
Åååååååååårh…. <3Jeg elsker din blog! Den kan gøre en grå mandag farverig og god 🙂 TakMarianne