10/31/15
DSC_0055

Om halloween og lidt om autentisk lugt

Mine tre store piger er til forskellige halloweenfester her til aften, og jeg kom træt hjem fra kursus, og blev mødt af et glædesstrålende mindstebarn, der havde ventet spændt på, at vi skulle klæde os ud og rasle…

At blive sminket og gå rundt på mørke villaveje var ikke engang med på min top 20, over ting-jeg-drømmer-om-at-foretage-mig-en-lørdag-aften”, men jeg kunne ikke stå for hendes jubel, og endte med både at sige ja til at gå med hende, OG til at vi begge to blev sminkede som zombier.

Det gik egentlig fint.
Hun dansede lykkeligt foran mig, i sin nye zombie-prinsesse-kjole, med sommerfugle i maven og jævnlige begejstringshvin, og jeg gik med hende op til alle døre, men gemte mkg lidt væk fra døren når folk åbnede, så hun kunne få opmærksomheden alene.
Lige ind til hun ringede på hos en venlig ældre dame, der bemærkede min lurende zombieskikkelse i buskadset, og vinkede mig hen til sig, med et:”du skal da ikke være så genert, lille ven, værsgo!” og overrakte mig to karameller, som jeg befippet tog imod, uden at nævne at jeg ikke er et barn, men en lavstammet 40 årig…

Ved næste dør overvejede jeg at køre barnetricket videre – fristende muligheder for slikhoarding, men endte med bare at gemme mig endnu bedre.

Dette viste sig at være en god beslutning, da den fem årige lidt efter stolt indformerede mig om at hun havde slået en prut inden døren blev åbnet, for:”også at lugte af zombie!”

Hvor imponeret jeg end var over den dedikerede 4D zombieskabelse, var jeg dog også lettet over ikke at have været en del af den.

Især fordi zombielugten hang ved usædvanligt længe, og vidnede om imponerende giftighed…
DSC_0055

(link er affiliate)

10/10/15
image

Vind den uhyggeligste halloween-fest

Konkurrencen er slut, vinderen blev: Karen. Tillykke! Har sendt dig en mail.

Reklame/konkurrence/indeholder affiliate links:

Før i tiden syntes jeg at halloween var noget amerikansk pjat, og nægtede at gøre noget ud af det.

For nogle år siden blev vi imidlertid inviteret til halloween-fest hos nogle fra mellempigernes børnehave, hvor vi så sådan her ud, og havde det utroligt sjovt, med at skræmme livet af børn, i en fakkeloplyst have:
image
Virkeligt en gennemført fest, og sjovt på hygge/uhygge-måden.

Det er som om halloween vinder mere og mere indpas: sidste år var de tre ældste og deres far inviteret til hver deres halloweenfest, så den yngste og jeg morede os med at sidde i en mørk gang og vente på at fremmede børn skulle banke på døren og bede om slik, så vi kunne flå den op og råbe “BØH!” af dem.

I år havde vi planlagt at være hos nogle venner, og allesammen klæde os ud som zombier.
Rent personligt synes jeg zombier er det mest skræmmende der findes, og jeg tror uhyggeniveauet kunne nå episke højder, hvis vi var hele 13 zombier, der luskede knurrende rundt på villavejen og delte slik ud.

Vi har brugt lang tid på at lede efter kostumer, og opdagede at vores favorit-dimse-butik Coolstuff havde et imponerende udvalg af zombiekostumer, fx de her:
image
Zombie skolepige, Zombie politimand
eller de her blærede eventyr-zombier, som mine piger overvejede meget at være:
image

image

image
image
Nå, men nu er min Ninjaman nyopereret, så sandsynligheden for at han er i stand til at halte knurrende rundt på Frederiksberg d. 31-10, er ikke stor…
Pigerne stemmer ellers, ganske morbidt, for at han pakker sit skinneben ud til halloween, for det ligner fuldstændigt at der er taget en stor Zombie-mundfuld af det – men jeg tror desværre ikke han bliver helt klar til det.

“Vi kan jo glæde ham, ved at fylde haven med flotte zombier han kan se på?” Foreslog den næstældste omsorgsfuldt, men jeg er en smule i tvivl om hvorvidt Zombie havenisser eller
en krybende zombie vil sprede ægte glæde nogle steder – og jeg tror helt ærligt ikke selv at jeg ville turde komme hjem, hvis der lå sådan noget i min have. Gys!!

En eller anden form for fejring skal vi nok få mast ind, da vi allesammen er fans af græskar, slik og det der med at gøre hinanden bange.
Som min venindes overbo sagde til en far, der syntes de var klædt for uhyggeligt ud sidste år:”det hedder jo “halloween”, ikke “Hello kitty”

Nå, her til den del der vedrører jer:
Coolstuff har venligt sponsoreret et gavekort på 400 kroner, til en af jer. Så kan I selv vælge om de skal gå til kostumer, pynt eller noget helt andet, fra coolstuffs seje udvalg af gadgets, dimser og mere eller mindre uundværlige ting.
Alt du behøver gøre, er at smide en kommentar nedenfor, med et link til noget du måske vil købe, så trækker jeg en tilfældig vinder D. 27-10.