Min Hulk fylder 5 år i dag, d 11-9.
Jeg gik 14 dage over min terminsdato, og både håbede og frygtede at føde på lige den dag – det er min mormors fødselsdag, og jeg har savnet at der var nogen at fejre den dag, lige siden hun døde – men det er også en trist mærkedag, hvor alle husker 11-9/01, og de frygtelige billeder af brændende tårne.
Hun blev født hjemme i vores sofa, efter en halvhård fødsel – men det øjeblik hun kom ud, tidligt om morgenen, stod solen op og sendte de allerførste solstråler ind på hendes lillebitte ansigt – og alle tanker om hvilken dag det var, eller hvor hårdt det havde været, blev glemt.
Buttet og nuttet,med en personlighed der passer til dagen: lige dele sårbarhed, tænksomhed og vrede.
I går blev hun fejret i ti timer, med børnehavevenner først og familie senere, og i dag er hun så dagens diktator herhjemme, hvor vi har spist brunch, og vi forældre med svedige fingre omhyggeligt har sat klistermærker på bittebittesmå sylvanian-dimser, som hun fik i gave.
Og nu sidder jeg med min avis, og ser på et foto af en støvdækket kvinde for ti år siden, mens jeg hører mit søde lille barn sludre glad – og undrer mig over hvor grum og god verden kan være på en gang.
for et år siden havde jeg veer- hele dagen. men gad ikke rigtig føde fordi det er min lillebrors fødselsdag. Heldigvis ventede svesken til i morgen ;). Vores familie er fyldt med folk der har fødselsdag samtidig. Det er drøntræls. :)SÅ giga tillykke til Hulk og lillebror 🙂 og regnen i morgens må helt klart være min brors skyld.
stort tillykke – og ja det er tankevækkende at der kan ske ulykker og mirakler på samme tid – lad os endelig dvæle ved miraklerne 🙂
Tillykke med Hulken!Livet er ikke sort/hvidt. Jeg har også fejret dagen i dag med boller, kage og en lille fødselar, som intet aner om fortidens rædsler. Sådan må det være. Sådan SKAL det være. Ellers bliver livet satme for bittert..