I mandags ankom den længe ventede, treetagers køjeseng jo.
Ih hvor børnene var glade – den 5 årige rykkede endelig ud af den mikroskopiske babyseng, og babyen rykkede ud af vores dobbeltseng.
Alt var ren idyl, og de lå fnisende og eksalterede i deres fine nye senge, indrettet med tøjdyr og alt muligt andet crap, som børn åbenbart finder nødvendigt at have i sin seng: bamsehængekøjer, lykkesten, lommelygter, halskæder mor og far har kysset på, forhæng og dimser.
Babyen sov en halv time i egen seng, og så var det altså slut, lod hun os vide, med flitsbue-krop og vilde skrig.
Hun vækkede de andre, så vi hendes far tog hende over til sig, for at trøste:
så snart hun ramte voksen-sengen, sov hun….
Klokken 02 vågnede første mellembarn og klagede over uhyggelig ny seng…. Den fik hende til at tænke på uhyggelige ting(Harry Potter), som hun blev ved med at råbe-hviske om, indtil hendes lidt yngre søster også var vågnet, havde hørt historien, og nu var bange for det samme.
Jeg kunne skrive en hel masse om hvor pokkers lidt vi har sovet de sidste 4 nætter, men er al for træt.
Faktum er ihvertfald at:
– babyen lige nu ligger og snorker under sin fars dyne
– den 5 Årige er skruet ned i den lille babyseng
– den 6 årige har lovning på at måtte sove på ekstra-madras på gulvet, hvis de uhyggelige drømme kommer igen
– den 9 Årige sover heldigvis som hun plejer, underkøjen
– og den nye tredjesal står tom.
Wow.
Der gældsatte vi os lige massivt ved at købe en seng, som de små vanedyr ikke tør sove i.
Nå. Måske kan vi leje overkøjen ud, til sengen er betalt?
