Om bryllupper
Vi blev gift, da jeg var højgravid med første barn. Bare en hurtig omgang på rådhuset, og planer om en kæmpefest senere – den har vi stadig til gode, selvom det snart er 10 år siden.
Det var en fin dag – men det sjoveste er billederne, hvor man på dem alle, kan se en jogger lave strækøvelser i baggrunden. Her ses et udsnit a min graviditets-store røv, og joggeren der laver lægstræk. Ømt, ikke?
Jeg kom til at tænke på det i dag, da jeg holdt fri med frk fantastisk og superbaby, og vi tog ind til byen for at lede efter ting til hendes penalhus.
Foran Københavns rådhus, stod et nygift par og blev overdænget med ris.
Frk fantastisk spurgte undrende hvorfor de blev det, og jeg svarede lidt kortfattet(var ved at indstille superbabys klapvogn), at det var for ar de skulle få mange børn.
Det tænksomme barn funderede grundigt over det, og sagde så – imponeret:”wow! Så behøver de ikke engang knalde! Det er altså smart!”