06/17/19

Om tømmermænd og festdrømme

Den ting jeg ærgrer mig mest over ved at blive ældre, er tømmermændene. Shit, altså: hvis man troede den slags er slemme når man er i tyverne, kan man virkeligt se frem til at være i fyrrerne!

Det er nu mandag; jeg skal på arbejde om et par timer – og har teknisk set stadig tømmermænd fra fest i lørdags. Bare lige sådan et nydeligt strejf af kvalme, iblandet ømme dansetæer, og trang til at æde et eller andet voldsomt fedtet.

Dagen i går gik ellers med at ligge i fosterstilling på en madras i skyggen, mens jeg lyttede til mindstebarnet og nabopigens leg, og på skift fik lov til at ligge og kramme på mellempigerne. Det er ikke den dårligste måde at have tømmermænd på, men det ville nu have klædt mig at være oprejst, bare lidt.

Jeg har fødselsdag på fredag, men kommer ikke til at holde noget festligt, grundet andre arrangementer: 40 års skolejubilæum på de mindstes skole; afslutning på efterskolen og en middag. Weekenden efter rejser mindstebarnet og jeg til Madrid, på aleneferie, så der bliver det heller ikke. Og selv om min lever nok er voldsomt begejstret for at der ikke skal festes mere lige foreløbigt, så ærgrer det mig.

Det var vores søde naboers kobberbryllup vi fejrede i lørdags, og HOLD nu op – det var sjovt! Og helt vildt gennemført, med 1920er-tema, ca 50 udklædte gæster, og gode drinks (kvalmelyd).

Der var både et guld og glitterpyntet telt, med gamle møbler og ting, champagnetårn og cocktailbar, og så et hemmeligt telt med smugkro, hvor fadølsanlægget var gemt i en halmballe, og man drak “moonshine” af syltetøjsglas.

Helt genialt, og meget stemningsskabende – og det giver mig virkeligt lyst til at holde noget stort. Næste år! Og med et tema, der kan være med til at give stemning. Den slags tager sikkert også et helt år at udtænke og fremstille pynt til, så det er nok fint at vente et år.

Er der nogen af Jer, der har gode forslag til hvilke festtemaer der er sjove, og nemme at få folk med på? Så vil jeg rigtigt gerne høre!

 

06/21/15

Om aftagende talenter

Det er min fødselsdag i dag: svimlende 40 år.
Kan stadig ikke helt forstå at det virkelig er mig der er blevet så gammel – føler mig mere som eksempelvis en lidt slidt 28 årig, det meste af tiden.

For to år siden skrev jeg dette her blogindlæg , om hvordan jeg som barn, følte at jeg blev en lille smule mere talentfuld og fabelagtig, for hver ny fødselsdag jeg rundede.
Dette er absolut ikke tilfældet når man fylder 40, kan jeg nu konstatere…

Jeg fejrede mig selv for fuld skrue i går og i nat, med alle de mennesker jeg holder mest af; 19 børn der jublede rundt og legede; kagebord; chili con carne; de smukkeste taler(fra min mor, min søster, min fætter og min ældste ven, Pelle), flag; dans og musik; drinks og havelamper.
Og flere drinks…

Som aftenen skred frem, observerede jeg hvordan de nye talenter udeblev – og ikke nok med det: ting jeg plejede at være ret god til, blev jeg gradvist dårligere og dårligere til.
Særligt efter midnat, da den høje alder trådte officielt i kraft.
– jeg blev mærkbart dårligere til at tale rent. Snøvlede sært i lange ord, som ellers er mit varemærke.
– blev mere usikker på benene
– dårligere til at danse
– dårligere til ikke at være pinlig
og da jeg vågnede i morges, var jeg markant ringere til at rejse mig op, og til at tænke sammenhængende tanker.

Jeg aner en klar sammenhæng, mellem fremskreden alder, og den pludselige forringelse af talenter!
tumblr_ni8zixiSDD1rpc4xao1_500

01/8/12

Om pindsvin

Min aften i går så sådan her ud: se Nadias blog og kan meget vel opsummeres med disse ord.
Vin, sushi og lidt let amatørgynækologi med fire af mine favoritbloggere.
Det er mig der er pindsvinet, med den
anatomiske tegning i hånden. Sej, ikke?

Det var en sjov aften, og der lå sikkert mange gode blogindlæg gemt i de absurde diskussioner der fandt sted – men jeg har ikke kunnet samle tankerne om at skrive.
Jeg var så fuld at jeg så dobbelt til sidst, og jeg har kørt på under halv hjernekapacitet i dag – hvilket jeg kan læse at Dines og Amarorama også har – så formodentligt har de også været fulde nok til ikke at bemærke hvis jeg var pinlig?

20120108-204357.jpg

02/27/11

Om dårlig timing

Jeg var ude i den virkelige verden i går, og spise sushi og se koncert – med hænder der føltes helt tomme, uden barnevognsstyr eller børnehænder at holde i.
Heldigvis var jeg i særdeles godt selskab, og fandt nogle hvidvinsglas at holde på i stedet.
Det virkede som en rigtigt god ide’, på det tidspunkt, og jeg hyggede mig, mens jeg glædede mig over mit omfattende fedtlag, der jo bevirkede at sådan en smule vin overhovedet ikke gjorde mig spor fuld.
Først da jeg lå i min seng, der snurrede rundt, gik det op for mig at fedtlaget nok ikke helt havde gjort sin pligt som alkoholabsorberende materiale.
Ninjaman vækkede mig kl 9 i morges, med beskeden om, at nu var der kun to timer til frk fantastisks børnefødselsdag startede, og hvis jeg gad dække bord og puste balloner op, så ville han lave kødsovs til deres frokost – bare tanken om kødsovs eller ballonpustning, startede svimmelhed igen.
Nu sidder jeg så her og blogger fra min mobil, mens jeg prøver på ikke at bløde ud af ørerne, når de glade fødselsdagsgæster jubler, med deres skærebrænderagtige små stemmer, og tænker at sådan en brandert nok er dårligt timet, lige før en pige-invasion i sit hjem.
Men det var nu stadig rigtigt fedt at komme væk hjemmefra, og spise god mad, grine og høre musik – og jeg formoder min partner-in-crime også sidder et sted derude, og prøver at smile sødt til sine larmende børn, hvilket trøster at vide.
Og der kom krea-Girl så med et kostume jeg åbenbart skal have på til den skattejagt hun og en veninde har planlagt til de små – jeg kan se, jeg skal være drage. Meget passende, har jeg også en ånde der passer godt til.