01/15/11

Om vasketøj

Her kommer bloglands kedeligste indlæg i dag – som måske ovenikøbet også kan bruges som prævention, og skræmme folk fra at få fire børn?
Jeg havde ellers skrevet et andet indlæg, med et foto jeg selv havde taget af en klam reklame – men fotoet kunne ikke vises ordentligt, så nu må i nøjes med det her situationsbillede: superbaby i bunkerne af 6 menneskers rene vasketøj, akkumuleret gennem 10 dage. Som nu skal foldes…
Desværre kommer der ikke en folde-fe og ordner det. Så ninjaman, mig og krea-Girl(der får lommepenge for det) skal bruge den næste time i kedeligland.
Nå, men i morgen er bloggen her nået til indlæg nr 100. Og i har bestemt, at ninjaman skal skrive det.
Jeg er lidt nervøs for hvad han skriver – men i det mindste kan jeg så slappe af og læse avis imens.