03/22/11

Om fjernsynsafhængighed

Her en indrømmelse: vi ser alt for meget fjernsyn her hjemme.
Vi plejede at være bedre til at have fjernsynsfri dage, men de seneste par år, mens jeg var gravid og efter vi fik fjerde barn, har misbruget eskaleret.
Når en af børnene står tidligt op( og der er altid en der vågner kl 06, når man har så mange børn) så er det nemmeste altså at tænde for Disney Channel, så man selv lige kan få ro til at vågne, og når næste barn vågner er det måske lidt synd at slukke med det samme, for så har hun jo ikke nået at se så meget – og så kommer fjernsynet ret ofte til at stå og larme 3 timers tid sådan en morgen.

Når de så kommer hjem igen, ved en 15 tiden, insisterer jeg på at de leger sammen – men hvis de tæver hinanden eller vil underholdes af mig, ryger der nemt en film på. Så kan jeg få lov at lave mad sammen med en af mellempigerne i fred, mens de andre underholder babyen foran tv’et. Efter maden er de gode til at lege, men krea-Girl – der er 9 år – må godt have fjernsynet kørende som selskab, de dage begge vi voksne putter de andre samtidigt.
Hvis vi så opgiver at få aktiv baby til at falde roligt i søvn i soveværelset, forsøger ninjaman at hoppe hende i søvn, foran fjernsyn der viser musikvideoer.
Når dette også mislykkes, og de tre store sover og baby er vågen, så begynder vi at se serier på dvd. At tale sammen forstyrrer, når man prøver at lulle baby i søvn, men at se tre afsnit serie kan godt kombineres.
Vi så hele “the pacific” på 10 dage…
Nu har vi, sammen med børnene, besluttet os for en uges kold tyrker: absolut ingen fjernsyn. Så må vi se om det af sig selv munder ud i lidt sundere vaner, og et par ugentlige slukke-dage.
Foreløbigt går det godt med børnene – de spiller godt nok mere Nintendo, men det går nok over.
Den er sværere at holde for os andre, her for tiden hvor babyen ikke vil sove… Vi har et eskalerende iPhone-misbrug i stedet. Så det skal vi nok vænnes fra – bagefter.
Og så skal superbaby lige lære at sove igen, som hun kunne for en måned siden, for så bliver der godt nok meget kærestetid – glæder mig.