Om selvfedme

Frk fantastisk fylder 6 år i morgen, og holder børnefødselsdag næste weekend.
Det der med at holde børnefødselsdage, har vi ikke gjort meget i – de to store er vinterbørn og vi har ret lidt plads, så ofte har de selv valgt bare at være familien på dagen, og så holde en fælles sommerfest for deres venner – men frk fantastisk starter i skole til sommer, og vil gerne holde fest for børnehavevennerne i år.
I dag sad vi og tegnede invitationer, og vi havde følgende samtale, der lidt tydeliggjorde for mig, at hun ikke er så fødselsdagsfest-erfaren:
FF:”står der de skal huske papir?”
Mig:” papir? Mener du indbydelsen?”
FF:” nej, til at jeg kan give dem min autograf?”
Mig:” autograf? Altså: det betyder du skriver dit navn,ikke. Hvorfor skal de have den?”
FF:”fordi jeg har fødselsdag”
Mig:”men det plejer man da ikke, det er mest sådan nogen der er berømte, der giver autografer…”
FF:” man er også berømt når man har fødselsdag, det er sjældent at være fødselsdagsbarn!”
Og sådan diskuterede vi lidt frem og tilbage,hun var ikke rigtigt modtagelig for input, det SKULLE bare med…
Så jeg er nu klar til at sende 8 indbydelser ud, hvor der – ud over de obligatoriske detaljer som dato og adresse – også står:”husk at tage papir med, så du kan få min autograf!”
Godt nok mærkeligt…

(Visited 136 times, 1 visits today)

9 thoughts on “Om selvfedme

  1. Hvis jeg nogensinde skulle have nogen børn (og her er det at arve nogen, vel efterhånden den eneste mulighed) – så skulle det være sådan nogen som dine.Alternativ kunne det være fedt, hvis du ville være min mor … man kunne måske nå at gro en helt anden og mere selvsikker personlighed.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *